Denne side udgøres af en artikel fra Lysavisen, februar 2006. Artiklen er siden fulgt op med supplerende information i artiklen Hvordan undgås fugtige og oversvømmede kældre? i Lysavisen fra februar 2012 (pdf, 1,3 MB).
På Lysets website er den overordnede indgang til information om kældre og kloakker siden Om kældre og kloakker.

Fugtproblemer i "Lyset"s kældre

Mange af kældrene i "Lyset" kan ikke udnyttes ordentligt, fordi de er for fugtige. I husene med de største problemer pibler der i særlig våde perioder vand op gennem kældergulvet.

Fugtproblemer af en mildere kaliber er meget udbredte: der dannes salt-"blomster" på væggene, og kælderen egner sig ikke til opbevaring af papir eller lignende.

En tredje type vandproblemer er slet og ret, at der stiger vand op ad gulvafløbet i forbindelse med særlig kraftige regnskyl. Denne sidste type problemer kan løses ved at få fat i en VVS-mand og få monteret et højvandslukke på afløbet.

I efteråret sendte jeg en mail ud og efterlyste erfaringer om, hvad andre har gjort for at få en tør kælder.

Artiklen her er skrevet på grundlag af den lille håndfuld svar, som jeg fik - samt på basis af de erfaringer, jeg selv har gjort igennem tiden.

Hvis du har problemer, kan du overveje følgende muligheder for at gøre noget.

·         Eftersyn af kloakker

·         Ret terrænets hældning

·         Ventilation og opvarmning i kælder

·         Indvendig tætning ved at pudse væggen og tætne gulvet.

·         Indvendig pumpebrønd. Evt. dræn og nyt gulv

·         Udvendigt dræn.

Efter en lille indledning om kældrenes historie følger en uddybende forklaring om de forskellige muligheder.

Kældrenes historie

De fleste huse i Lyset blev bygget med kælder under ca. halvdelen af huset. Få år efter at husene stod færdige i 1914 blev det almindeligt at grave den anden halvdel af kælderen ud. 

Soklen på husene er kun ført ned til fuld dybde under den ene halvdel af huset, nemlig hvor der er fuld kælder. Under den anden halvdel støbte man en brystning langs med ydermuren. Den skulle sikre, at der forblev noget jord på plads under muren, så huset ikke satte sig. Derfor har kældrene deres ejendommelige udseende.

Efter udgravnings­arbejdet blev der støbt gulv i den udgravede kælder, men ikke altid lige omhyggeligt.

Konstruktionen betyder, at man skal være særdeles påpasselig, hvis man vil anlægge et udvendigt dræn - se senere!

Eftersyn af kloakker

Har man problemer, bør man starte med at få en kloakmester til at lave en TV-inspektion af kloakrørene rundt om huset. Kloakrørene er lerrør, der typisk er små 100 år gamle. I tidens løb kan der meget vel være indtruffet skader, såsom forskudte samlinger mellem rørene. Utæthederne kan betyde, at jorden omkring kælderen er unødigt våd.

Ofte vil en bygningsforsikring dække skader på skjulte rør, herunder kloakrør. I mit tilfælde fik jeg lavet en TV-inspektion, hvor det viste sig, at der var en enkelt skade af alvorlig karakter (en forskudt samling i "kategori 3"). Det betød, at mit forsikringsselskab dækkede både udgiften til inspektion (2500 kr. ekskl. moms) og til reparation af skaden (6000 kr. ekskl.  moms). Den type skader kan repareres uden at man behøver at grave - der skal blot laves en foring af røret.

I "Lyset" er det almindeligt, at husene to og to deles om kloakledninger ud til gaden. På Lysets hjemmeside www.lyset-i-valby.dk findes en principtegning af, hvordan kloakrørene er ført rundt om huset og ud til gaden.

Ret terrænets hældning

Terrænet bør hælde bort fra huset med en hældning på mindst 1:40. En husejer i Lyset skriver, at hans problemer med fugt i kælderen ophørte, efter at han lagde belægningssten med et pænt fald væk fra huset. Under belægningsstenene blev der lagt hårdt stampet stabilgrus, inden der blev lagt grus til afretning. Fugen medllem belægningsstenene er gjort så smal som muligt.

Ventilation og opvarmning

Man bør sørge for en vis ventilation af kælderen. Opvarmning kan også hjælpe på fugtproblemer.

Indvendig tætning ved at pudse væggen og tætne gulvet

Der findes forskellige systemer med specialmørtler o.l., der er beregnet til kælderrenovering (Vandex; Samson Enviro; Køster).  Jeg kender ikke til erfaringer, hvor disse metoder er blevet benyttet i Lyset.  Jeg har talt med adskillige husejere, som har renoveret pudset på væggene, men som efter relativt kort tid igen har problemer med fugtskjolder. Imidlertid véd jeg ikke, hvilke materialer, der har været benyttet. Men selve væggen i kælderen er i hvert fald af en beskaffenhed, der lægger op til problemer: Der er tale om "murmesterbeton", dvs. en blanding af bygningsaffald, såsom tagsten, mursten og mørtel blandet med jord. Fotografiet herunder viser en boreprøve fra en kældermur.

Også gulvene i kældrene er ret gennemtrængelige for fugt - i særdeleshed i nogle af de udgravede kældre.

 

Indvendig pumpebrønd

En ret simpel løsning, der kan løse problemet med vand som pibler op af kældergulvet, er at etablere en pumpebrønd. Jeg gravede selv en lille pumpebrønd i min kælder for en halv snes år siden. I brønden sørger en dykpumpe for at pumpe vand op, hvis brønden bliver fyldt.

Pumpebrønden har løst de alvorligste problemer, jeg havde; dog hænder det en sjælden gang, at en smule vand siver op gennem gulvet i de kroge, der ligger længst fra pumpebrønden.

 

I forbindelse med min rundspørge i efteråret hørte jeg fra en husejer i Lyset, som havde lavet en pumpebrønd kombineret med indvendigt dræn. Han havde lavet et dræn i en stjerneform, med et drænrør til hvert rum i kælderen. Det var gjort ved at bryde en rende gennem betongulvet, bred nok til et drænrør, og ca. 20-25 cm dybt (med sten i bunden før drænet blev lagt).

Drænrørene fra rummene ender alle i en gravet brønd (ca. 1 meter dyb og 60 cm i diameter). I brønden er der monteret en dykpumpe, der pumper vandet ud gennem gulvafløbet. Brønden har en flydekontakt, der vil give alarm, hvis dykpumpen skulle strejke.

 

Han skriver videre: 

"Jeg lavede det for 2 år siden da jeg var meget plaget af vand i kælderen. Når det regnede var vandtrykket under betongulvet så stort at vandet stod i små stråler op gennem gulvet.

Siden har der ikke været det mindste vand i kælderen, ligesom det meste af fugten er væk.

Det sjove er, at efter at pumpen havde kørt flere gange dagligt i det meste af 2 måneder er brønden helt tørlagt nu, og kun i forbindelse med massivt regnvejr, 1 eller 2 gange om året kører pumpen en enkelt gang."

 

På Lysets websider kan du finde links til anvisninger (ERFA-blade) om pumpebrønde mv. De omtaler visse myndighedskrav i forbindelse med dræning.

Udvendigt dræn

Den mest gennemgribende løsning på fugtproblemer går ud på at etablere udvendigt dræn rundt om huset.

Løsningen har den fordel frem for de andre nævnte løsninger, at man får væggene isoleret med fugt og kulde udefra. Væggene er jo ellers et problem, fordi de er lavet af porøs "murmesterbeton", som fugt nemt kan trænge igennem.

Til gengæld er løsningen den dyreste, og man skal ikke lade hvemsomhelst give sig i kast med arbejdet. En husejer på Steenbergsvej fik således i sommeren 2004 et billigt tilbud på dræning. Desværre blev der gravet ned til kældergulvets dybde hele vejen rundt om huset. Som nævnt går huset sokkel ikke ned til denne dybde overalt, så resultatet blev katastrofalt: Huset satte sig, og der kom revner mange steder. Der fulgte et stort reparationsarbejde med at reparere revner og skæve døråbninger.

Entreprenøren blev sat fra bestillingen, og en anden, mere professionel entreprenør blev tilkaldt til at redde situationen. Den oprindeligt aftalte pris for hele dræningsarbejdet var 60.000 kr., mens den reelle regning kom til at lyde på adskillige hundrede tusinde.

Moralen er, at du skal sikre dig, at du har med en professionel entreprenør at gøre. Du skal også sørge for at advare ham om, at soklen ikke stikker lige dybt overalt. Han kan så tage højde for problemet, f.eks. ved at støbe en punktvis understøtning af fundamentet.

 

Hvis du har erfaringer, som du gerne vil dele med andre, så vil jeg meget gerne høre fra dig. Det kan måske føre til en opfølgende artikel. [Februar 2012: Artiklen er fulgt op med supplerende information i artiklen Hvordan undgås fugtige og oversvømmede kældre? i Lysavisen fra februar 2012 (pdf, 1,3 MB).]

På Lysets websider kan du finde links til flere oplysninger om at afhjælpe fugt i kældre.

 

Helge Rørdam Olesen, Fengersvej 19 (helge.olesen@email.dk)

 


Se også: Om kældre og kloakker

Teksten herover stammer fra februar 2006, men visse links er indføjet senere. Seneste opdatering: 8. februar 2012