LIGE VÆRDIGHED FOR ALLE

TIDSSKRIFTET — Nr. 126 Forår 2022 ISSN 2596-5484

Med lov skal man... © Karen Margrethe Høskuldsson

Udlændingepolitik —

Indhold

Indhold 2

Leder — Marianne Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

SIDEN SIDST — af forretningsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Farvel til Jette Møller — ved Redaktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Nyt fra Randers — af Birgitte Olesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Martin Luther King, Jr. — citat & aktualitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Fra SOS Racismes grønlandske redaktion – ved Nanna Knudsen . . . . . . . . . . . . . . 9

Diskrimination? — af Mikael Hertig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

For ungdommen — af Pipaluk Lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Dansk asyl- og flygtningepolitik — før & nu — præsentation af Anne Nielsens seneste

rapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Takketale, Menneskerettighedsprisen 2021 — af Henrik Vestergaard Stokholm . . . . . . 12

DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK — af Bjørn Elmquist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Flygtningepolitikken i det lange løb… En helt ny tid venter. — af Jørgen Kirkegaard . . . 17

Fra flugt og forladthed til fortrolighed og fest — af Ida Winther . . . . . . . . . . . . . . . 18

SOS Racismes arrangement — referat ved Anne Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Sker det at nogen siger fra? — digt af Niels Hav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

VÆR HILSET FOLKENS — af Dino Copelj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

SMÅ FUGLE — digt af Dino Copelj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Fra den litterære republik — Niels Hav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

”Med rødder i udlandet.” — bogpræsentation af Stine Riis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

SOS Racisme

Nørre Allé 7, 2200 København N

e-mail: sos@sosracisme.dk

www.sosracisme.dk

www.sosmenneskerettigheder.dk

Forperson: Henriette Mentzel: 4233 1969, henriette@sosracisme.dk

Talspersoner: Henriette Mentzel, Anne Nielsen, Stine Riis

Kasserer: Steen Eriksen: 4233 1968, kasserer@sosracisme.dk

Kontoret er ikke betjent, kontakt os pr. e–mail

sos@sosracisme.dk

Randers: Birgitte Olesen: randers@sosracisme.dk

Tidsskriftet SOS Racisme nr. 126, Forår 2022

Trykt udgave: ISSN: 2596-5484

Online udgave: ISSN: 2596-5492

Ansvarshavende redaktør:

Marianne Olsen: tidsskriftet@sosracisme.dk

Signerede indlæg dækker ikke nødvendigvis SOS Racismes holdnin-

ger.

Deadline for næste nummer: 1. september 2022

Indmeldelse

Man kan melde sig ind ved at udfylde og sende indmeldelsesblan-

ketten på https://sosracisme.dk/vaer-med/ og indsende 75 kr som

introduktionskontingent for det første kalenderår via MobilePay eller

netbank.

• Mobile Pay: 4233 1968. Tilføj tekst med: e–mail, tlf. & Nyt med-

lem

• Almindelig bankoverførsel til SOS Racisme: Reg.nr. 1551 konto

nr. 1972200. Husk at anføre e–mail (brug evt AT i stedet for @),

tlf. og Nyt medlem.

Kontingent

Introduktionskontingent, første kalenderår 75 kr.

Unge under 26 år 100 kr.

Ordinært medlemskab 295 kr.

Studerende, arbejdsløse, efterlønnere &

deltidsansatte samt pensionister 185 kr.

Medlemskab for livstid 3.000 kr.

Lokalforeninger 460 kr.

Landsforeninger 1.450 kr

Gaver modtages med glæde!

Leder

af Marianne Olsen

Ord skal blive til handling

Karen Margrethe

Høskuldssons illu-

stration på forsiden

er inspireret af Bjørn

Elmquists grundige

gennemgang af den

fjendtlige fremmedlov-

givning, der har gjort

os til verdenspressens

yndlingsudskud. Lige

i disse dystre solly-

sende forårsdage kan

artiklen læses med

et håb: SOS Racisme

har i mange år prøvet

at påvise angrebene

på den retlige beskyt-

telse af menneskeliv,

som udygtige lovgi-

vere har påtvunget en

befolkning der natur-

ligt er gæstfri, hvad

der netop viser sig i

disse dage.

Siden sidst er både

SOS Racismes verden og verden udenfor blevet rystet.

Læs vores forretningsudvalgs redegørelse for ændrin-

gerne – og grib chancen for at få bladet på den måde,

som passer bedst, sådan som det skildres netop i ar-

tiklens redegørelse.

Den 12. oktober sidste år, tog vi afsked med vores

formand og talsperson, Jette Møller. Det blev en sand

sørgefest, og vi tror at det var i hendes ånd, da både

jøder, kristne, muslimer og sikkert mange med andre

tilhørsforhold deltog, og vi med smil så kistens flotte

følgeskab af motorcykelklubben MUJU (muslimer og

jøder). Vi bringer uddrag af præstens tale og billeder

fra begivenheden.

Randers vil altid holde stand. Martin Luther King er

stadig vores inspirator. Med hans citat og The Guar-

dian’s skarpe iagttagelse får vores arbejde karakter af

et ubønhørligt krav at leve op til..

Fra Grønlandsredaktionen ved Nanna Knudsen har

vi fået foræret et nyt udtryk AR= administrativ racisme,

som er smedet af Mikael Hertig, der med sin artikel

afslører racisme over for grønlændere, der som be-

kendt er danske statsborgere. Pipaluk Lykke afbalan-

cerer med sin artikel AR og fortæller om et fornemt

nordisk initiativ for at imødegå de alt for mange druk-

neulykker der kræver unge menneskers liv.

I beretning om sider af dansk asyl- og flygtningepo-

litik skildrer Anne Nielsen emnet historisk og fortæller

en af uendelig mange uhyrlige historier om forbryde-

riske adskillelser mellem mor og spædbarn.

Henrik Vestergaard Stokholm, rektor for Nyborg

Gymnasium, modtog i december 2021 MENNESKERET-

TIGHEDSPRISEN. Vi bringer hans tale, en tale af et frit

menneske, som politikere fra Dansk Folkeparti mente

skulle fyres, fordi han tager loven om unge menne-

skers ret til undervisning alvorligt.

Anne Nielsen fortæller om SOS Racismes event, da

Polanskis film om Dreyfusaffæren blev vist i samar-

bejde med Cinemateket og efterfulgtes af digtoplæs-

ning og debat. Bob Katzenelson har givet antisemitis-

mens pest tragediens humoristiske vrid, så vi også kan

trække vejret i vores bedrageriske verden.

Historikeren og forfatteren Jørgen Kirkegaard har

skrevet en artikel om Flygtningepolitikken i det lange

løb…, at vi får brug for mange flere mennesker i vores

samfund. Artiklen er skrevet i god tid inden deadline

for dette nummer af tidsskriftet, men den synes nu

at være profetisk tale om hvad vi oplever i skrivende

stund!

Så det passer bedre, end Ida Winther måske troede,

da hun skrev sin nytårsberetning om arbejdet for at

få afghanske ygtninge til at finde sig til rette i hendes

hjem – og senere at få en lejlighed til dem ude i byen,

en opmuntrende fortælling om dansk gæstfrihed, der

strækker sig meget længere end til det nu krigshær-

gede Ukraine.

I lyst og nød er kunst og kunstnerne uundværlige:

de skaber billeder på lærred og med ord, som tydeligt

solidariserer sig med menneskets kaos. Vi har bladets

omslag – både for og bag, vi har illustrationer, og vi

har to digteres ord: Dino Copelj, der kommet langvejs-

fra, er noget helt særligt for bladet med ord for sine

smertelige erfaringer, og Niels Hav, der skriver om

kunstneren som udskud, vores eget spejlbillede.

Endelig har SOS Racisme sammen med CphFacili-

tation udgivet en bog, Rødder, hvor vi prøver at få den

tåbelige og uklare sprogbrug, der betegner folk som

vestlige og ikke-vestlige, erstattet med ’danskere med

rødder i udlandet’. I skrivende stund kommer bogens

ide hjerteligt flygtningene fra Ukraine i møde. Stine

Riis anbefaler bogen.

SOS Racisme hilser Folketingets vedtagelse af en

antiracistisk handlingsplan velkommen, og vi hilser

hvert eneste menneske, der vil tage imod beskyttelse

her i landet velkommen. Det er vores håb at vores po-

litikere vil besinde sig og gøre det samme.

God læselyst!

forår 2022 — SOS Racisme, side 3

SIDEN SIDST

af forretningsudvalget, Henriette Mentzel, Stine Riis og Steen Eriksen

Sidste udgave af tidsskriftet var næppe kommet ud

til alle vores medlemmer, da vi i oktober modtog den

sørgelige meddelelse om vores talsperson og fhv. for-

mand, Jette Møllers alt for tidlige bortgang. Med Jette

mistede vi i SOS Racisme både en ven, en stor kapaci-

tet og vores talsperson. Da vi holdt årsmøde i novem-

ber, vedtog vi derfor, at i stedet for at have én tals-

person, ville vi fordele denne vigtige post mellem de

aktive, således at den der har størst viden om et emne

bliver talsperson for netop det pågældende emne.

Vi fik også valgt en ny suppleant til forretningsud-

valget, nemlig Stine Riis, mens kasserer Steen Eriksen

og forperson Henriette Mentzel blev genvalgt.

I DEMONSTRATIONERNES TEGN

Efteråret stod i demonstrationernes tegn, og der er

unægtelig meget at protestere imod. Ghettolovens

årsdag blev markeret 1. december på Christiansborg

med taler og musik, hvor SOS Racisme Danmark var

medarrangør sammen med andre NGO’er, heriblandt

Almen Modstand.

Vi var atter på gaden midt i december, hvor vi pro-

testerede mod push-back af flygtninge ved EU’s græn-

ser. Det gjorde vi sammen med Amnesty International

og Mellemfolkeligt Samvirke. Det var en bidende kold

dag og måske derfor var fremmødet ikke det største

på Blågårds Plads, hvor arrangementet foregik.

SOS Racisme Dan-

mark har jævnligt

protesteret mod til-

bagesendelsen af sy-

riske flygtninge, især

sammen med Fællesi-

nitiativet mod Racisme

og Diskrimination.

SOS Racisme Dan-

mark har jævnligt pro-

testeret mod tilbagesen-

delsen af syriske flygt-

ninge, især sammen

med Fællesinitiativet

mod Racisme og Diskri-

mination. Det gjorde vi

også i november, hvor

vi sammen med Fæl-

lesinitiativet og andre

organisationer demonstrerede på Blågårds Plads og

sluttede af med at gå i fakkeltog til Rådhuspladsen,

hvor forskellige politikere holdt tale.

I oktober var vi inviteret til at være medvært sam-

men med Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimi-

nation på et informationsmøde der gav en introduk-

tion til dansk asyl- og integrationslov. Deltagerne fik

mulighed for at høre to introducerende oplæg om de

love, som møder asylansøgere og mennesker, der sø-

ger familiesammenføring i Danmark. Bagefter var der

debat.

Arrangementet foregik på Kapelvej i København og

var godt besøgt og havde lokket en del yngre aktivister

til.

ALDRIG MERE EN KRYSTALNAT OG FN’S DAG

MOD RACISME

Vi har årlige arrangementer som vi deltager i, hvor9.

november er en af disse. Der var vi atter med til ’Al-

drig mere en Krystalnat’ på Kultorvet i København,

hvor vi markerer årsdagen for nazisternes overfald

på jøder 9. november 1938 med taler, musik og fakler.

Der er også tradition for, at der drages paralleller til

nutidens førte indvandrer - og flygtningepolitik. Pa-

rolerne var derfor denne gang ’asyl til forfulgte - nej

til grænsemure” og ”stop de farlige udvisninger’. Sam-

men med Antiracistisk Netværk i Svendborg var vi

også med til at markere dagen i Svendborg, hvor der

var arrangeret taler og sange.

Et andet tilbageven-

dende arrangement er

sammen med fagfor-

eningerne at markere

FN’s dag mod racisme.

Et andet tilbageven-

dende arrangement er

sammen med fagfore-

ningerne at markere FN’s

dag mod racisme. Det

foregår i år i 3Fs loka-

ler i Kampmannsgade

4., mandag 21. marts.

Temaet i år er køn og etnicitet på arbejdsmarkedet.

Programmet er i skrivende stund under udarbejdelse.

To dage før, nemlig lørdag den 19. marts vil vi være at

finde på Den Røde Plads på Nørrebro i København,

hvor vi også markerer FN dagen mod racisme sam-

men med en masse andre organisationer.

SOS RACISMES POLITIKCIRKEL

Politisk er vi meget aktive med at skrive høringssvar til

forskellige ændringer af love på udlændingeområdet.

Disse kan ses på hjemmesiden under MATERIALER

ved at klikke på høringssvar, og det årstal, det er ind-

sendt i. Nogle gange kommer høringssvaret i kalen-

deråret før en ny lov bliver vedtaget.

I efteråret blev der lavet et addendum til CERD-

rapporten (se også side 11), et tillæg med den sid-

ste nye udvikling indenfor racisme og diskrimina-

tion i Danmark i det år, der var gået siden vi var fær-

dige med at redigere CERD–rapporten som SOS Ra-

cisme Danmark udarbejdede sammen med andre

NGO’er i 2020. CERD er den engelske betegnelse for

FN-komiteen for afskaffelse af racediskrimination. De

eksaminerer FN- landene ud fra de rapporter som

landene selv skal indsende p.t. ca. hvert 5. år, og hvor

NGO’ er og andre også kan komme med kritik og an-

befalinger til forbedringer.

Den rapport regeringen har indsendt — tilbage i

2018 — er et udpræget skønmaleri; man kunne næ-

sten ikke genkende Danmark i den. Vi har sammen

med de andre foreninger bag rapporten holdt møder

om hvordan vi kan være med til at få nogle af anbefa-

lingerne gennemført. I det mindste vil regeringen nu

nedsætte en arbejdsgruppe for at kortlægge racisme i

Danmark og vil udarbejde en handlingsplan, og der vil

vi forsøge at komme med. Forhåbentligt bliver det en

realitet.

MED RØDDER I UDLANDET

’... med rødder i udlandet’ er resultatet af et samar-

bejde mellem CphFacilitation og SOS Racisme Dan-

mark. Vi er meget stolte af undervisnings e-bogen,

som udkom i december og kan tilgås via vores hjem-

meside under BLOG. E-bogen, der er støttet af Kultur-

ministeriets pulje til almennyttige kulturelle projekter

og SILM Fonden. Vi har netop fået trykt nogle fysiske

eksemplarer, som vi kan præsentere ved de arrange-

menter vi deltager i. Vi har også sendt et eksemplar

til hver af partiernes udlændinge- og retsordførere,

samtidig med vi har tilbudt vores ekspertise i forbin-

delse med den antiracistiske handleplan, som nu er

kommet på finansloven. Se anmeldelsen af bogen her

i tidsskriftet s.23.

MODTAGELSE AF TIDSSKRIFTET SOS

RACISME

Du kan få tidsskriftet enten i trykt form eller online.

Det er dit eget valg. Derved har du også mulighed

for at ændre dit valg fra den ene form til den anden.

side 4, SOS Racisme — forår 2022

Vi har fået enkelte henvendelser om modtagere af

online-tidsskriftet, som i stedet ønsker det trykte tids-

skrift, altså det gode gamle.

DIT KONTINGENT, FORSKELLIGE

MULIGHEDER

Selve kontingentet er forskelligt.

De fleste pensionister betaler 185 kr. årlig.

Fuldtidsansatte betaler lidt mere, 295 kr.

Du har mulighed for at betale på netbank eller Mo-

bile Pay.

Betalingsservice er også en mulighed. Så trækkes

betalingen og kommer ind den 1. april. Det er en let-

telse for kassereren. Det opnås bedst for medlemmer,

som i forvejen bruger Betalingsservice til andre beta-

linger.

Vi vil især opfordre vore gamle, trofaste medlem-

mer til at melde sig til betalingsservice.

Du kan gøre det på hjemmesiden

www.sosracisme.dk under KONTAKT.

SOS RACISMES WEBSHOP

Vi vil endnu en gang gøre opmærksom på vores

webshop, hvor man kan købe over 200 forskellige

varer med vores logo på. Webshoppen kan findes på

vores hjemmeside: www.sosracisme.dk.

KUNNE DU TÆNKE DIG AT VÆRE MED

Vi mangler aktivister i SOS Racisme. Så har du lyst til

at være med, er du meget velkommen til at yde en

lille som større indsats. Vi holder medlemsmøder

månedligt med mulighed for at være med både on-

line og fysisk i Union på Nørrebro.

EN GOD NYHED

Til sidst en god nyhed. I sagen om de udsatte familier

i Blågården, som vores afdøde talsperson Jette Møl-

ler var meget engageret i og som vi har skrevet om

før, er der godt nyt: På et bestyrelsesmøde i december

besluttede en stort set enig organisationsbestyrelse,

at familierne kan blive boende. Vi ønsker familierne

tillykke.

Peter Høilund „At være eller ikke være en retsstat, det er spørgsmå-

let. Eller man kan formulere det således: Vil vi have et diktatur eller

et demokrati? Hvis vi f.eks. afskaffer kravet om lovhjemmel for of-

fentlige indgreb over for private, erhvervslivet, organisationer m.v.,

har vi et diktatur.

Så kan staten lukke kritiske medier vilkårligt, anholde borgere og

meget mere af samme skuffe. Demokrati forudsætter en retsorden.

Ingen kan pege på et demokratisk land, der ikke har en mere eller

mindre velfungerende retsorden.”

Peter Høilund er retsfilosof, jurist, ph.d. i jura og dr.scient.soc. professor emeritus i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet; fra

Politikens Kronik den 21. februar 2022

Tegning: © Bob Katzenelson

forår 2022 — SOS Racisme, side 5

Farvel til Jette Møller

Jette Møller døde den 4. oktober sidste år, og den 12. blev hun bisat fra Hellig Kors Kirke af Nicolaj Stubbe

Hørlyck, Brorsons Kirke.

Ved redaktionen Fotos: tre af Dan Meyrowitsch, nederst s.6 af Tomas Lundsgaard Bøgelund

I kirken var som det mest naturlige af alt samlet men-

nesker fra alle religioner og kulturer, så man straks

tænkte at det netop er det der er meningen. Og me-

ningen blev understreget af tekstlæsningen: Begyn-

delsen af Verdensdommen. Ingen tekst passer bedre

til Jette, hvis religiøse tilhørsforhold i øvrigt var skjult,

end netop den begyndelse.

Bibelsk læsning fra Matthæusevangeliet:

Jesus sagde: »Når Menneskesønnen kom-

mer i sin herlighed og alle englene med

ham, da skal han tage sæde på sin herlig-

heds trone. Og alle folkeslagene skal sam-

les foran ham, og han skal skille dem, som

en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene

skal han stille ved sin højre side og buk-

kene ved sin venstre.

Da skal kongen sige til dem ved sin

højre side: Kom, I som er min faders vel-

signede, og tag det rige i arv, som er be-

stemt for jer, siden verden blev grundlagt.

For jeg var sulten, og I gav mig noget

at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget

at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod

mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var

syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og

I besøgte mig.

Da skal de retfærdige sige: Herre,

hvornår så vi dig sulten og gav dig noget

at spise, eller tørstig og gav dig noget at

drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed

og tog imod dig eller så dig nøgen og gav

dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel

og besøgte dig?

Og kongen vil svare dem: Sandelig siger

jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse

mine mindste brødre, det har I gjort mod

mig. (Matth. kap 25, 31ff.)

Her er et par udsnit af talen:

»…

Du satte dig selv i de nederstes sted.

Du satte dig op mod de stores fortræd.

Du satte dig ind i de yderstes nød.

Ordene er salmedigteren Hans Anker Jørgensens

og da jeg forleden planlagde sammen med Jettes dat-

ter Lea, hvad vi skulle synge i dag, syntes vi at de ord

passede rigtig godt til Jette og det politiske og sociale

engagement, der var hendes mærkesag og kamp igen-

nem det meste af hendes liv.

Mange af jer der sidder her i dag, kender hende nok

for netop det. (…)

Familien og rejserne

Hun samlede mennesker omkring sig, som I kan se,

selv til hendes egen bisættelse.

Jette fik aldrig nogen stor familie selv, derfor var

det en ekstra stor glæde og stolthed for hende, at hun

igennem sin eneste datter, Lea, fik en udvidet regn-

buefamilie, med barnebarn Noa, bonus-børnebørn

Pil og Tilde og deres mødre Sisse og Laura. I 2009

flyttede hun (..) her til Nørrebro, Blågårdsgade for

at kunne være tættere på Lea og hendes familie. Og

sammen med Noa nåede hun blandt andet at rejse

til New York, ligesom hun tidligere havde været på

mange rejser med Lea, ofte til steder hvor der var no-

get politisk på spil: Cuba, Nordirland eller lignende,

men det kunne også være for at se på dyrelivet på Ga-

lapagos.

Aktivismen

Hendes politiske aktivisme var hendes hjertesag

og ud over 5 år i byrådet i Randers for SF og 2 år som

ulandsfrivillig for MS i Zambia, var hun også engageret

i en række græsrodsorganisationer herunder SOS Ra-

cisme, Natteravnene, lektiecafe, projekter for kvinder

med indvandrerbaggrund og meget, meget andet.

Festen

7. August i år holdt en række venner og samar-

bejdspartnere en hyldestfest for Jette, vel vidende at

hun var syg og ikke havde så langt igen. Lea, du for-

talte mig at det ved den lejlighed, måske først for alvor

gik op for dig, hvilket kæmpe aftryk din mor har sat.

Folketingsmedlem Sikandar Siddique og mange andre

side 6, SOS Racisme — forår 2022

holdt tale og Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter

Danmark omtalte dér Jette som ”Our ally, our rock!”.

Solidariteten

Hun var også medstifter af foreningen Circum Info,

der arbejder for at give afbalanceret videnskabelig in-

formation om omskærelse af drenge. Det gav hende

agtelse blandt religiøse fra både jødiske, kristne og

muslimske miljøer. Derfor bliver Jettes kiste i dag også

eskorteret her fra kirken af den jødisk-muslimske

motorcykelklub MUJU og Co. MC Denmark. (…)

Kampene

En af hendes sidste markante kampe blev mod FSB

Blågårdens kollektive afstraffelse af familier, med ind-

vandrerbaggrund, ved at opsige deres lejemål under

henvisning til den såkaldte ghettoplan. Sagen har sit

udspring i Rasmus Paludans blasfemiske og racistiske

optræden på Blågårds Plads, der fik unge her fra kvar-

teret til at miste besindelsen. Lovovertrædelser som

de allerede har afsonet deres straffe for, og som Jette

derfor syntes var dybt uretfærdigt at deres familier

også skulle straffes for.

Hun ville ikke slippe den sag. Selv imens hendes

kræftsygdom tog til og hun blev mere og mere svæk-

ket, kæmpede hun videre foran computeren og i

pressen og glemte nærmest selv at spise og drikke,

eller at gå ud og nyde det gode vejr.

Forkyndelsen

Salmen handler selvfølgelig ikke om Jette, men om

Kristus, der kæmpede for dem som man i datiden

ikke regnede for noget. Men, det er tydeligt i den og

i teksten som jeg læste før fra Matthæusevangeliet,

at der er mange sammenfald imellem det som Jette

kæmpede for og kristendommens grundlæggende

værdier.

At alle mennesker er skabt unikke, elskede og lige,

uanset tro, farve, køn eller seksualitet. At vi har et an-

svar for de undertrykte, de fattige og de forfulgte. At

det er vores pligt at bekæmpe undertrykkende struk-

turer både samfundsmæssige, politiske og religiøse

hvis de glemmer at se det enkelte menneske.

Ja, at det er i vores ord og handlinger overfor de

svageste, at vores tro og værdier skal komme til ud-

tryk. Vi er Guds hænder i verden og det er Guds eget

ansigt vi kigger ind i, når vi ser et andet menneske der

er i nød.

Du sender os ned i de nederstes sted.

Du sætter os op mod de stores fortræd.

Du lever i os i de inderste lag.

Vi lever i dig på den yderste dag.

(…)

For jer der var hendes samarbejdspartnere og kol-

leger fortsætter den kamp imod racisme og uretfær-

dighed, som hun kæmpede sammen med jer, og I

ærer hendes minde ved at fortsætte det arbejde.

… «

Døden og det levende fællesskab

Det er en slags trøst ved sådan en afsked at lytte til en

tale, der var så samstemt med Jette, og da vi gik til den

ventende grav med en buket hver, kunne vi glæde os

over at det flotte motorcykelvenskab mellem musli-

mer og jøder, MUJU fulgte hende.

forår 2022 — SOS Racisme, side 7

Nyt fra Randers

Ved Birgitte Olesen



Kulturfestival 16-19. juni 2022 i Underværket

Det blev besluttet at vi i I-gruppen bidrager til en kulturfestival i Underværket i dagene 16-19/juni, som Frank Hers-

leb (praktikant) arbejder på at få realiseret.

Underværket arbejder med at forsøge at finde midler til både indhold og drift.

Martin Luther King

„There is little hope for us until we become toughmin-

ded enough to break loose from the shackles of preju-

dice, half-truths, and downright ignorance.

The shape of the world today does not permit us the

luxury of softmindedness. A nation or a civilization that

continues to produce softminded men purchases its

own spiritual death on an installment plan.”

„Man behøver ikke konsultere historiske

arkiver for at finde forklaringen på, at King

var så forhadt.

Den opfattelse af ham, der fik folk til at se

ham som en forbryder, lever i bedste vel-

gående i dag i USA.

Da han var i live, var King et lysende ek-

sempel på alt det som dette land hader ved

sort frigørelse. Han tordnede mod politi-

vold. Han gjorde opmærksom på landets

racistiske fortid. Han skældte magthaverne

ud for ulighed og strukturel racisme. Han

fordømte ikke blot de åbenlyst racistiske

modstandere af lighed, men mindede også

resten af den hvide befolkning om, at de

også selv var undertrykkere, når de så pas-

sivt til, at deres landsmænd blev under-

trykt.

„Den der passivt accepterer ondskaben

tager lige så meget del i den som den der

udfører den”, sagde King. „Den der accep-

terer ondskaben uden at protestere mod

bliver i virkeligheden dens tjener.”

Citeret efter The Guardian, januar 2022 (over-

sættelse: Casper Olsen) — Martin Luther King,

Jr. Day; i år den 17. jan. — Federal Holiday i USA

hvert år den tredie mandag i januar.

foto: Martin Luther King, Jr. (1929-1968), den 26. marts 1964 på

en pressekonference; fotograf: Marion S. Trikosko.

side 8, SOS Racisme — forår 2022

Fra SOS Racismes grønlandske redaktion

– ved Nanna Knudsen

Diskrimination ?

Af Mikael Hertig, Cand. scient. pol. forsker i diskrimination af grønlændere

”Jeg sidder og ser et DR1 program om psykisk syge kriminelle. En journalist får lavet Rorschach testen

og ser en *beeeeeep* i en blækklat! Psykologen siger 99% af folk ser det samme som hende og det reg-

nes for normalt. Jeg så ikke det samme som hende. Slet ikke! Hvad ser i?”

Retweetet af Naaja Nathanielsen, Naalakkersuisoq (Minister i Grønlands Selvstyre) for Finanser, Råstoffer, Justits-

området og Ligestilling

AR (=Administrativ Racisme)

Når der anbringes 7 gange så mange børn af grøn-

lændere som af danskere her i landet, kan det kaldes

Administrativ Racisme (AR). Jeg søger at dokumen-

tere og beskrive, at grønlændere i Danmark udsættes

for AR i forbindelse med anbringelser udenfor hjem-

met. Juridisk set er den rette danske betegnelse for

Administrativ Racisme i denne sammenhæng ”Etnisk

forskelsbehandling”, jf. Lov om Etnisk Ligebehandling,

§ 3.

Hvor den direkte racisme mod folk med anderle-

des kendetegn end den typisk danske, ”lyshårede og

blåøjede” præges af vold, trusler og grove mishagsy-

tringer, er AR latent (skjult). Det handler om de sær-

lige hensyn, der efter forvaltningsretten skal tages til

hver enkelt, men som ikke bliver det. Hvis en grøn-

lænder i Danmark ikke kan læse et brev på admini-

strativt dansk, er det forvaltningens pligt at vejlede

hende eller ham. Det skal oversættes, men det sker

sjældent. Hvis et af landets jobcentre, sender et praj til

famlieafdelingen hver gang en grønlænder med børn

ved indflytningen til Danmark søger kontanthjælp, får

famlieafdelingen kig på grønlænderfamilien og kan på

den måde tage en sag op, der kan føre til en anbrin-

gelse udenfor hjemmet.

Falske påstande godtages ubeset

Stigmatisering og racisme starter med de forestillin-

ger vi alle har om, hvordan fremmede nok er, bare på

udseendet. Eksempel: Grønlændere, der overhovedet

ikke drikker alkohol udskammes som spiritusmisbru-

gere i tvangsfjernelsessager, hvor den falske påstand

indgår som begrundelse. Da de fleste kommuner i

strid med Databeskyttelsesforordningen ikke berig-

tiger falske påstande, er det umuligt for advokater og

partsrepræsentanter at flytte et komma eller ændre

noget som helst. Det gælder desværre også sagernes

videre vej gennem systemet. Ankestyrelse og byret

bruger typisk de påstande og begrundelser, kommu-

nen præsenterer.

Grønlandske skikke med hensyn til fødsler

Alder: Grønlandske kvinder føder deres børn 4-5 år

tidligere end danske. En hyppigt optrædende grund

til, at man råder dem til abort, når forvaltningerne har

kig på dem er, at man skønner, de er for unge. Det er

indirekte diskrimination, fordi forvaltningen ikke ta-

ger hensyn til deres kulturelt betingede adfærdsnor-

mer.

Personlighedstests foretages imod reglerne

Det fremgår med meget klar tydelighed fra de forskel-

lige landes internationale paraplyorganisation for per-

sonlighedstests, at der skal være overensstemmelse

mellem testpersonens, testsættets og psykologens

modersmål og kulturbaggrund. I strid hermed testes

grønlændere i Danmark systematisk med danske tests

som fx Rorschach og WAIS 4. Det svarer til, at danske-

res intelligens testes på grønlandsk. Følgen er, at deres

intelligens dramatisk undervurderes, Den lave intelli-

gens bruges som centralt argument i forbindelse med

tvangsfjernelser og som noget nyt også tvangsadop-

tioner.

Det er lige ved, at man får svært ved at se, at disse

tilfælde af AR sker uden onde hensigter, altså netop

ikke ”i den bedste mening”.

For ungdommen

Af Pipaluk Lykke, Projektleder / NorSafe

NorSafe er et treårigt projekt iværksat af Grønlands

Udenrigsdepartement og Nordisk Ministerråd i an-

ledning af det danske formandskab. Projektet udløber

ved udgangen af 2022. Formålet er tosidet, og om-

handler Grønlands sikkerhedsforhold ved sejlads og

rekruttering til de Nordiske landes maritime skoler og

uddannelser. NorSafe er søsterprojekt til NorSustain

på Grønlands Naturinstitut, der ser genetisk på helle-

fiskebestande i Nordatlanten, og NorValue på Grøn-

lands Universitet, som omhandler optimeringen af

værdikæder indenfor fiskeri i Grønlands kystsamfund.

9 savnede og 1 omkommet

I 2021 meldtes 9 savnede og 1 omkommet ved sejlads

i Grønland. Det er en af verdens højeste antal ulyk-

ker til søs med dødelig udgang. Grønlands POLITI og

Arktisk Kommando, som står for SAR-operationer i

landet, melder ud, at ulykkerne oftest sker ved sejlads

i mindre, åbne både. Som statistikken også nævner,

så findes hovedparten af de omkomne aldrig. I stedet

synker de i det enorme farvand, for aldrig at give de

efterladte ro og vished. Stort set ingen af de omkomne

bærer redningsvest eller anden flydeanordning. Det

er oftest mænd i den arbejdsduelige alder, mange

gange med familie, som lader livet på den måde, og

dødsfaldene er koncentrerede i Nuuk-området, om-

kring Tasiilaq i øst og i Diskobugt på Grønlands vest-

kyst.

forår 2022 — SOS Racisme, side 9

Foto: Thomas Bruun De Neergaard

Et liv til søs

I Grønland vokser mange op med sejlads og lærer fra

barnsben at færdes i og omkring motoriserede joller

og lidt større både. Det giver fortrolighed med havet

og stor erfaring og relation til de store naturkræfter.

Livet til havs er for mange en del af familiens min-

deværdige og elskede udeliv i fjorde og sund, hvor fx

fiskeri og rensdyrjagt ofte tager udgangspunkt i jollens

fortræffelige sødygtighed, nemme styring og forholds-

vis ukomplicerede motorteknik.

Jollen sikrer også indkomst for hovedparten af

Grønlands ufaglærte fiskere og fangere, der fra 18. le-

veår kan tage lån i banken til en jolle med motor, og

dermed skabe fundament for egen og familiens øko-

nomi. Når de er godkendt til licens til erhvervsjagt og

-fiskeri, kan det opfiskede og jagede indhandles lokalt

og giver på den måde kroner i kassen, samt velsma-

gende og sund mad til gryden, og en fri og uafhængig

livsstil.

Lovgivning og praksis

I Grønland er der, ligesom i Danmark, ingen lov som

påbyder en sejlende at bære hverken vest eller anden

flydeanordning. I stedet skal der ombord på fartøjet

forefindes et antal redningsveste eller flydedragter,

der svarer til det antal personer, som er ombord.

De fleste sejlere i Grønland føler sig nok ret sikre på

deres fartøjs beskaffenhed, og egne evner til at hånd-

tere fx sø og vind. Problemet med ulykker er blot, at

de ofte sker hurtigt og at den eller de sejlende sjæl-

dent når at trække i vesten eller hoppe i overlevelses-

dragten, inden kontakt med havet. Måske såres eller

skades personerne undervejs i faldet, hvilket yder-

ligere besværliggør evnen til at holde sig flydende,

endsige svømme.

Kuldens myte

Mange har en fejlagtig tro på, at havets temperatur

lynhurtigt gør det af med én, hvis man skulle være så

uheldig at falde i — men statistikken og videnskaben

siger, at selv iført almindelig påklædning i 3 grader

varmt vand kan du forvente at leve op til 1 time iført

redningsvest. Er du iført vindtæt tøj øges din tid til 2

timer, hvilket er meget tid til at et andet fartøj eller en

helikopter kan finde dig. Hvis du er i overlevelsesdragt

ser det endnu mere fordelagtigt ud for dig - mellem

9 og 18 timer. Har du en VHF-radio eller en lille sat-

telitsender i lommen er dine chancer selvsagt endnu

større.

NorSafe i folkeskolen

NorSafe underviser blandt andet elever i folkeskolens

ældste klasser i ovenstående. Kurserne er populære,

og et afbræk fra skolens almindelige klasseundervis-

ning. Kurset i Grundlæggende Søsikkerhed er gratis

for folkeskolen og tilpasset alderstrinnet. Det udbydes

af Imarsiornermik Ilinniark, Grønlands Maritime Cen-

ter, som tilbyder kurset i de byer, hvor der allerede

afholdes kurser for fiskere og fangere. Der skal bru-

ges en del udstyr, som både er kostbart i sig selv og

i transport. Udgifterne til undervisning i folkeskolen

holdes nede ved på den måde at koble børneskolen

på den allerede planlagte voksenundervisning.

Eleverne bruger formiddagen på undervisning i

bl.a. grundlæggende radiokommunikation, forskel-

ligt redningsudstyrs virkemåde og tilkaldelse af hjælp.

De introduceres til redningsflåders brug, og prøver

overlevelsesdragter og veste. Eftermiddagen bruges i

havet, oftest fra byens havn, hvor de prøver at springe

i havet fra stor højde, de oplever sikkerhedsudstyret i

praksis, øver at holde sammen i svær sø, vende og en-

tre redningsflåden og andet. Det er tit rigtig skægt og

spændende, og de fleste nyder de spændene udfor-

dringer i trygge rammer. Når dagen er slut er de mere

fortrolige - dels med at være i det kolde hav, dels med

redningsudstyret, og med hinanden.

Next: Nordisk Maritim Ungdomskonference

NorSafe arbejder med Nordisk Maritim Ungdoms-

konference, som afholdes i Nuuk i maj måned. Her

udarbejdes blandt andet forslag til ændring af loven

om sejlads i åben båd i Grønlandske farvande, og om

kursus i grundlæggende søsikkerhed for alle, der ud-

stedes fiskeri- og fangstlicens. Vi ser også på en social

indsats for efterladte børn og ægtefæller, udarbejdelse

af kortfilm og fotoudstilling på Grønlands Landsbibli-

otek, og meget mere.

Rekruttering til maritime erhverv i Norden

Overalt i Norden daler antallet af unge, som ønsker en

maritim uddannelse både i fiskeri- og handelsflåden.

Rekrutteringen til de maritime fagskoler har således

aldrig været lavere, og NorSafes partnere i Færøerne,

Island, Danmark og Norge melder samme nedadgå-

ende tendens. NorSafes arbejde omhandler også dette

meget spændende og komplekse felt — men det er en

helt anden historie.

side 10, SOS Racisme — forår 2022

Dansk asyl- og flygtningepolitik — før & nu —

præsentation af Anne Nielsens seneste rapport

Beretning om sider af dansk asyl- og flygtningepolitik redegør for den øjeblikkelige tilstand i dansk lov-

givning på området og sætter øjeblikkets afgørelser i historisk perspektiv.

Anne Nielsen, medlem af SOS Racisme Landsråd har udgivet sin undersøgelse på engelsk og lagt den på

SOS Racismes hjemmeside.

Ved redaktionen

Anne Nielsens rap-

port beskriver den

danske asylpolitiks

udvikling og initiati-

verne for at få sendt

asylsøgere tilbage til

hjemlandet.

Livet i Udrejse-

centrene tages un-

der behandling, be-

skrives og kritiseres

skarpt, ligesom cen-

trene har været kriti-

seret både af indenlandske NGO’er og fra udlandet

Konsekvenserne for de folk, der skal sendes ud af-

sløres i forbindelse med UNHCR’s kritik, og der peges

særligt på Ellebæk.

Det historiske perspektiv

Rapporten ser migrant- og flygtningepolitik i et hi-

storisk perspektiv og viser således at Danmark inden

anden verdenskrig var nærmere vores nuværende

taktik end i tiden efter besættelsen:

Før anden Verdenskrig flygtede mange fra Nazitys-

kland til de danske grænser for at søge asyl i Danmark,

men de fleste blev afvist. Faktisk var der kun meget få

jøder, der fik asyl. De fleste af de afviste endte i nazi-

sternes dødslejre hvor de omkom.

Men i 1943, da den danske regering var gået af, blev

der rigtig krig mellem Danmark og Nazityskland, og

kort efter satte jødeforfølgelserne ind også hos os.

Takket være Sveriges gæstfrihed og modige menne-

sker i den danske befolkning lykkedes det at redde

de fleste danskere af jødisk herkomst. (Dog blev 472

mænd, kvinder og børn fanget og deporteret til The-

resienstadt.)

Denne redningsdåd, der med rette har gjort Dan-

mark berømt, bragte også nationen over på de alliere-

des side og i det pæne selskab ved fredsslutningen.

Dér blev vi i de følgende år:

I 1956 stiftedes Dansk Flygtningehjælp, samtidig med

at regeringen sendte flere tog til Ungarn i anledning

af opstanden mod Sovjetunionens voldelige reaktion

på den ungarske opstand. Da togene kom tilbage med

flygtninge hertil, blev de modtaget med klapsalver af

borgerne på stationerne, efterhånden som de kom. Og

vi fik nye og gode medborgere.

I årene 1978-85 blev Poul Hartling, der tidligere

havde været Danmarks statsminister, FN’s flygtninge-

højkommissær. Det var nogle år, hvor der var almin-

delig enighed i Folketingets partier om at Danmark

skulle hjælpe flygtninge, så godt vi formåede. Der kom

da også flygtninge fra så forskellige lande som Østeu-

ropa, Latinamerika, Vietnam, Tyrkiet, Polen, Palæstina,

Afghanistan, Irak, Iran, Sri Lanka, Somalia.

I 1983 vedtog man en udlændingelov der åbnede

for at søge asyl i Danmark eller ved en dansk ambas-

sade, ligesom man definerede flygtninges rettigheder i

overensstemmelse med FN’s flygtningekonvention. Og

i 1990’erne hjalp Danmark også Bosniere, Kosovarer

og andre fra det tidligere Jugoslavien.

Mentalitetsforråelse

Det er på den baggrund de sidste 20 års stram-

ninger og afvisninger af flygtninge og migran-

ter skildres i beretningen og giver dagens politik

…det særligt uhyggelige

perspektiv, der leder os

tilbage til de tider hvor

vi skubbede mennesker

tilbage til den visse død.

det særligt uhyggelige

perspektiv, der leder os

tilbage til de tider hvor

vi skubbede menne-

sker tilbage til den visse

død. Og det er så me-

get mere skændigt, som

myndighederne undla-

der at følge med i hvad der sker med de mennesker,

som de har afvist eller tvangsudsendt.

Hjemsendelsesplaner i en Corona tid

Af rapporten fremgår det at ingen andre EU-lande, så

vidt vides, har hjemsendt folk til Syrien. Danmark er

i øjeblikket ved at behandle ca. 900 sager om syrere

fra Damaskus området i den hensigt at flygtningene

derfra ikke skal blive her.

Det sker samtidig med at man formentlig ikke kan

tvinge nogen ud på grund af Corona.

Det er blevet almindeligt at politikerne ankla-

ger ’de fremmede’ for at være kriminelle. Der-

for har man indrettet udrejsecentre, der er en

slags fængsler, f.eks. Kærshovedgård og Ellebæk.

Det er blevet alminde-

ligt at politikerne ankla-

ger ’de fremmede’ for at

være kriminelle.

Hvis man opholder sig

disse steder er der me-

get snævre muligheder

for at leve et menneske-

værdigt liv. Det hænder

at pressen nævner nogle

af de grelleste tilfælde.

Hvem husker ikke den grædende dreng på fem år, der

ikke måtte få kartofler eller kål, fordi han var for gam-

mel. I Avnstrup er forholdene lidt lempeligere uden

høje hegn omkring.

Historien om en mor

En mor, hvis yngste barn var et år gammel og stadig

blev ammet, blev tvunget til at bo i et udrejsecen-

ter. Hun var bange for at blive idømt et års fængsel,

fordi hun havde været sammen med sine to børn

uden for centret. Hun brød altså opholdspligten for at

tage sig af sine børn, der ellers ikke havde nogen vok-

sen omsorg, fordi faderen arbejdede. Derfor forsøgte

hun selvmord dagen før hun skulle for retten, hvilket

medførte at hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling.

Efter to dage blev hun sendt tilbage til udrejsecentret.

En måned senere blev hun uden varsel indstævnet

for retten, så hverken hendes forsvarer eller hendes

mand kunne være til stede og støtte hende. Hun blev

dømt til tre måneders fængsel og kunne i den tid ikke

se sine børn på grund af corona restriktionerne. Da

forår 2022 — SOS Racisme, side 11

hun kom tilbage til udrejsecentret, var hun blevet psy-

kotisk: Nu taler hun til væggene og har næsten ingen

kontakt med andre mennesker. Det er i sådan et til-

fælde at rapporten indirekte spørger hvem den krimi-

nelle egentlig er.

Rapportens formål

Formålet med rapporten er at minde læseren om Den

Europæiske menneskerettighedskonventions artikel

2 – retten til livet, og artikkel 3: ingen må underkastes

tortur, ej heller umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf.

I de sidste 20 år har Danmark skærpet sin politik

over for fremmede, asylsøgere og flygtninge. I de sid-

ste fem år er behandlingen af afviste asylsøgere blevet

særlig mærkbart brutaliseret.

Netop i denne pandemi-tid ønsker forfatteren at

minde om at disse mennesker, der har behov for be-

skyttelse, ikke bliver glemt. Som medlem af SOS Ra-

cisme Landsråd vil Anne Nielsen informere detaljeret

om flygtninges og fremmedes straffe og vilkår. Hun

peger med sin rapport på samfundets pligter over for

afviste asylsøgere og afslører forholdene i udrejsecen-

trene og i Ellebæk udlændinge center.

Rapporten er fuld af værdifulde oplys-

ninger. Hele rapporten kan læses her:

20210124_Aspects_asylum_policy_emphasis_on_de

parture_centres.pdf - Google Drev

Takketale, Menneskerettighedsprisen 2021

Af Henrik Vestergaard Stokholm, rektor, Nyborg Gymnasium

Kære venner!

Af hjertet tak for Menneskerettighedsprisen. I aner

ikke hvor meget den betyder for mig personligt og

ikke mindst for min dejlige skole i Nyborg. Jeg er så

dybt taknemmelig, beæret, stolt og rørt. Men jeg er

også ked af det. For det burde ikke være nødvendigt

at give en rektor i Nyborg en pris for at passe sit job,

passe på sine elever og sætte ord på den måde, vi be-

handler udsatte mennesker og flygtninge i det her

samfund. For mig er det en del af rektorgerningen,

men det er også min pligt som almindelig borger i

Danmark. Jeg har godt kunnet mærke, at mine ord og

min ageren er blevet bemærket mange steder, og det

har faktisk overrasket mig meget. Jeg har både mødt

et blindt had, som jeg ikke kendte før, men også en

varme, støtte og opbakning, som har holdt mig kø-

rende i de svære stunder.

Værdimæssigt jordskred

Grunden til jeg står her i dag er jo egentlig rigtig sør-

gelig, fordi de sager og søde elever, jeg har kæmpet

for, grundlæggende skyldes et værdimæssigt og poli-

tisk jordskred, som truer retsstaten, ytringsfriheden,

menneskerettighederne og de værdier, vores samfund

bygger på. Det er så trist, og jeg siger tit undskyld på

Danmarks vegne, når jeg taler med syrere, somaliere,

afghanere eller de mange udenlandske elever fra 40

nationer, som bor på min skole. De forstår ikke den

hårde tone eller den hjerteløse behandling af de mest

sårbare i vores land. Vi kan ikke være bekendt at be-

handle mennesker, som vi gør. Skal vi virkelig være

det eneste land i Europa, der behandler udsatte men-

nesker i nød på den måde, og skal vi virkelig sætte

elever og familiers liv på standby på ubestemt tid på

udrejsecentre med motivationsfremmende foran-

staltninger?

side 12, SOS Racisme — forår 2022

Livsnødvendige spørgsmål til uduelige lovgivere

De spørgsmål har jeg gentaget og gentaget gennem

de seneste år, og de spørgsmål bør stilles. For det er

så skammeligt og det handler ikke om partipolitik og

ideologier, men om anstændighed, ordentlighed og

grundlæggende værdier i vores samfund. Om men-

neskerettigheder! Men det handler også om liv og

død. De spørgsmål skal kunne stilles af alle, men

fordi jeg har stillet dem, så har det affødt voldsom

kritik og ønsker om, at jeg skulle fyres. En rektor må

åbenbart ikke mene eller gøre noget. Sådan var det

helt fra begyndelsen tilbage i 2018, da jeg involve-

rede mig for første gang. Lad mig citere:

“Hvad er ministerens holdning til, at rektor på Ny-

borg Gymnasium vil trodse Udlændingestyrelsens

afgørelse om afslag på ophold til en somalisk familie,

der skal forlade landet, som medfører, at børnene

ikke har ret til skolegang og undervisning på gymna-

siet, og mener ministeren, at en rektor kan se stort

på Udlændingestyrelsens afgørelse, og hvilke følger

mener ministeren, at dette bør have for hans ansæt-

telse?”

Sådan lød §20-spørgsmålet fra Alex Ahrendtsen

fra Dansk Folkeparti til daværende Undervisnings-

minister Merete Riisager fra Folketingets talerstol d.

6. december 2018. Spørgsmålet stillede han i vrede

over, at jeg havde ladet to somaliske piger blive i de-

res 10. klasse på Nyborg Gymnasium og sikrede sko-

legangen for deres mindre søskende. Alle børnene

blev i strid med Grundloven og FN’s børnekonven-

tion meldt ud af deres skoler med to dages varsel –

og kommunen stoppede al økonomisk støtte. Fami-

lien var endt i et juridisk vakuum. Jeg selv, skolen og

lokalsamfundet samlede penge ind, så den stakkels

familie ikke skulle sendes til et udrejsecenter, og vi

lavede nødskole for de små børn. Det var og er helt

uforståeligt og uretfærdigt, at en familie kunne bringes i sådan en situation, for i den Grundlov, der er grundlaget

for retsstaten, står det klart defineret: Alle børn har ret til undervisning!

Den gode farisæer og den lovbrydende ministers

vurdering

Alex Ahrendtsen var ikke så forstående og meldte

formfuldendt ud i dagbladet Information, at rektor

var ”en selvgod og selvretfærdig farisæer fra Nyborg,

som lever i sin egen lille beskyttede verden med en

forholdsvis sikker indtægt på et gymnasium i et stille

kvarter i Nyborg”. Lokale og nationale partifæller bak-

kede ham op i samme hjertelige tone. De beskyldte

mig for at lege politiker og så helst, at jeg blev fyret

hurtigst muligt. Den daværende Udlændinge- og inte-

grationsminister Inger Støjberg udtalte også, at rektor

på Nyborg Gymnasium førte sin egen udlændinge- og

integrationspolitik. At det var forkert for en embeds-

mand at blande sig i sådan en sag. Det til trods for, at

jeg igen og igen udtalte, at jeg bestemt ikke var eller er

politiker — og virkelig ikke ønsker at være det — men

at jeg er sat i verden for at passe på mine elever, og

at friheds- og menneskerettigheder gælder for alle –

også børn med somalisk baggrund.

Alle børns ret til undervisning

Efter juridiske granskninger konkluderede Undervis-

ningsminister Merete Riisager, at jeg ikke havde gjort

noget ulovligt — tværtimod. Hun udsendte efterføl-

gende et hyrdebrev til alle landets 98 kommuner, der

skulle sikre, at børn og unge aldrig igen blev meldt ud

af skolerne på den måde. Ministeren slog fast, at det

var imod reglerne, at børnene blev nægtet undervis-

ning, og sagen endte med, at alle børnene kom tilbage

i skole – og familien fik permanent opholdstilladelse.

Historien gentog sig to år senere, da min søde elev

Aya fra Damaskus i Syrien fik frataget sin opholdstil-

ladelse tre måneder inden studentereksamen. Hun

og hele familien fik heldigvis omgjort afgørelsen i

Flygtningenævnet i juli måned efter en heftig kamp

og voldsom debat. I hørte måske om sagen, for den

eksploderede i medierne – særligt i udlandet. Både

jeg selv, skolens elevråd og mange andre med os satte

nemlig spørgsmålstegn ved den egenrådige danske

vurdering af sikkerheden i Syrien, som er stik imod

vurderinger fra FN, USA, Amnesty, EU-parlamentet,

Den europæiske menneskerettighedsdomstol og det

meste af den vestlige verden. Samtidig problematise-

rede vi det faktum, at vi sender syriske flygtninge til

udrejsecentre på ubestemt tid, hvor de kommer til at

rådne op. Jeg tillod mig kort sagt at ytre mig i medi-

erne om Ayas urimelige situation og den umenneske-

lige behandling af de syriske flygtninge, og jeg tillod

mig at have en klar mening – både som rektor og som

borger i Danmark. Det affødte massiv kritik, trussel-

breve og beskyldninger om politisk indblanding fra

både Stoklund, Tesfaye og Messerschmidt. Jeg blev

også indklaget til Folketingets Ombudsmand af en po-

litiker for at ”udtale kritik af regeringens hjemsendelse

af en syrisk studerende”. Klageren konstaterede harm-

fuldt i sit klagebrev, at det ”vel næppe kan være lov-

ligt, at rektoren på Nyborg Gymnasium på den facon

indblander et offentligt finansieret Gymnasium i ved-

kommendes egen politisk venstredrejede holdninger”.

Mundkurvscirkulæret

Det gik ret heftigt til og selvom Estrups Mundkurvscir-

kulære fra 1885, som forbød skolefolk at deltage i agi-

tation mod regeringen, faktisk er afskaffet, så kunne

man fristes til at tro, at det ikke var gået op for alle po-

litikere i Folketinget. Der var flere, der tog anstød af, at

forår 2022 — SOS Racisme, side 13

jeg formastede mig til at ytre, at et samfund skal ken-

des på den måde, det behandler sine svage og udsatte.

Det var for hård kost for mange forargede folketings-

politikere – også langt ind i regeringspartiet, hvis vare-

mærke det ellers engang var at kæmpe for de udsatte i

samfundet.

Undervejs i forløbet i foråret 2021 sagde også Dansk

Friskoleforening klart fra over for regeringens hjerte-

løse behandling af syrerne med et større debatindlæg,

som blev bakket op af hele uddannelsesdanmark. Po-

litikere fra det regeringsbærende parti og højrefløjen

harcelerede efterfølgende skingert over, at andre end

de særligt udvalgte 179 medlemmer af Folketinget til-

lod sig til at mene noget om den måde, vi behandler

mennesker på i Danmark. Den politiske inkvisitions

dom var klar: Pas jeres job og bland jer udenom, når

de voksne fører politik i overensstemmelse med fol-

kedybets inderste ønsker!

Skolen gennem tiden – frie ånders ret til tale

Alt det jeg siger her illustrerer, at der er sket noget

med debatkulturen, frisindet, tolerancen og opfattel-

sen af skolens rolle i samfundet — og også opfattelsen

af den grundlovssikrede ytringsfrihed, som også sko-

lefolk har. I dag skal skolefolk som mig helst passe de-

res job som servile embedsmænd uden meninger, og

de skal primært holde sig til luftige skåltaler med af-

sæt i uddannelsesbekendtgørelsernes smukke ord om

demokrati, frisind, menneskerettigheder, tolerance og

åndsfrihed. Vi må helst ikke mene noget om de em-

ners realisering i virkeligheden, for så politiserer vi. Vi

skal holde os til ideernes verden.

Det ægte frisind i det 20. århundrede

Men sådan har det ikke altid været, for op igennem

det 20. århundrede var skole- og højskolefolk driv-

kræfter i udviklingen af det lokale og nationale demo-

krati, folkeoplysningen og kulturarbejdet i land og by.

Lærere og skoleledere fra gymnasier, højskoler, semi-

narer og grundskoler skrev kronikker og debatindlæg,

de stod på landets talerstole og i landets forsamlings-

huse og havde klare meninger og holdninger til sam-

fundets udvikling. Mange af dem var organiserede i

forskellige partier og medlem af kommunalbestyrel-

ser, amtsråd og også Folketinget. Flere blev også mini-

stre og vendte tilbage til deres gerning efterfølgende.

Dengang var det ikke et problem, for man så dem som

demokratiske forbilleder og ikke anonyme admini-

stratorer, der ikke måtte mene noget om noget. Det

var ægte frisind.

Skolen i dag – ej blot til lyst

I dag tør næsten ingen skoleleder sige et ord, der kan

tolkes i retning af nogen form for politisk engagement

af frygt for repressalier og beskyldninger om at blande

sig i noget politisk. Det er tankevækkende, at alle må

mene noget om skolen, men skolen og en rektor som

mig må ikke mene noget om noget. Det er synd og

sørgeligt, for det bør være legitimt at mene noget og

blande sig, når det handler om de værdier, dannel-

sesidealer og grundlæggende menneskerettigheder,

som skolen bygger på – så længe det ikke er hardcore

partipolitik.

Vi skolefolk træder altid varsomt, for der bliver

mennesker til i skolen. Men jeg selv og alle skoleledere

og lærere har også et klart ansvar for at vise mulige

veje og sætte klare værdier på dagsordenen. Både ele-

ver og forældre skal vide, hvorfor vi holder skole. Det

gør vi ikke bare, fordi det står i bekendtgørelsen. Det

gør vi, fordi vi vil noget med de unge, fordi vi holder

så meget af dem, og fordi vi vil have, at de får forud-

sætningerne for et godt og langt liv – både de stærke

og de udsatte. Og så kæmper vi altså også for dem,

hvis deres retssikkerhed og menneskerettighederne

bliver trådt under fode. Dannelse handler nemlig ikke

kun om forløsning i åndernes rige, men om at ud-

vikle en almen menneskelighed, at vokse og få et sta-

dig bredere udsyn og at agere etisk, værdigt og med

næstekærlighed. Dannelse handler om at udvikle sin

humanitet, livsduelighed og menneskelighed i fælles-

skaber. Det skal vi vise dem, og det skal vi sige højt.

Vores børn og unge skal gøres handlekraftige, finde en

plads i verden og blive optændt af noget vigtigt, der er

større end dem selv. Det skal man ikke kun læse sig

til.

Derfor er der brug for, at andre end karrierepoliti-

kere i SoMe-ekkokamre igen får lov til at være kritiske

og diskutere værdier og holdninger uden at de ind-

klages til ombudsmanden, tages op på Folketingets

talerstol eller hænges ud som partipolitiske trojanske

heste. Hvis skolen bare lader som ingenting, så bli-

ver kampen for de svage, for menneskerettigheder,

åndsfrihed, næstekærlighed, tolerance og etik bare

skåltaleord fra en skindød akademisk bekendtgørelse

– eller noget man ser i fjernsynet. De begreber skal

kunne udleves i praksis og mærkes på egen krop af

elever, lærere og ledere uden risiko for repressalier. Vi

skal have tilliden, Hal Kochs deliberative samtalede-

mokrati og det frisind tilbage, som en klog skolemand

engang har defineret så rammende: ”Jeg ved, hvor jeg

står politisk og religiøst, og derfor kan jeg sætte dig,

der har rødder et andet sted, i frihed til at udfolde

dig med det, du står for”. Lad os få frisindet tilbage og

en kærlig skole, der igen må mene noget og lyse op.

Grundtvig sætter ord på hvad jeg mener, for:

Trods mørkets harme,

i strålearme

af lys og varme

vor skole stå!

Liger ret for Ali, Aya, Anders og Anna

Lad os få et samfund, hvor vi værner om menneske-

rettighederne og behandler udsatte og sårbare men-

nesker, som vi gerne selv vil behandles i vores livs

sværeste stund. Lad os få et samfund, hvor der er

samme rettigheder for Ali og Aya som for Anders og

Anna. Lad os få et samfund, hvor vi efterlever menne-

skerettighederne for alle, og hvor kynisk symbolpolitik

og frygten for stemmetab ikke er vigtigere end liv og

død og menneskeskæbner. Hvor flygtninge ikke bru-

ges som velfærdsstatens bombeskjold i udrejsecentre

på ubestemt tid.

Hyldest til et forbillede

Som jeg sagde indledningsvis, så er jeg egentlig bare

en rektor, der passer sit arbejde og i ord og handlinger

forsøger at følge det bogstav og de værdier, som gym-

nasieloven og øvrige love og konventioner i samfun-

det foreskriver. Der er andre mennesker, der i langt

højere grad kæmper for det hver eneste dag ved den

yderste frontlinje og bastion for menneskerettighe-

der. En af dem er den fantastiske flygtninge-advokat,

Niels-Erik Hansen. I ved, hvem han er. Han er fanta-

stisk. Derfor vil jeg slutte talen af med at dedikere pri-

sen til ham, fordi han er mit forbillede. Fordi han altid

har hjulpet mig, og fordi han hver dag redder menne-

skeskæbner i det her land. Det er ham vi skal klappe

af nu.

Tusind tak for prisen, kære venner, og tak for ordet!

Ps, red.: Henrik Vestergaard Stokholm blev dog —

strengt — overtalt til at beholde prisen.

side 14, SOS Racisme — forår 2022

DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK

VÆRDIKAMPENS SLAGMARK MED STORE OFRE

Udlændingepolitikken er præget af xenofobi og er derved i bund og grund menneskefjendsk. Snæver-

syn, egoisme og den overdrevne nationalisme, der kaldes chauvinisme, er styrende generelle træk.

Af Bjørn Elmquist, advokat (H), formand for Retspolitisk Forening

Egoisme, intolerance og aggression er blevet

’danske værdier’

foto: sofus graae studio

Det gælder også i

andre lande end

Danmark. Men lige

siden Dansk Fol-

keparti i 2001 fik

veto på området

via finanslovsaftaler

med den daværende

Venstre-ledede re-

gering og den dag i

dag, har den hold-

ning af sine tilhæn-

gere, der nu tæller

socialdemokratiske

ministre og ordfø-

rere i Folketinget,

været betegnet som

”en dansk værdi”, der

som en anden lakmusprøve har været afgørende for

flertallet i Folketinget.

Kernen i denne intolerante og aggressive holdning

er modstand mod ”ikke-vestlige” personer, der – hvis

de da i det hele taget kan blive i Danmark – under alle

omstændigheder skal være så integrerede, at deres

assimilering er total. Hvis de ovenikøbet skal have ad-

gang til overhovedet at ytre sig, skal det være i form af

kritik af folk af samme ikke-danske etniske oprindelse

og af den kultur og religion, som tidligere var deres.

Udlændingeloven fra 1983.

Den stadigt gældende udlændingelov blev i sin grund-

form behandlet i folketingsåret 1982-83 og vedtaget

den 3. juni 1983. Den blev vedtaget med et kæmpe-

flertal, hvor kun Fremskridtspartiet stemte imod, og

jeg kunne som ordfører den gang for partiet Venstre

fra Tingets talerstol fastslå, at det var „verdens mest

liberale udlændingelov”.

…det var „verdens mest

liberale udlændingelov”.

Den hjemlede asylan-

søgere ret til at opholde

sig her i landet under

behandlingen af deres

asylansøgning. Såkaldte

de facto flygtninge kunne få asyl, selvom de ikke for-

melt var omfattet af FN’s Flygtningekonvention. Fami-

liesammenføring blev et retskrav for de personer, der

fik tilkendt asyl. Flygtninge, der fik afvist deres asylan-

søgning fik ret til at påklage afslaget til Flygtningenæv-

net, en ny domstolslignende instans, der blev oprettet

ved loven. Og udlændinge var sikret ret til spontan

indrejse (dvs. uden pas og visum) i forbindelse med

asylansøgning i Danmark.

Der var, naturligvis under de interne drøftelser især

hos de konservative og hos Venstre, folketingsmed-

lemmer, som mente at de bestemmelser gik for vidt.

Der var for meget ”pladderhumanisme og øllebrøds-

barmhjertighed.”

Men to forhold fik dem til at rette ind.

Det ene var de ydre forhold, som den gang var hver-

dagen lige uden for de danske grænser: Østblokken

bag Jerntæppet og Berlinmuren med DDR, Polen,

USSR, Ungarn osv. hvor man nærmest dagligt erfa-

rede om menneskelige tragedier og flugtforsøg, hvor

selv de mest inkarnerede og reaktionære mennesker

havde svært ved at forsvare afvisning ved grænserne

og af spontanflygtninge. Vi ser pludselig mindel-

ser om det for tiden, hvor krigen i Ukraine får ellers

inkarnerede flygtningemodstandere her i landet til at

åbne for folk på flugt derfra, mens de fastholder deres

racistisk prægede modstand mod lige så hårdt ramte

flygtninge fra andre steder i verden.

Det andet forhold den gang var de politiske hensyn,

som var gældende i den nydannede ”firkløverrege-

ring” ledet af statsminister Poul Schlüter. De to af par-

tierne, Kristeligt Folkeparti og CD, var klare tilhængere

af de liberale dele af lovforslaget, og det gjorde opga-

ven for de ligesindede i Konservative og Venstre med

at få deres skeptiske partifæller overtalt noget lettere.

Erik Ninn-Hansen krænker asylansøgeres

retskrav

Den ”borgfred” holdt frem til Tamilsagen, hvor det

ca. 7 år senere gik grueligt galt. Justitsministeren, den

konservative Erik Ninn-Hansen, blev afsløret i at have

beordret familiesammenføringer sat i bero for tamil-

ske asylansøgere og dermed krænket deres retskrav

efter udlændingeloven.

Men da først rigsretssagen mod ham og selvransa-

gelserne i den forbindelse var overstået, begyndte

angrebene på loven at tage form i anden halvdel af

1990’erne. De første, ret beskedne revisionskrav blev

søgt introduceret af den nytiltrådte socialdemokrati-

ske indenrigsminister Thorkild Simonsen, dog uden

større succes grundet regeringspartneren, Det radi-

kale Venstre.

Udlændingeloven i dag – et monument af

lovsjusk.

Fra ”systemskiftet” i 2001, hvor Venstre og Konservativ

som pris for støtte til de årlige vedtagelser af finans-

lovene blev sat under formynderskab af Dansk Folke-

parti, er udlændingeloven imidlertid blevet ændret et

utal af gange.

Det er i sig selv en uting, især når ændringerne ofte

er affødt af en eller anden konkret sag, som man så

søger en lovmæssig ad hoc løsning på ude af sam-

menhæng med alle de andre bestemmelser i loven.

Værre endnu så brød

dette med nogle grund-

læggende demokratiske

hensyn.

Værre endnu så brød

dette med nogle grund-

læggende demokrati-

ske hensyn. To centrale

principper for al lov-

givning er, at der skal

tilstræbes gennemsig-

tighed (transparency) og forudsigelighed (predicta-

bilty). Bestemmelserne skal være så tydelige og klare,

at retstilstanden i så mange som muligt forskellige si-

tuationer er til at forudsige — helst af brugerne selv og

forår 2022 — SOS Racisme, side 15

ellers i det mindste af de advokater og andre private

eksperter, som bistår borgerne.

Dette har Justitsministeriet for adskillige år siden

udmøntet i en vejledning om god skik for lovgivning

og anden regelfastsættelse, som stadig gælder, idet

den faktisk genoffentliggøres med jævne mellem-

rum. Der står bl.a. her udtrykt med pædagogisk en-

kelhed, at hver paragraf højst bør bestå af 3 stykker:

stk. 1, hvor hovedreglen udtrykkes, stk. 2, som inde-

holder undtagelser, og stk. 3, som indeholder modi-

fikationer heri, altså undtagelser fra undtagelserne.

Et andet overordnet råd er, at litreringer (afmærk-

ning med bogstaver, red.) af paragraffer bør undgås,

dvs. at man ikke bruger f.eks. § 1, § 1 a, § 1 b, § 1 c osv. På

denne måde bliver teksterne lettilgængelige og nem-

mere at forstå, og der skabes den fornødne gennem-

sigtighed og forudsigelighed.

Men sådan ser udlændingeloven slet ikke ud i dag. §

9, der handler om muligheden for en udlænding for at

opnå opholdstilladelse, har efterhånden 13?? litrerin-

ger, dvs. der er efter selve § 9 også § 9 a, § 9 b, § 9 c, §

9 d, § 9 e, § 9 f osv. helt til og med § 9 q. Endvidere har

flere af disse paragraffer masser af stykker, ja helt op

til 43.

Situationen er altså, at i stedet for ideelt set én §

med 3 stykker = 3 stykker i alt, er der i dag 172 styk-

ker….!

Med Franz Kafka som inspirator?

Prøver man så at sætte sig ind i teksten og den forstå-

elsesmæssige sammenhæng i disse regler om ophold-

stilladelse, bliver dette virvar en ren parodi på god

lovgivningsskik. Selv erfarne advokater og andre eks-

perter har stort besvær med at fastlægge substansen

og dermed rådgive personer, der søger besked om,

hvorvidt man vil have udsigt til at opnå opholdstilla-

delse.

Som høringsinstans har vi fra Retspolitisk Forenings

side igen og igen de sidste 10-15 år skrevet dette højt

og tydeligt i vores svar og opfordret til, at loven bliver

skrottet og erstattet af en helt frisk og gennemskue-

lig model, hvis indhold der så politisk naturligvis må

tages stilling til. Gennemsigtighed og forudsigelighed

er naturligvis ikke i sig selv nogen garant for, at loven i

sin substans er liberal eller et restriktiv.

Men hverken ressortministeriet, justitsministeriet

med dets lovkontor, statsministeriet eller for den sags

skyld folketinget har reageret.

Så lovsjusk...? Ja, også

i den grad, udlændinge-

loven fremstår i dag som

et monument af lovs-

jusk.

Så lovsjusk...? Ja, også

i den grad, udlændinge-

loven fremstår i dag som

et monument af lovsjusk.

Men det kan jo være, at

den gode Franz Kafka er

læremester og inspira-

tor, og det altså med an-

dre ord er med fuldt overlæg, at denne retstilstand

er skabt og opretholdt, så folk fastholdes i deres uvi-

dende forvirring og usikkerhed og derfor helt opgiver

at indgive nogen ansøgning.

Angreb på princippet om statsmagtens tredeling.

I stramningshysteriet er der også gjort ihærdige be-

stræbelser på at få domstolene til at makke ret.

I forhold til Den europæiske Menneskerettigheds-

domstol forfattede Justitsministeriet et udkast til en

tekst i Europarådet, som Ministerkomitéen ved at

vedtage skulle stoppe domstolen i Strasbourg med

den dynamiske fortolkningspraksis, der ifølge kriti-

kerne over årene havde ført til stigende vanskelighe-

der for de danske og andre nationale domstole med

at følge politiske krav om flere udvisninger og færre

udlændinge på ophold. Den tekst blev dog stoppet

af andre medlemslande i Europarådet med de andre

nordiske lande i spidsen. I stedet endte forhandlin-

gerne med vedtagelse af Tillægsprotokol 15 om subsi-

diaritet og større margin for nationale domstole til at

tolke egne love. Hvilken effekt det rent faktisk får på

Strasbourg-domstolens praksis, er det endnu for tid-

ligt at vurdere.

I forhold til vores egne nationale domstole har det

ikke skortet på forsøg fra regeringer og folketingsf-

lertal på, helt uagtet Grundlovens § 3 om statsmag-

tens tredeling, at diktere, hvilke domme der skal af-

siges. Det sker ved at konkretisere regler ned i mind-

ste detalje og ved i lovbemærkningerne at skrive, at

dét og dét forudsættes at blive resultatet ved dom-

stolene.Indtil videre har domstolene dog ikke – efter

min vurdering – ladet sig ubehørigt intimidere, men

utrygheden er mærkbar.

Tilsigtet procesrisiko for Danmark.

Men ikke alt kan klares på den måde, for skarpe ad-

vokater og andre jurister får sig en gang imellem ba-

net vej gennem det tætte vildnis af regler. Og samti-

dig er det jo ikke lykkedes at få Danmark meldt ud af

Den europæiske Menneskerettighedskonvention, Euro-

parådet og Den europæiske Menneskerettighedsdom-

stol. Heller ikke, hvad der er endnu mere besværligt at

slippe for snærende EU-forpligtelser, hvor også Dan-

mark jo skal balancere på en knivsæg for ikke at ende

i samme situation som Polen og Ungarn med trusler

om stop for EU-tilskud, hvis ikke man accepterer EU-

rettens forrang. Derfor bruges endnu et ”fiffigt pro-

kuratorkneb”, når forslag til nye stramninger i loven

fremlægges.

Danmarks internationale forpligtelser: Hvor er

statens samfundsmoral?

Justitsministeriets lovkontor skal som led i den så-

kaldte legalitets- kontrol fremlægge en udtalelse af,

om en given stramning holder sig inden for ram-

merne af Danmarks internationale forpligtelser.

Hvad udlægningen af de forpligtelser angår, er der

søgt strammet op ved at skrive, at en dom om f.eks. at

udvise en dømt udlænding med sikkerhed skal stride

mod forpligtelserne, for at sådan udvisning kan und-

lades.

Den formulering får én til at tænke på princippet i

straffesager om at enhver er uskyldig, indtil det mod-

satte er bevist. Men det virker ikke fair at bruge den

beskyttelsesregel for enkeltindivider, som er oppe

mod den almægtige statsmagt, når der som her er

tale om at beskytte netop staten mod beskyldnin-

ger om at overtræde sine internationale forpligtel-

ser.Burde det ikke være modsat, så et land som Dan-

mark burde være helt anderledes omhyggeligt med

at overholde sine internationale forpligtelser? Tviv-

len burde i stedet komme det pågældende menneske,

som er i klemme, til gode.

Tvivlen burde i stedet

komme det pågældende

menneske, som er i

klemme, til gode.

Den kritik preller

imidlertid af mod den

lakoniske betragtning, at

den valgte formulering

indebærer ”en procesri-

siko, som vi, lovgiver og

regering, er villige til at

løbe…”!

Et tankeeksperiment

Tænk, hvis vi borgere udviste en tilsvarende afslap-

pet holdning til begrebet procesrisiko? I virkeligheden

er der jo desværre eksempler på den optræden, både

i komplekse situationer og så de ganske enkle, hvor

side 16, SOS Racisme — forår 2022

f.eks. en bilist helt bevidst kører over for gult.Man

ved, det er forbudt, og at der kan komme en anden

på tværs i krydset med risiko for død og lemlæstelse.

Men man beslutter at løbe risikoen….

Denne åbenlyse mangel på god samfundsmoral

passerer imidlertid uden problemer, når den som

med bl.a. udlændingeloven praktiseres af lovgiver og

regering.

På det allerseneste er hykleriet endnu mere mani-

fest ved regeringens lancering af Danmarks nye uden-

rigspolitiske strategi. Den består af fem kerneområder,

hvoraf et er udbredelse af respekten for RETSSTATEN.

Et grundkrav for troværdighed må dog være, at vi

først fejer for egen dør og bringer orden i eget hus,

før vi farer frem mod andre lande med kritik og trus-

ler om bål og brand som del af Danmarks aktivistiske

politik.

Flygtningepolitikken i det lange løb…

— En helt ny tid venter.

Af Jørgen Kirkegaard, lektor emeritus, forfatter

Som historiker er jeg konstant vant til at se de aktuelle

fænomener i det lange perspektiv for virkelig at forstå

dem, — gerne i årtier eller endog i århundreder.

Og set i dette lange perspektiv har de sidste tyve års

danske flygtningepolitik været helt hovedløs med In-

ger Støjbergs vist 100 stramninger, med et lys i lagka-

gen for hver stramning. Uhyggeligt, — og det vil frem-

tidens historikere kritisere meget og sige: Hvad tænkte

de dog på? — Kun næste valg?

Den helt uomgængelige

kendsgerning … er at

verdens befolkningstal

om ganske få årtier vil

blive faldende.

Den helt uomgænge-

lige kendsgerning, som vi

må indrette os på, hvad

enten vi vil eller ej, er at

verdens befolkningstal

om ganske få årtier vil

blive faldende. Der vil

blive ganske stor rift om

al mulig arbejdskraft, uanset uddannelsesniveau.

Årsagen til at verdens befolkningstal endnu stiger

lidt er den længere levealder, og at der endnu er et

fødselsoverskud i dele af Afrika og Asien. Men faktisk

var den globale levealder i 2021 faldende, så der er

grænser for, hvor meget denne faktor vil hjælpe.

Overbefolkningen blev væk

Vi er alle, ikke mindst i skolen og i medierne, blevet

hjernevasket med tanken om den truende overbe-

folkning, men det kan man nu se er helt forkert (selv

Politiken har indset det, jf. artiklen 23.1.2020: Under-

befolkning er problemet).

Antallet af fødsler er generelt faldende overalt i Eu-

ropa og også i USA, hvor der i 2021 kun blev født 3,8

mio., — det laveste tal i de sidste 35 år. Japan har i rig-

tig mange år haft faldende befolkningstal, og i 2060

vil befolkningen her være svundet ind med 1/3. I Kina

vil befolkningstallet begynde at falde ca. i 2028.

Årsagerne til de alt for få fødsler er mange, og her

skal kun nævnes nogle få vigtige: Kvindernes udear-

bejde og bedre uddannelser, bedre prævention, en

nogenlunde god sikring af alderdommen mange ste-

der, forringet sædkvalitet (kemi?), bedre hospitals-

hjælp mv, så færre børn dør og dertil mekanisering

overalt, — faktisk ganske gode udviklinger. Men resul-

tatet er: mangel på arbejdskraft.

Hvis en befolknings størrelse skal opretholdes,

skal hver kvinde føde 2.1 barn, siger tallene. De fle-

ste lande i verden er langt fra dette tal. I Danmark

fødes der p.t.1,7 barn pr. kvinde, hvilket er ret højt i

EU-sammenhæng. En lille bitte stigning i antallet af

fødsler i Danmark i 2021 ændrer intet ved de store

linjer, og kun ved indvandring og den længere leveal-

der opretholdes vores befolkningstal nogenlunde.

De fremsynede kommuner hilser flygtningene

velkommen

Hvilke følger vil disse kendsgerninger så få i Danmark,

bl.a. for flygtningepolitikken?

Først må det slås fast, at

et nogenlunde konstant

befolkningstal er afgø-

rende…

Først må det slås fast,

at et nogenlunde kon-

stant befolkningstal er

afgørende på særde-

les mange områder. Det

drejer sig i første række

om den nødvendige ar-

bejdskraft, som jo er et brandvarmt emne for tiden.

Der er en skrigende mangel på arbejdskraft overalt,

— til ældreplejen (de store årgange…), børnehaverne,

skolerne, fængslerne, politiet, og lige så vigtigt i indu-

stri, håndværk, landbrug og gartneri.

Desuden har flere indbyggere den største betyd-

ning i udkantsdanmark.

Det er kunder i butikkerne, børn i skolerne, ar-

bejdskraft mm. — og (meget vigtigt!) nogenlunde sta-

bile huspriser. Derfor byder en række kommuner nu

flygtninge og indvandrere hjerteligt velkomne, således

Tønder, Varde, Hjørring, Ringkøbing, Sønderborg m.fl.

Den nære fremtid og den venlige flygtningenævn

Også det øvrige Danmark vil blive nødt til at ændre

sin holdning til flygtninge og indvandrere og byde

dem hjerteligt velkomne. Flygtningenævnet må æn-

dre sin praksis i sine vurderinger, og hele lovgivnin-

gen må afspejle de nye realiteter. — Og det kommer,

stensikkert.

forår 2022 — SOS Racisme, side 17

Fra flugt og forladthed til fortrolighed og fest

Her under vores himmelstrøg rejser man ud for at opleve verden og andre kulturer. Det har ganske vist

været småt med den slags i de seneste par år, men denne artikel er en skildring fra den rejseglade for-

fatter, der pludselig fik verden hjem til sig selv.

Af Ida Winther, tale- og neuropædagog

De hellige tre kon-

ger kommer omtrent

fra den del af ver-

den, der har fyldt

det meste hos os her

i efteråret. Histo-

rien startede sidste

sommer, da vi kom

i forbindelse med

en 30-årig afghansk

flygtning, Ezatullah

Zamani, som mang-

lede et sted at bo.

Vores ungdomslej-

lighed i kælderen var

ledig, så vi sagde ja

til at blive udlejere.

Ezatullah havde derhjemme arbejdet for amerika-

nerne, så i 2015 måtte han flygte fra Taleban over hals

og hoved og efterlade sin kone, Zakia og fem børn.

Fra hjælpsom til enlig og ensom i Danmark

Efter en forkludret sagsgang i Udlændingestyrelsen fik

han langt om længe i august i år [2021] bevilget fami-

liesammenføring. På det tidspunkt var Taleban godt

i gang med at indtage Kabul, og da de havde banket

på døren til familiens lejlighed og spurgt efter mænd

og store drenge, turde Zakia ikke blive der, først og

fremmest af hensyn til Norulla, den ældste dreng på

12. Hun og børnene boede nu på gaden, under en mo-

torvej, sammen med andre kvinder og børn. Samtidig

forsøgte hun at komme ind i lufthavnen til den dan-

ske udenrigstjeneste, som stod klar med hendes og

børnenes navne på danskerlisten – men forgæves.

Lufthavnen lukkede.

Ezatullah viste os nu de dramatiske videoer, som

Zakia havde sendt, og han sov ikke om natten. Et par

uger gik. Endelig fik familien kørelejlighed til grænsen

til Pakistan, hvor udenrigstjenesten tog imod dem og

forsikrede pakistanerne om, at de ville blive hjulpet

videre fra Islamabad til Danmark. Sent søndag aften

d. 19. september fik vi at vide at familien var på vej og

ville lande i Kastrup mandag.

I mellemtiden havde Ezatullah været i løbende

kontakt med sin sagsbehandler for at få hjælp til at

skaffe en bolig. Han fik tilbudt en lejlighed pr 1. de-

cember, men afviste det – så længe kunne de ikke

vente. Han tog nu til Kastrup for at hente familien, og

jeg fik travlt med at rydde vores fælles kælder-forrum

med vaskemaskine og tekøkken, samle madrasser,

vattæpper og puder.

Familiesammenført – store praktiske

vanskeligheder

Hvor bevægende at opleve Ezatullah komme tilbage

sammen med hele sin familie, dødtrætte men alle i

god behold. Ud over mor Zakia og Norulla på 12 var

det Mahnur på 7, Farman på 8, Omar på 9 og Sedra på

10.

Dagen efter tilbød integrationsafdelingen i Næstved

kommune familien et par (u)mulige akutboliger, to

ikke sammenhængende værelser med fælleskøkken

og -bad. Nu var vi involveret, jeg deltog i møder med

sagsbehandlere mv.

Vi var enige med Ezatullah og Zakia i, at det var

bedst, at de blev hos os, indtil de kunne få en varig

bolig. Zakia, pigerne og jeg gik i genbrugsbutikker og

skaffede tøj og køkkengrej, og flere af vores venner bi-

drog med aflagt tøj. Vi kontaktede skolevæsenet, som

reagerede prompte med at indkalde hele familien til

møde om skolestart. Vi var da på besøg hos Kristian

i Rønne. Han rundsendte en sms til alle sine naboer

på Falsterbovej, og da vi kørte hjem, var bilen fyldt

af skoletasker med indhold, sække med børnetøj og

tre løbehjul. Allerede fra oktober gik børnene glade

i skole, og far Ezatullah var efter flere måneders ar-

bejdsløshed igen i arbejde som kok hos en afghansk

restauratør.

En lykkelig efterårsferie under vanskelige forhold

I efterårsferien topper antallet af beboere i huset med

16, da alle vores børnebørn kommer på ferie. I ha-

ven spiller Omar og Farman fodbold med Andreas og

Jonathan – siden september har vi ikke behøvet slå

græs!

En passende bolig er stadig familiens altoverskyg-

gende behov, men boligjagten resulterer kun i afslag

på afslag på trods af ansøgninger til boligselskaber og

Boligportal. Integrationsafdelingens ultimativt sidste

tilbud om bolig har Ezatullah og Zakia desværre ikke

kunnet overskue at tage imod, da det ville indebære

næsten en times transport til skole og arbejde.

Værtsfamiliens søn

side 18, SOS Racisme — forår 2022

Børn og unge — myndighedsbeslutning

D. 22. november skriver jeg en underretning på den

syvårige Mahnur til Børn og Unge i håb om, at det kan

udvirke en løsning mht. boligen. Børnene sover ikke

før omkring midnat, og vi kæmper forgæves mod for

meget fugt i deres værelse. Efter et timelangt besøg

sender socialrådgiveren fra Børn og Unge sin rapport

om familiens uholdbare boligsituation til integrations-

afdelingen, hvorfra man en uge senere svarer:

’Vi har allerede strakt os langt, så

desværre………’.

Jeg er målløs!! De er helt sikkert underlagt

stramme love og regler, det ved vi godt. Men al-

ligevel! Hvor er den afdelings socialfaglighed?

Jeg er målløs!! De er

helt sikkert underlagt

stramme love og reg-

ler, det ved vi godt. Men

alligevel! Hvor er den af-

delings socialfaglighed?

Uden kommunens hjælp

men med venlig stæ-

dighed får vi langt om

længe en positiv opring-

ning:

’Der er en lej-

lighed, kun 3

værelser og

67 kvm, men

den er ledig nu!’

Flyttedagen aftales til d. 16. december, Erik

sørger for

trailer til flytningen, familien sover en sidste nat hos

os, inden de præcis en uge før jul rykker ind i deres

første eget hjem her i landet. Børnene erklærer, at de

hellere vil blive i vores hus!

Refleksion over manglende fleksibilitet

Det har været nogle bevægede efterårsmåneder. At

blive konfronteret med et utilstrækkeligt og ufleksi-

belt socialt system, som her helt tydeligt ikke når ud

til sin målgruppe. At opleve et sandt forhindringsløb

mellem bank, Udbetaling Danmark, ydelseskontor og

kommunens andre afdelinger, hvor ingen påtager sig

at få tingene til at hænge sammen, nul koordination.

At erkende, hvor dårligt Ezatullah forstår dansk – han

har i alle årene kun arbejdet i ikke-dansktalende mil-

jøer – og hvordan han langt mindre forstår at agere i

vores ’system’.

Samtidig har det været sjovt og livs-

bekræftende med alt det liv i huset.

Samtidig har det været

sjovt og livsbekræftende

med alt det liv i huset.

Børnene, der efter skole-

tid trillede ud på cykler

og løbehjul og aften efter

aften bankede på vores

dør med tallerkner fyldt

med herligt krydrede

afghanske retter nede fra deres lille køkken. At blive

inviteret på frokost på familiens sofa, mens hele flok-

ken indtog deres måltid på gulvet. At følge Zakia og

børnene til Coronatest og til vaccination. Og aldrig har

vi haft så farvestrålende vasketøj hængende til tørre i

haven.

I år har vi ikke været ude i verden, den store verden

er i stedet kommet til os!

SOS Racismes arrangement:

I sidste nummer af Tidsskriftet: SOS Racisme, havde vi annonceret en filmforevisning af Polanskis film:

”Officer og Spion” om Dreyfusaffæren med efterfølgende debatoplæg ved vores redaktør Marianne Ol-

sen 5. december 2021. Det skete i samarbejde med Cinemateket i København, med ca. 60 deltagere.

Af Anne Nielsen, SOS Racisme

Det er altid en fornøjelse at høre på én, der ved rigtig

meget om noget og som brænder for det! Sådan var

det også med Marianne og Dreyfusaffæren, som hun

har været optaget af hele sit voksne liv. Marianne har

også udgivet en bog til gymnasiet med tekster bl.a. fra

Dreyfus’ breve fra Djævleøen ud for kysten af Fransk

Guyana, hvor han blev holdt i isolation som fange fra

1895 – 1899.

Jeg havde set filmen en gang før, men var lidt for-

virret over, hvem der var hvem, og hvor man nu be-

fandt sig. Marianne begyndte med at præsentere

hovedpersonerne og konteksten før filmen, og det

mindskede forvirringen, så jeg sad som naglet til film-

lærredet i de mere end 2 timer filmen varede. Der var

to hovedtemaer i filmen: Lydighed kontra civil ulydig-

hed, og antisemitisme kontra lige ret.

Kort om Dreyfusaffæren:

Alfred Dreyfus, som var ansat i den franske gene-

ralstab, blev beskyldt for forræderi, da man fandt en

håndskreven seddel, der blev brugt som bevismate-

riale på hemmelige oplysninger lækket til Tyskland.

Han blev dømt af krigsretten på stærke mistanker og

svage beviser. Han blev degraderet og sendt på livs-

tid til Djævleøen. Der var en udbredt antisemitisme i

Frankrig i 1890’erne. At han blev dømt skyldtes alene

at han var jøde. På Djævleøen blev han holdt isoleret i

en hytte, i en periode lænket til sin seng om natten.

Men efter Dreyfus’ landsforvisning til Djævleøen

fandt General Piquart tegn på at lækagen af hemme-

lige oplysninger til Tyskland fortsatte, og han fandt ud

af, at den skyldige var en person ved navn Esterhazy,

der blev frifundet af retten og senere rejste til Eng-

land. Georges Piquart, som ganske vist var antisemit,

kæmpede for sandheden og retfærdigheden, da det

gik op for ham, at Dreyfus var uskyldig! Han gik først

til sine foresatte og krigsministeren, men blev forflyt-

tet til Afrika for ikke at bringe skam over hæren. Men

da han kom tilbage, fortsatte han sin søgen efter sand-

heden, blev fængslet og udsat for attentatforsøg.

Emile Zola: Jeg anklager

Forfatteren Emile Zola forsvarede Dreyfus’ uskyld og

anklagede Frankrigs præsident og regering for justits-

Idas ægtefælle

forår 2022 — SOS Racisme, side 19

Marianne Olsen & E. Zola foto: Rasmus Brendstrup

Jeg er lykkelig for at bede ’Politiken’ om at videre-

bringe min tak til alle danskere som gerne har villet

glæde sig over i min person at se den sandhedens

og retfærdighedens ånd, hvis ringe tjener jeg er. Jeg

kender deres kærlighed til Frankrig og det er Frankrig

selv som de viser agtelse, når de ikke opgiver hå-

bet om at se landet i spidsen for nationerne som det

frieste og mest storsindede. Emile Zola

Paris, den 28. januar (1898) — d.o. v/M.O.

mord og antisemitisme i et åbent brev: ”J’accuse” [jeg

anklager. red.] i avisen L’Aurore. I artiklen påpegede

han i sin anklage, hvad Piquart havde fundet: at bevi-

serne var overlagte fejl, at der manglede bevismate-

riale ved processen, og at Dreyfus og hans forsvarer

ikke havde fået forelagt noget materiale ”af hensyn til

landets sikkerhed”.

For at undgå en fængselsdom på et år for falske be-

skyldninger måtte Zola rejse til England.

Oprør mod justitsmordet: civil ulydighed

Men affærens helte modsiger lydighed mod hærens

krav om lydighed: Piquarts, Zolas og andres civile uly-

dighed satte en overvældende debat i gang med mi-

stillid til regeringen. Hele affæren afslørede Frankrigs

splittelse, så det blev tydeligt at landet blev delt i to:

for og imod Dreyfus’ skyld.

Dreyfus selv fylder næsten ingenting i affæren.

En tydeligt svækket Dreyfus kom tilbage til Frankrig

og fik genoptaget sagen efter mere end 4 år. Han blev

idømt ti års fængsel, men benådet. Herefter samlede

han selv flere beviser og blev endelig frifundet i 1906,

og siden rehabiliteret af hæren. Regeringen faldt og

Piquart blev belønnet med hvervet som ny krigsmi-

nister. Dreyfus var fortsat barn af sin tid og glødende

patriot, og trods den udståede voldsomme uretfær-

dighed, deltog han i 1. verdenskrig for Frankrig.

Opsamling og eftertanker

Marianne gjorde efter filmen rede for Dreyfusaf-

færen, og hvad den betød for samtiden og efterti-

den: Frankrigs republik vaklede. Begivenhederne

gav genlyd i hele Europa! Hun var inde på andre

film om affæren, og viste et billede af en statue af

Dreyfus, der var blevet fremstillet på foranledning

af Frankrigs kulturminister, Jack Lang i 1985. Statuen

har i sig selv været placeret flere forskellige steder,

fordi Dreyfus stadig er genstand for krigerisk de-

bat i det splittede Frankrig. Siden er en kopi foræ-

ret til Israel, hvor den kan ses i Tel Aviv. Vi drøftede

dilemmaet mellem ubetinget lydighed og civil uly-

dighed, det at sige fra, og vi talte om den racisme,

der dengang i selve Europa især gik ud over jøder.

Mariannes udgangs-

punkt var, at når man

kan indlære racisme, kan

man også aflære den!

Mariannes udgangs-

punkt var, at når man

kan indlære racisme,

kan man også aflære

den! Selv om vi i Dan-

mark ikke sender folk

til Djævleøen i dag, er

der meget, der minder om Dreyfus-affærens dilem-

maer: lydighed/civil ulydighed, nationalisme og ra-

cisme/menneskerettigheder og antiracisme — og den

splittelse af befolkningen, som racisme og uretfærdig-

hed medfører.

Alvorlig eftertanke bragte os frem til vores egen tid!

side 20, SOS Racisme — forår 2022

Niels Hav: Sker det at nogen siger fra?

Sker det at politibetjente nægter

at medvirke? At de nægter at afhente

folk i asylcenteret midt om natten?

At de nægter at fiksere en bange dreng

og tvinge ham ombord i et fly?

At de husker Abolfazl, der døde i Kabul

eller den somaliske mand som forsvandt

efter hjemsendelse til Mogadishu?

Sker det at politifolk nægter at ødelægge

familier og slæbe rundt på grædende

kvinder og børn?

Ministeren har sin karriere.

Departementschefen har sin karriere.

Kontorchefen har sin løn og karrieren.

Men sker det, at en underordnet siger fra?

At en afdelingsleder i Udlændingestyrelsen

siger stop og nægter at lægge navn til?

At en fuldmægtig pludselig siger fra?

Sker det at ansatte i Udlændingestyrelsen

græder i søvne? Sker det at departementschefen

brækker sig af skam? Sker det at ministeren

pludselig fortryder og ringer til sine børn

og hulker i telefonen?

Sker det at nogen siger fra?

forår 2022 — SOS Racisme, side 21

VÆR HILSET FOLKENS

Af Dino Copelj, forfatter og digter

Er Holocaust og an-

dre folkedrab bare

noget som vi skal

mindes om sådan

cirka et par dage om

året ved at holde

et minuts stilhed,

tænde lys, måske

deltage i en minde-

højtidelighed, hvis

vores travle hver-

dag tillader det, og i

fællesskab sige “Aldrig igen”?

Har disse forbrydelser kun noget med fortiden at

gøre?

Markeringen af Holocaust og andre folkedrab må

aldrig være kun af historisk karakter, men skal også

være noget, der sætter fokus på forbrydelser og inhu-

man behandling af mennesker, der desværre foregår

den dag i dag.

Vi skal lære noget af historien, sammenligne og

drage paralleller til nutiden.

Vi skal ikke kun forklare, men også forstå forbry-

delserne og mekanismerne, der lå bag disse forbry-

delser.

Vi kan bedst mindes og ære ofrene ved at forstå,

hvorfor de blev til ofre; ved at forstå alt det, der er fo-

regået inden ofrene blev udsat for folkemord; ved at

beskytte og værne om menneskerettighederne og op-

rigtigt mene, når vi siger “Aldrig igen”. Hver dag!

Vi skal huske på, at vores jødiske medmennesker,

der blev udsat for forfølgelse og udryddelse under an-

den verdenskrig ikke blev betragtet som individer.

Jøderne blev dehumaniseret ved at blive klassifi-

ceret som en homogen masse på baggrund af deres

biologiske og kulturelle karakteristika.

Jøderne blev dæmoniseret som “de barbariske,

skadelige andre”, der var til fare for majoriteten samt

samfundet og som derfor skulle udryddes.

Selv lovgivning blev indrettet sådan, at det blev helt

legalt at begå forbrydelserne mod vores jødiske med-

mennesker.

Vi er nødt til at beskytte og værne om menneske-

rettighederne. Vi er nødt til at betragte det enkelte

individ som menneske først. Vi er nødt til at opfatte

det enkelte menneske som et ligeværdigt individ med

egen fornuft og samvittighed.

Menneskerettigheder er vigtige! Konteksten hvor-

dan og hvorfor menneskerettighedskonventionen

blev til er også vigtig!

Vi skal huske på, at FN’s Verdenserklæring om

Menneskerettigheder, som så dagens lys i 1948, netop

var et barn af en efterkrigstid, hvor hele verden slik-

kede de åbne sår, mens Holocaust stod frisk i erin-

dringen. Europarådet vedtog Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention (EMRK) i 1950. I Danmark

blev EMRK en del af lovgivningen i 1992.

Formålet med menneskeretskonventioner var at

skabe garantier for borgernes menneskerettigheder

på baggrund af forbrydelser, der viste, hvor sårbare

menneskerettighederne er, hvis ikke vi allesammen

påtager os et ansvar.

Hele verden forsøgte at sige ”Aldrig igen!”

Vi skal til enhver tid spørge os selv om følgende:

• Er der mennesker i samfundet, der konstant

stigmatiseres, dæmoniseres og dehumaniseres?

• Er der mennesker i samfundet, der konstant bli-

ver betragtet som en del af en ensartet gruppe

på baggrund af deres biologiske og/eller kultu-

relle karakteristika?

• Er der grupper i samfundet, der konstant beteg-

nes som uforenelige med majoriteten af befolk-

ningen?

• Er der grupper i samfundet, hvis religion og et-

nicitet konstant sættes i en negativ kontekst,

som en del af et negativt narrativ?

• Er der organisationer i samfundet, der har agt og

magt til at skabe en hierarkisk dominansstruk-

tur, hvor de definerer sig selv som de “civilise-

rede rigtige” og underordner “de andre” som de

“barbariske forkerte”?

• Er der grupper i samfundet, hvis etnicitet el-

ler religion, indgår som et parameter i den gæl-

dende lovgivning?

• Er der politikere og partier i samfundet, der ser

menneskerettighederne som en barriere, der

forhindrer dem i at føre deres politik ud i livet?

• Er et umenneskeligt, diskriminerende menne-

skesyn ved at blive mainstream og en ganske

naturlig del af den politiske debat?

Hvis svaret er “Ja” på alle eller nogle af disse spørgs-

mål, og du stadigvæk er ligeglad eller ligefrem me-

ner, at det er rigtigt at gøre, så kan du bedre forstå

den ligegyldighed, befolkningens indstilling og pro-

pagandaens magt, der var med til at skabe Holocaust,

folkemord i Bosnien og andre folkemord rundt om i

verden.

Hvis svaret er ”ja” bliver vi alle bragt hele vejen til-

bage til oldtiden, til gladiatorernes hilsen ”Ave Caesar!

Nos Morituri te Salutamus!”, hvilke betyder“Vær hilset

Cæsar, vi der skal dø, hilser dig.”

Ave folkens! Vær hilset, folkens! Et menneske, der

har overlevet krig, forfølgelse og etnisk udrensning og

som er parat til at dø for kærlighed og medmenneske-

lighed, hilser jer!

Aldrig igen … og jeg mener det!

DINO COPELJ:

SMÅ FUGLE

Jeg håber at hegn,

der holder folk ude

vil forvandle sig til

små tykke fugle,

der viser vejen

til frihedens bugt,

hvor folk hjælper

stakler på flugt.

Hvor kærlighed fås

i stride strømme,

hvor mennesker lever

egne drømme.

Hvor hjerter er åbne

og intet vil skjule,

når de rører sjæle

og fodrer små fugle.



side 22, SOS Racisme — forår 2022

Fra den litterære republik

Af Niels Hav, forfatter og digter

Da Joe Biden blev indsat som præsident i USA, læste

digteren Amanda Gorman ved indsættelsesceremo-

nien. Digtet ”The Hill We Climb” satte ord på manges

følelser og håb. Digteren kan have en tilsvarende rolle

i andre kulturer. Men til daglig, og det meste af tiden,

er digteren en outsider. En ensom røver i ørkenen.

Sådan er det i Europa, og sådan er det i resten af ver-

den.

Vi digtere er individualister. Vi hylder de samme

dyder som beduinerne: udholdenhed og generøsitet.

Nogle af vore bedste kolleger rundt i verden ved noget

om sult og tørst, om heroisk fattigdom og længsel. Der

er andre værdier end de materielle, at fastholde den

viden er en af poesiens opgaver.

Aldrig før i verdens historie har så mange men-

nesker levet i eksil; krige, sult og klimaforandringer

driver folk på flugt – i dag er vi alle blevet en slags no-

mader. Det er et paradoks, at nationalismen samtidig

blomstrer. Vi er digtere og residerer i den litterære

republik. Fysisk befinder vi os i Shanghai, Bogotá,

Istanbul eller København, men Poesien er det men-

tale hjemland, vi har fælles.

Poesi er ikke for kujoner. Når sandheden skal un-

dertrykkes, er digterne tit de første, der bliver sat i

fængsel, det har sin logik. Det er digternes opgave at

holde øje med magthaverne og at sige tingene, som de

er. Men poesien er nabo til musikken, og når et digt

lykkes, slår ordene toner an, som har en dybere reso-

nans i sindet. God poesi er magisk.

Digte fokuserer på livets skønhed og storhed — og

på almindelige menneskers dagligdags problemer. At

søge sandheden er som at fange firben i mørke, og

uanset hvordan vi vender og drejer os, vender røven

bagud. Vi må vedgå vores forvirring. Kunst er på jagt

efter en dybere sandhed end politiske løsninger, men

samtidig vil poesien altid være en kritisk instans med

den ekstra opgave at fortælle sandheden om reelle

problemer i den virkelige verden.

Vi tilhører alle én og den samme universelle ci-

vilisation, og vi har én fælles skæbne, uanset hvilket

alfabet vi bruger. Lad os satse på en ny blomstring af

kunst og litteratur i en fredelig verden. Poesien kan

krydse grænser og bidrage til forståelsen mellem ver-

dens folk og kulturer og styrke respekten for individet

og den personlige drøm om et liv i lykke og harmoni.

Vi deler alle sammen den drøm.

”Med rødder i udlandet.”

Præsentation af undervisningsbogen ”Med rødder i udlandet.”

Udgivet af SOS Racisme og Cphfacilitation december 2021, med støtte af kultuministeriets pulje til al-

mennyttige kulturelle projekter og SILM-fonden.

Forfattere: Anne Martens og Hjarn v. Zernichow Borberg

Layout: Stine Skøtt Olesen

Af Stine Riis, bibliotekar, SOS Racisme

Bogen henvender sig til de

ældste klasser i grundsko-

len samt til ungdomsud-

dannelserne, og har til for-

mål at nuancere synet på, og

vække nysgerrighed om de

af vore medborgere, naboer,

klassekammerater m.fl. som

har rødder i en række lande

uden for EU.

Med udgangspunkt i FN’s

verdensmål om at understøtte mangfoldighed forsø-

ger bogen ”at give et statistisk overblik, der kan bruges

som afsæt til videre research og debat, for at finde

fælles forståelse for de forskelle og ligheder, som vi

danskere besidder på tværs af vores – og vores foræl-

dres – forskellige geografiske ophav.”

Forfatterne har udvalgt de 10 lande, hvorfra vi i

Danmark har flest medborgere, og forsøger gen-

nem statistisk materiale at gå bag om nogle af de for-

domme som florerer i debatten i Danmark. Temaer

som uddannelse, beskæftigelse, ligestilling og krimi-

nalitet behandles.

De 10 lande, som har hvert sit afsnit i bogen, er Af-

ghanistan, Bosnien-Hercegovina, Irak, Iran, Libanon,

Marokko, Pakistan, Somalia, Syrien og Tyrkiet.

Layoutet er lækkert og far-

vestrålende med reference

til FN’s verdensmålspalet.

Hvert land har sin egen farve

i præsentation og statistik.

Bogen afsluttes med en

række spørgsmål i tilknyt-

ning til bogens temaer, som

kan bruges i undervisningen.

forår 2022 — SOS Racisme, side 23

ISSN 2596-5484