LIGE VÆRDIGHED FOR ALLE
TIDSSKRIFTET Nr. 126 Forår 2022 ISSN 2596-5484
Med lov skal man... © Karen Margrethe Høskuldsson
Udlændingepolitik
Indhold
Indhold 2
Leder Marianne Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
SIDEN SIDST af forretningsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Farvel til Jette Møller ved Redaktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Nyt fra Randers af Birgitte Olesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Martin Luther King, Jr. citat & aktualitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Fra SOS Racismes grønlandske redaktion ved Nanna Knudsen . . . . . . . . . . . . . . 9
Diskrimination? af Mikael Hertig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
For ungdommen af Pipaluk Lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Dansk asyl- og flygtningepolitik før & nu præsentation af Anne Nielsens seneste
rapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Takketale, Menneskerettighedsprisen 2021 af Henrik Vestergaard Stokholm . . . . . . 12
DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK af Bjørn Elmquist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Flygtningepolitikken i det lange løb En helt ny tid venter. af Jørgen Kirkegaard . . . 17
Fra flugt og forladthed til fortrolighed og fest af Ida Winther . . . . . . . . . . . . . . . 18
SOS Racismes arrangement referat ved Anne Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Sker det at nogen siger fra? digt af Niels Hav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
VÆR HILSET FOLKENS af Dino Copelj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
SMÅ FUGLE digt af Dino Copelj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Fra den litterære republik Niels Hav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
”Med rødder i udlandet. bogpræsentation af Stine Riis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
SOS Racisme
Nørre Allé 7, 2200 København N
e-mail: sos@sosracisme.dk
www.sosracisme.dk
www.sosmenneskerettigheder.dk
Forperson: Henriette Mentzel: 4233 1969, henriette@sosracisme.dk
Talspersoner: Henriette Mentzel, Anne Nielsen, Stine Riis
Kasserer: Steen Eriksen: 4233 1968, kasserer@sosracisme.dk
Kontoret er ikke betjent, kontakt os pr. e–mail
sos@sosracisme.dk
Randers: Birgitte Olesen: randers@sosracisme.dk
Tidsskriftet SOS Racisme nr. 126, Forår 2022
Trykt udgave: ISSN: 2596-5484
Online udgave: ISSN: 2596-5492
Ansvarshavende redaktør:
Marianne Olsen: tidsskriftet@sosracisme.dk
Signerede indlæg dækker ikke nødvendigvis SOS Racismes holdnin-
ger.
Deadline for næste nummer: 1. september 2022
Indmeldelse
Man kan melde sig ind ved at udfylde og sende indmeldelsesblan-
ketten https://sosracisme.dk/vaer-med/ og indsende 75 kr som
introduktionskontingent for det første kalenderår via MobilePay eller
netbank.
Mobile Pay: 4233 1968. Tilføj tekst med: e–mail, tlf. & Nyt med-
lem
Almindelig bankoverførsel til SOS Racisme: Reg.nr. 1551 konto
nr. 1972200. Husk at anføre e–mail (brug evt AT i stedet for @),
tlf. og Nyt medlem.
Kontingent
Introduktionskontingent, første kalenderår 75 kr.
Unge under 26 år 100 kr.
Ordinært medlemskab 295 kr.
Studerende, arbejdsløse, efterlønnere &
deltidsansatte samt pensionister 185 kr.
Medlemskab for livstid 3.000 kr.
Lokalforeninger 460 kr.
Landsforeninger 1.450 kr
Gaver modtages med glæde!
2
Leder
af Marianne Olsen
Ord skal blive til handling
Karen Margrethe
Høskuldssons illu-
stration forsiden
er inspireret af Bjørn
Elmquists grundige
gennemgang af den
fjendtlige fremmedlov-
givning, der har gjort
os til verdenspressens
yndlingsudskud. Lige
i disse dystre solly-
sende forårsdage kan
artiklen læses med
et håb: SOS Racisme
har i mange år prøvet
at påvise angrebene
den retlige beskyt-
telse af menneskeliv,
som udygtige lovgi-
vere har påtvunget en
befolkning der natur-
ligt er gæstfri, hvad
der netop viser sig i
disse dage.
Siden sidst er både
SOS Racismes verden og verden udenfor blevet rystet.
Læs vores forretningsudvalgs redegørelse for ændrin-
gerne og grib chancen for at bladet den måde,
som passer bedst, sådan som det skildres netop i ar-
tiklens redegørelse.
Den 12. oktober sidste år, tog vi afsked med vores
formand og talsperson, Jette Møller. Det blev en sand
sørgefest, og vi tror at det var i hendes ånd, da både
jøder, kristne, muslimer og sikkert mange med andre
tilhørsforhold deltog, og vi med smil kistens flotte
følgeskab af motorcykelklubben MUJU (muslimer og
jøder). Vi bringer uddrag af præstens tale og billeder
fra begivenheden.
Randers vil altid holde stand. Martin Luther King er
stadig vores inspirator. Med hans citat og The Guar-
dian’s skarpe iagttagelse får vores arbejde karakter af
et ubønhørligt krav at leve op til..
Fra Grønlandsredaktionen ved Nanna Knudsen har
vi fået foræret et nyt udtryk AR= administrativ racisme,
som er smedet af Mikael Hertig, der med sin artikel
afslører racisme over for grønlændere, der som be-
kendt er danske statsborgere. Pipaluk Lykke afbalan-
cerer med sin artikel AR og fortæller om et fornemt
nordisk initiativ for at imødegå de alt for mange druk-
neulykker der kræver unge menneskers liv.
I beretning om sider af dansk asyl- og flygtningepo-
litik skildrer Anne Nielsen emnet historisk og fortæller
en af uendelig mange uhyrlige historier om forbryde-
riske adskillelser mellem mor og spædbarn.
Henrik Vestergaard Stokholm, rektor for Nyborg
Gymnasium, modtog i december 2021 MENNESKERET-
TIGHEDSPRISEN. Vi bringer hans tale, en tale af et frit
menneske, som politikere fra Dansk Folkeparti mente
skulle fyres, fordi han tager loven om unge menne-
skers ret til undervisning alvorligt.
Anne Nielsen fortæller om SOS Racismes event, da
Polanskis film om Dreyfusaffæren blev vist i samar-
bejde med Cinemateket og efterfulgtes af digtoplæs-
ning og debat. Bob Katzenelson har givet antisemitis-
mens pest tragediens humoristiske vrid, vi også kan
trække vejret i vores bedrageriske verden.
Historikeren og forfatteren Jørgen Kirkegaard har
skrevet en artikel om Flygtningepolitikken i det lange
løb…, at vi får brug for mange flere mennesker i vores
samfund. Artiklen er skrevet i god tid inden deadline
for dette nummer af tidsskriftet, men den synes nu
at være profetisk tale om hvad vi oplever i skrivende
stund!
det passer bedre, end Ida Winther måske troede,
da hun skrev sin nytårsberetning om arbejdet for at
afghanske ygtninge til at finde sig til rette i hendes
hjem og senere at en lejlighed til dem ude i byen,
en opmuntrende fortælling om dansk gæstfrihed, der
strækker sig meget længere end til det nu krigshær-
gede Ukraine.
I lyst og nød er kunst og kunstnerne uundværlige:
de skaber billeder lærred og med ord, som tydeligt
solidariserer sig med menneskets kaos. Vi har bladets
omslag både for og bag, vi har illustrationer, og vi
har to digteres ord: Dino Copelj, der kommet langvejs-
fra, er noget helt særligt for bladet med ord for sine
smertelige erfaringer, og Niels Hav, der skriver om
kunstneren som udskud, vores eget spejlbillede.
Endelig har SOS Racisme sammen med CphFacili-
tation udgivet en bog, Rødder, hvor vi prøver at den
tåbelige og uklare sprogbrug, der betegner folk som
vestlige og ikke-vestlige, erstattet med ’danskere med
rødder i udlandet’. I skrivende stund kommer bogens
ide hjerteligt flygtningene fra Ukraine i møde. Stine
Riis anbefaler bogen.
SOS Racisme hilser Folketingets vedtagelse af en
antiracistisk handlingsplan velkommen, og vi hilser
hvert eneste menneske, der vil tage imod beskyttelse
her i landet velkommen. Det er vores håb at vores po-
litikere vil besinde sig og gøre det samme.
God læselyst!
forår 2022 SOS Racisme, side 3
SIDEN SIDST
af forretningsudvalget, Henriette Mentzel, Stine Riis og Steen Eriksen
Sidste udgave af tidsskriftet var næppe kommet ud
til alle vores medlemmer, da vi i oktober modtog den
sørgelige meddelelse om vores talsperson og fhv. for-
mand, Jette Møllers alt for tidlige bortgang. Med Jette
mistede vi i SOS Racisme både en ven, en stor kapaci-
tet og vores talsperson. Da vi holdt årsmøde i novem-
ber, vedtog vi derfor, at i stedet for at have én tals-
person, ville vi fordele denne vigtige post mellem de
aktive, således at den der har størst viden om et emne
bliver talsperson for netop det pågældende emne.
Vi fik også valgt en ny suppleant til forretningsud-
valget, nemlig Stine Riis, mens kasserer Steen Eriksen
og forperson Henriette Mentzel blev genvalgt.
I DEMONSTRATIONERNES TEGN
Efteråret stod i demonstrationernes tegn, og der er
unægtelig meget at protestere imod. Ghettolovens
årsdag blev markeret 1. december Christiansborg
med taler og musik, hvor SOS Racisme Danmark var
medarrangør sammen med andre NGO’er, heriblandt
Almen Modstand.
Vi var atter gaden midt i december, hvor vi pro-
testerede mod push-back af flygtninge ved EU’s græn-
ser. Det gjorde vi sammen med Amnesty International
og Mellemfolkeligt Samvirke. Det var en bidende kold
dag og måske derfor var fremmødet ikke det største
Blågårds Plads, hvor arrangementet foregik.
SOS Racisme Dan-
mark har jævnligt
protesteret mod til-
bagesendelsen af sy-
riske flygtninge, især
sammen med Fællesi-
nitiativet mod Racisme
og Diskrimination.
SOS Racisme Dan-
mark har jævnligt pro-
testeret mod tilbagesen-
delsen af syriske flygt-
ninge, især sammen
med Fællesinitiativet
mod Racisme og Diskri-
mination. Det gjorde vi
også i november, hvor
vi sammen med Fæl-
lesinitiativet og andre
organisationer demonstrerede Blågårds Plads og
sluttede af med at i fakkeltog til Rådhuspladsen,
hvor forskellige politikere holdt tale.
I oktober var vi inviteret til at være medvært sam-
men med Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimi-
nation et informationsmøde der gav en introduk-
tion til dansk asyl- og integrationslov. Deltagerne fik
mulighed for at høre to introducerende oplæg om de
love, som møder asylansøgere og mennesker, der sø-
ger familiesammenføring i Danmark. Bagefter var der
debat.
Arrangementet foregik Kapelvej i København og
var godt besøgt og havde lokket en del yngre aktivister
til.
ALDRIG MERE EN KRYSTALNAT OG FN’S DAG
MOD RACISME
Vi har årlige arrangementer som vi deltager i, hvor9.
november er en af disse. Der var vi atter med til Al-
drig mere en Krystalnat’ Kultorvet i København,
hvor vi markerer årsdagen for nazisternes overfald
jøder 9. november 1938 med taler, musik og fakler.
Der er også tradition for, at der drages paralleller til
nutidens førte indvandrer - og flygtningepolitik. Pa-
rolerne var derfor denne gang asyl til forfulgte - nej
til grænsemure og ”stop de farlige udvisninger. Sam-
men med Antiracistisk Netværk i Svendborg var vi
også med til at markere dagen i Svendborg, hvor der
var arrangeret taler og sange.
Et andet tilbageven-
dende arrangement er
sammen med fagfor-
eningerne at markere
FN’s dag mod racisme.
Et andet tilbageven-
dende arrangement er
sammen med fagfore-
ningerne at markere FN’s
dag mod racisme. Det
foregår i år i 3Fs loka-
ler i Kampmannsgade
4., mandag 21. marts.
Temaet i år er køn og etnicitet arbejdsmarkedet.
Programmet er i skrivende stund under udarbejdelse.
To dage før, nemlig lørdag den 19. marts vil vi være at
finde Den Røde Plads Nørrebro i København,
hvor vi også markerer FN dagen mod racisme sam-
men med en masse andre organisationer.
SOS RACISMES POLITIKCIRKEL
Politisk er vi meget aktive med at skrive høringssvar til
forskellige ændringer af love udlændingeområdet.
Disse kan ses hjemmesiden under MATERIALER
ved at klikke høringssvar, og det årstal, det er ind-
sendt i. Nogle gange kommer høringssvaret i kalen-
deråret før en ny lov bliver vedtaget.
I efteråret blev der lavet et addendum til CERD-
rapporten (se også side 11), et tillæg med den sid-
ste nye udvikling indenfor racisme og diskrimina-
tion i Danmark i det år, der var gået siden vi var fær-
dige med at redigere CERD–rapporten som SOS Ra-
cisme Danmark udarbejdede sammen med andre
NGO’er i 2020. CERD er den engelske betegnelse for
FN-komiteen for afskaffelse af racediskrimination. De
eksaminerer FN- landene ud fra de rapporter som
landene selv skal indsende p.t. ca. hvert 5. år, og hvor
NGO’ er og andre også kan komme med kritik og an-
befalinger til forbedringer.
Den rapport regeringen har indsendt tilbage i
2018 er et udpræget skønmaleri; man kunne næ-
sten ikke genkende Danmark i den. Vi har sammen
med de andre foreninger bag rapporten holdt møder
om hvordan vi kan være med til at nogle af anbefa-
lingerne gennemført. I det mindste vil regeringen nu
nedsætte en arbejdsgruppe for at kortlægge racisme i
Danmark og vil udarbejde en handlingsplan, og der vil
vi forsøge at komme med. Forhåbentligt bliver det en
realitet.
MED RØDDER I UDLANDET
... med rødder i udlandet’ er resultatet af et samar-
bejde mellem CphFacilitation og SOS Racisme Dan-
mark. Vi er meget stolte af undervisnings e-bogen,
som udkom i december og kan tilgås via vores hjem-
meside under BLOG. E-bogen, der er støttet af Kultur-
ministeriets pulje til almennyttige kulturelle projekter
og SILM Fonden. Vi har netop fået trykt nogle fysiske
eksemplarer, som vi kan præsentere ved de arrange-
menter vi deltager i. Vi har også sendt et eksemplar
til hver af partiernes udlændinge- og retsordførere,
samtidig med vi har tilbudt vores ekspertise i forbin-
delse med den antiracistiske handleplan, som nu er
kommet finansloven. Se anmeldelsen af bogen her
i tidsskriftet s.23.
MODTAGELSE AF TIDSSKRIFTET SOS
RACISME
Du kan tidsskriftet enten i trykt form eller online.
Det er dit eget valg. Derved har du også mulighed
for at ændre dit valg fra den ene form til den anden.
side 4, SOS Racisme forår 2022
Vi har fået enkelte henvendelser om modtagere af
online-tidsskriftet, som i stedet ønsker det trykte tids-
skrift, altså det gode gamle.
DIT KONTINGENT, FORSKELLIGE
MULIGHEDER
Selve kontingentet er forskelligt.
De fleste pensionister betaler 185 kr. årlig.
Fuldtidsansatte betaler lidt mere, 295 kr.
Du har mulighed for at betale netbank eller Mo-
bile Pay.
Betalingsservice er også en mulighed. trækkes
betalingen og kommer ind den 1. april. Det er en let-
telse for kassereren. Det opnås bedst for medlemmer,
som i forvejen bruger Betalingsservice til andre beta-
linger.
Vi vil især opfordre vore gamle, trofaste medlem-
mer til at melde sig til betalingsservice.
Du kan gøre det hjemmesiden
www.sosracisme.dk under KONTAKT.
SOS RACISMES WEBSHOP
Vi vil endnu en gang gøre opmærksom vores
webshop, hvor man kan købe over 200 forskellige
varer med vores logo på. Webshoppen kan findes
vores hjemmeside: www.sosracisme.dk.
KUNNE DU TÆNKE DIG AT VÆRE MED
Vi mangler aktivister i SOS Racisme. har du lyst til
at være med, er du meget velkommen til at yde en
lille som større indsats. Vi holder medlemsmøder
månedligt med mulighed for at være med både on-
line og fysisk i Union Nørrebro.
EN GOD NYHED
Til sidst en god nyhed. I sagen om de udsatte familier
i Blågården, som vores afdøde talsperson Jette Møl-
ler var meget engageret i og som vi har skrevet om
før, er der godt nyt: et bestyrelsesmøde i december
besluttede en stort set enig organisationsbestyrelse,
at familierne kan blive boende. Vi ønsker familierne
tillykke.
Peter Høilund „At være eller ikke være en retsstat, det er spørgsmå-
let. Eller man kan formulere det således: Vil vi have et diktatur eller
et demokrati? Hvis vi f.eks. afskaffer kravet om lovhjemmel for of-
fentlige indgreb over for private, erhvervslivet, organisationer m.v.,
har vi et diktatur.
kan staten lukke kritiske medier vilkårligt, anholde borgere og
meget mere af samme skuffe. Demokrati forudsætter en retsorden.
Ingen kan pege et demokratisk land, der ikke har en mere eller
mindre velfungerende retsorden.
Peter Høilund er retsfilosof, jurist, ph.d. i jura og dr.scient.soc. professor emeritus i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet; fra
Politikens Kronik den 21. februar 2022
Tegning: © Bob Katzenelson
forår 2022 SOS Racisme, side 5
Farvel til Jette Møller
Jette Møller døde den 4. oktober sidste år, og den 12. blev hun bisat fra Hellig Kors Kirke af Nicolaj Stubbe
Hørlyck, Brorsons Kirke.
Ved redaktionen Fotos: tre af Dan Meyrowitsch, nederst s.6 af Tomas Lundsgaard Bøgelund
I kirken var som det mest naturlige af alt samlet men-
nesker fra alle religioner og kulturer, man straks
tænkte at det netop er det der er meningen. Og me-
ningen blev understreget af tekstlæsningen: Begyn-
delsen af Verdensdommen. Ingen tekst passer bedre
til Jette, hvis religiøse tilhørsforhold i øvrigt var skjult,
end netop den begyndelse.
Bibelsk læsning fra Matthæusevangeliet:
Jesus sagde: »Når Menneskesønnen kom-
mer i sin herlighed og alle englene med
ham, da skal han tage sæde sin herlig-
heds trone. Og alle folkeslagene skal sam-
les foran ham, og han skal skille dem, som
en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene
skal han stille ved sin højre side og buk-
kene ved sin venstre.
Da skal kongen sige til dem ved sin
højre side: Kom, I som er min faders vel-
signede, og tag det rige i arv, som er be-
stemt for jer, siden verden blev grundlagt.
For jeg var sulten, og I gav mig noget
at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget
at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod
mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var
syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og
I besøgte mig.
Da skal de retfærdige sige: Herre,
hvornår vi dig sulten og gav dig noget
at spise, eller tørstig og gav dig noget at
drikke? Hvornår vi dig som en fremmed
og tog imod dig eller dig nøgen og gav
dig tøj? Hvornår vi dig syg eller i fængsel
og besøgte dig?
Og kongen vil svare dem: Sandelig siger
jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse
mine mindste brødre, det har I gjort mod
mig. (Matth. kap 25, 31ff.)
Her er et par udsnit af talen:
»…
Du satte dig selv i de nederstes sted.
Du satte dig op mod de stores fortræd.
Du satte dig ind i de yderstes nød.
Ordene er salmedigteren Hans Anker Jørgensens
og da jeg forleden planlagde sammen med Jettes dat-
ter Lea, hvad vi skulle synge i dag, syntes vi at de ord
passede rigtig godt til Jette og det politiske og sociale
engagement, der var hendes mærkesag og kamp igen-
nem det meste af hendes liv.
Mange af jer der sidder her i dag, kender hende nok
for netop det. (…)
Familien og rejserne
Hun samlede mennesker omkring sig, som I kan se,
selv til hendes egen bisættelse.
Jette fik aldrig nogen stor familie selv, derfor var
det en ekstra stor glæde og stolthed for hende, at hun
igennem sin eneste datter, Lea, fik en udvidet regn-
buefamilie, med barnebarn Noa, bonus-børnebørn
Pil og Tilde og deres mødre Sisse og Laura. I 2009
flyttede hun (..) her til Nørrebro, Blågårdsgade for
at kunne være tættere Lea og hendes familie. Og
sammen med Noa nåede hun blandt andet at rejse
til New York, ligesom hun tidligere havde været
mange rejser med Lea, ofte til steder hvor der var no-
get politisk spil: Cuba, Nordirland eller lignende,
men det kunne også være for at se dyrelivet Ga-
lapagos.
Aktivismen
Hendes politiske aktivisme var hendes hjertesag
og ud over 5 år i byrådet i Randers for SF og 2 år som
ulandsfrivillig for MS i Zambia, var hun også engageret
i en række græsrodsorganisationer herunder SOS Ra-
cisme, Natteravnene, lektiecafe, projekter for kvinder
med indvandrerbaggrund og meget, meget andet.
Festen
7. August i år holdt en række venner og samar-
bejdspartnere en hyldestfest for Jette, vel vidende at
hun var syg og ikke havde langt igen. Lea, du for-
talte mig at det ved den lejlighed, måske først for alvor
gik op for dig, hvilket kæmpe aftryk din mor har sat.
Folketingsmedlem Sikandar Siddique og mange andre
side 6, SOS Racisme forår 2022
holdt tale og Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter
Danmark omtalte dér Jette som ”Our ally, our rock!”.
Solidariteten
Hun var også medstifter af foreningen Circum Info,
der arbejder for at give afbalanceret videnskabelig in-
formation om omskærelse af drenge. Det gav hende
agtelse blandt religiøse fra både jødiske, kristne og
muslimske miljøer. Derfor bliver Jettes kiste i dag også
eskorteret her fra kirken af den jødisk-muslimske
motorcykelklub MUJU og Co. MC Denmark. (…)
Kampene
En af hendes sidste markante kampe blev mod FSB
Blågårdens kollektive afstraffelse af familier, med ind-
vandrerbaggrund, ved at opsige deres lejemål under
henvisning til den såkaldte ghettoplan. Sagen har sit
udspring i Rasmus Paludans blasfemiske og racistiske
optræden Blågårds Plads, der fik unge her fra kvar-
teret til at miste besindelsen. Lovovertrædelser som
de allerede har afsonet deres straffe for, og som Jette
derfor syntes var dybt uretfærdigt at deres familier
også skulle straffes for.
Hun ville ikke slippe den sag. Selv imens hendes
kræftsygdom tog til og hun blev mere og mere svæk-
ket, kæmpede hun videre foran computeren og i
pressen og glemte nærmest selv at spise og drikke,
eller at ud og nyde det gode vejr.
Forkyndelsen
Salmen handler selvfølgelig ikke om Jette, men om
Kristus, der kæmpede for dem som man i datiden
ikke regnede for noget. Men, det er tydeligt i den og
i teksten som jeg læste før fra Matthæusevangeliet,
at der er mange sammenfald imellem det som Jette
kæmpede for og kristendommens grundlæggende
værdier.
At alle mennesker er skabt unikke, elskede og lige,
uanset tro, farve, køn eller seksualitet. At vi har et an-
svar for de undertrykte, de fattige og de forfulgte. At
det er vores pligt at bekæmpe undertrykkende struk-
turer både samfundsmæssige, politiske og religiøse
hvis de glemmer at se det enkelte menneske.
Ja, at det er i vores ord og handlinger overfor de
svageste, at vores tro og værdier skal komme til ud-
tryk. Vi er Guds hænder i verden og det er Guds eget
ansigt vi kigger ind i, når vi ser et andet menneske der
er i nød.
Du sender os ned i de nederstes sted.
Du sætter os op mod de stores fortræd.
Du lever i os i de inderste lag.
Vi lever i dig den yderste dag.
(…)
For jer der var hendes samarbejdspartnere og kol-
leger fortsætter den kamp imod racisme og uretfær-
dighed, som hun kæmpede sammen med jer, og I
ærer hendes minde ved at fortsætte det arbejde.
«
Døden og det levende fællesskab
Det er en slags trøst ved sådan en afsked at lytte til en
tale, der var samstemt med Jette, og da vi gik til den
ventende grav med en buket hver, kunne vi glæde os
over at det flotte motorcykelvenskab mellem musli-
mer og jøder, MUJU fulgte hende.
forår 2022 SOS Racisme, side 7
Nyt fra Randers
Ved Birgitte Olesen
Kulturfestival 16-19. juni 2022 i Underværket
Det blev besluttet at vi i I-gruppen bidrager til en kulturfestival i Underværket i dagene 16-19/juni, som Frank Hers-
leb (praktikant) arbejder at realiseret.
Underværket arbejder med at forsøge at finde midler til både indhold og drift.
Martin Luther King
There is little hope for us until we become toughmin-
ded enough to break loose from the shackles of preju-
dice, half-truths, and downright ignorance.
The shape of the world today does not permit us the
luxury of softmindedness. A nation or a civilization that
continues to produce softminded men purchases its
own spiritual death on an installment plan.
„Man behøver ikke konsultere historiske
arkiver for at finde forklaringen på, at King
var forhadt.
Den opfattelse af ham, der fik folk til at se
ham som en forbryder, lever i bedste vel-
gående i dag i USA.
Da han var i live, var King et lysende ek-
sempel alt det som dette land hader ved
sort frigørelse. Han tordnede mod politi-
vold. Han gjorde opmærksom landets
racistiske fortid. Han skældte magthaverne
ud for ulighed og strukturel racisme. Han
fordømte ikke blot de åbenlyst racistiske
modstandere af lighed, men mindede også
resten af den hvide befolkning om, at de
også selv var undertrykkere, når de pas-
sivt til, at deres landsmænd blev under-
trykt.
„Den der passivt accepterer ondskaben
tager lige meget del i den som den der
udfører den, sagde King. „Den der accep-
terer ondskaben uden at protestere mod
bliver i virkeligheden dens tjener.
Citeret efter The Guardian, januar 2022 (over-
sættelse: Casper Olsen) Martin Luther King,
Jr. Day; i år den 17. jan. Federal Holiday i USA
hvert år den tredie mandag i januar.
foto: Martin Luther King, Jr. (1929-1968), den 26. marts 1964
en pressekonference; fotograf: Marion S. Trikosko.
side 8, SOS Racisme forår 2022
Fra SOS Racismes grønlandske redaktion
ved Nanna Knudsen
Diskrimination ?
Af Mikael Hertig, Cand. scient. pol. forsker i diskrimination af grønlændere
”Jeg sidder og ser et DR1 program om psykisk syge kriminelle. En journalist får lavet Rorschach testen
og ser en *beeeeeep* i en blækklat! Psykologen siger 99% af folk ser det samme som hende og det reg-
nes for normalt. Jeg ikke det samme som hende. Slet ikke! Hvad ser i?”
Retweetet af Naaja Nathanielsen, Naalakkersuisoq (Minister i Grønlands Selvstyre) for Finanser, Råstoffer, Justits-
området og Ligestilling
AR (=Administrativ Racisme)
Når der anbringes 7 gange mange børn af grøn-
lændere som af danskere her i landet, kan det kaldes
Administrativ Racisme (AR). Jeg søger at dokumen-
tere og beskrive, at grønlændere i Danmark udsættes
for AR i forbindelse med anbringelser udenfor hjem-
met. Juridisk set er den rette danske betegnelse for
Administrativ Racisme i denne sammenhæng ”Etnisk
forskelsbehandling”, jf. Lov om Etnisk Ligebehandling,
§ 3.
Hvor den direkte racisme mod folk med anderle-
des kendetegn end den typisk danske, ”lyshårede og
blåøjede præges af vold, trusler og grove mishagsy-
tringer, er AR latent (skjult). Det handler om de sær-
lige hensyn, der efter forvaltningsretten skal tages til
hver enkelt, men som ikke bliver det. Hvis en grøn-
lænder i Danmark ikke kan læse et brev admini-
strativt dansk, er det forvaltningens pligt at vejlede
hende eller ham. Det skal oversættes, men det sker
sjældent. Hvis et af landets jobcentre, sender et praj til
famlieafdelingen hver gang en grønlænder med børn
ved indflytningen til Danmark søger kontanthjælp, får
famlieafdelingen kig grønlænderfamilien og kan
den måde tage en sag op, der kan føre til en anbrin-
gelse udenfor hjemmet.
Falske påstande godtages ubeset
Stigmatisering og racisme starter med de forestillin-
ger vi alle har om, hvordan fremmede nok er, bare
udseendet. Eksempel: Grønlændere, der overhovedet
ikke drikker alkohol udskammes som spiritusmisbru-
gere i tvangsfjernelsessager, hvor den falske påstand
indgår som begrundelse. Da de fleste kommuner i
strid med Databeskyttelsesforordningen ikke berig-
tiger falske påstande, er det umuligt for advokater og
partsrepræsentanter at flytte et komma eller ændre
noget som helst. Det gælder desværre også sagernes
videre vej gennem systemet. Ankestyrelse og byret
bruger typisk de påstande og begrundelser, kommu-
nen præsenterer.
Grønlandske skikke med hensyn til fødsler
Alder: Grønlandske kvinder føder deres børn 4-5 år
tidligere end danske. En hyppigt optrædende grund
til, at man råder dem til abort, når forvaltningerne har
kig dem er, at man skønner, de er for unge. Det er
indirekte diskrimination, fordi forvaltningen ikke ta-
ger hensyn til deres kulturelt betingede adfærdsnor-
mer.
Personlighedstests foretages imod reglerne
Det fremgår med meget klar tydelighed fra de forskel-
lige landes internationale paraplyorganisation for per-
sonlighedstests, at der skal være overensstemmelse
mellem testpersonens, testsættets og psykologens
modersmål og kulturbaggrund. I strid hermed testes
grønlændere i Danmark systematisk med danske tests
som fx Rorschach og WAIS 4. Det svarer til, at danske-
res intelligens testes grønlandsk. Følgen er, at deres
intelligens dramatisk undervurderes, Den lave intelli-
gens bruges som centralt argument i forbindelse med
tvangsfjernelser og som noget nyt også tvangsadop-
tioner.
Det er lige ved, at man får svært ved at se, at disse
tilfælde af AR sker uden onde hensigter, altså netop
ikke ”i den bedste mening.
For ungdommen
Af Pipaluk Lykke, Projektleder / NorSafe
NorSafe er et treårigt projekt iværksat af Grønlands
Udenrigsdepartement og Nordisk Ministerråd i an-
ledning af det danske formandskab. Projektet udløber
ved udgangen af 2022. Formålet er tosidet, og om-
handler Grønlands sikkerhedsforhold ved sejlads og
rekruttering til de Nordiske landes maritime skoler og
uddannelser. NorSafe er søsterprojekt til NorSustain
Grønlands Naturinstitut, der ser genetisk helle-
fiskebestande i Nordatlanten, og NorValue Grøn-
lands Universitet, som omhandler optimeringen af
værdikæder indenfor fiskeri i Grønlands kystsamfund.
9 savnede og 1 omkommet
I 2021 meldtes 9 savnede og 1 omkommet ved sejlads
i Grønland. Det er en af verdens højeste antal ulyk-
ker til søs med dødelig udgang. Grønlands POLITI og
Arktisk Kommando, som står for SAR-operationer i
landet, melder ud, at ulykkerne oftest sker ved sejlads
i mindre, åbne både. Som statistikken også nævner,
findes hovedparten af de omkomne aldrig. I stedet
synker de i det enorme farvand, for aldrig at give de
efterladte ro og vished. Stort set ingen af de omkomne
bærer redningsvest eller anden flydeanordning. Det
er oftest mænd i den arbejdsduelige alder, mange
gange med familie, som lader livet den måde, og
dødsfaldene er koncentrerede i Nuuk-området, om-
kring Tasiilaq i øst og i Diskobugt Grønlands vest-
kyst.
forår 2022 SOS Racisme, side 9
Foto: Thomas Bruun De Neergaard
Et liv til søs
I Grønland vokser mange op med sejlads og lærer fra
barnsben at færdes i og omkring motoriserede joller
og lidt større både. Det giver fortrolighed med havet
og stor erfaring og relation til de store naturkræfter.
Livet til havs er for mange en del af familiens min-
deværdige og elskede udeliv i fjorde og sund, hvor fx
fiskeri og rensdyrjagt ofte tager udgangspunkt i jollens
fortræffelige sødygtighed, nemme styring og forholds-
vis ukomplicerede motorteknik.
Jollen sikrer også indkomst for hovedparten af
Grønlands ufaglærte fiskere og fangere, der fra 18. le-
veår kan tage lån i banken til en jolle med motor, og
dermed skabe fundament for egen og familiens øko-
nomi. Når de er godkendt til licens til erhvervsjagt og
-fiskeri, kan det opfiskede og jagede indhandles lokalt
og giver den måde kroner i kassen, samt velsma-
gende og sund mad til gryden, og en fri og uafhængig
livsstil.
Lovgivning og praksis
I Grønland er der, ligesom i Danmark, ingen lov som
påbyder en sejlende at bære hverken vest eller anden
flydeanordning. I stedet skal der ombord fartøjet
forefindes et antal redningsveste eller flydedragter,
der svarer til det antal personer, som er ombord.
De fleste sejlere i Grønland føler sig nok ret sikre
deres fartøjs beskaffenhed, og egne evner til at hånd-
tere fx og vind. Problemet med ulykker er blot, at
de ofte sker hurtigt og at den eller de sejlende sjæl-
dent når at trække i vesten eller hoppe i overlevelses-
dragten, inden kontakt med havet. Måske såres eller
skades personerne undervejs i faldet, hvilket yder-
ligere besværliggør evnen til at holde sig flydende,
endsige svømme.
Kuldens myte
Mange har en fejlagtig tro på, at havets temperatur
lynhurtigt gør det af med én, hvis man skulle være
uheldig at falde i men statistikken og videnskaben
siger, at selv iført almindelig påklædning i 3 grader
varmt vand kan du forvente at leve op til 1 time iført
redningsvest. Er du iført vindtæt tøj øges din tid til 2
timer, hvilket er meget tid til at et andet fartøj eller en
helikopter kan finde dig. Hvis du er i overlevelsesdragt
ser det endnu mere fordelagtigt ud for dig - mellem
9 og 18 timer. Har du en VHF-radio eller en lille sat-
telitsender i lommen er dine chancer selvsagt endnu
større.
NorSafe i folkeskolen
NorSafe underviser blandt andet elever i folkeskolens
ældste klasser i ovenstående. Kurserne er populære,
og et afbræk fra skolens almindelige klasseundervis-
ning. Kurset i Grundlæggende Søsikkerhed er gratis
for folkeskolen og tilpasset alderstrinnet. Det udbydes
af Imarsiornermik Ilinniark, Grønlands Maritime Cen-
ter, som tilbyder kurset i de byer, hvor der allerede
afholdes kurser for fiskere og fangere. Der skal bru-
ges en del udstyr, som både er kostbart i sig selv og
i transport. Udgifterne til undervisning i folkeskolen
holdes nede ved den måde at koble børneskolen
den allerede planlagte voksenundervisning.
Eleverne bruger formiddagen undervisning i
bl.a. grundlæggende radiokommunikation, forskel-
ligt redningsudstyrs virkemåde og tilkaldelse af hjælp.
De introduceres til redningsflåders brug, og prøver
overlevelsesdragter og veste. Eftermiddagen bruges i
havet, oftest fra byens havn, hvor de prøver at springe
i havet fra stor højde, de oplever sikkerhedsudstyret i
praksis, øver at holde sammen i svær sø, vende og en-
tre redningsflåden og andet. Det er tit rigtig skægt og
spændende, og de fleste nyder de spændene udfor-
dringer i trygge rammer. Når dagen er slut er de mere
fortrolige - dels med at være i det kolde hav, dels med
redningsudstyret, og med hinanden.
Next: Nordisk Maritim Ungdomskonference
NorSafe arbejder med Nordisk Maritim Ungdoms-
konference, som afholdes i Nuuk i maj måned. Her
udarbejdes blandt andet forslag til ændring af loven
om sejlads i åben båd i Grønlandske farvande, og om
kursus i grundlæggende søsikkerhed for alle, der ud-
stedes fiskeri- og fangstlicens. Vi ser også en social
indsats for efterladte børn og ægtefæller, udarbejdelse
af kortfilm og fotoudstilling Grønlands Landsbibli-
otek, og meget mere.
Rekruttering til maritime erhverv i Norden
Overalt i Norden daler antallet af unge, som ønsker en
maritim uddannelse både i fiskeri- og handelsflåden.
Rekrutteringen til de maritime fagskoler har således
aldrig været lavere, og NorSafes partnere i Færøerne,
Island, Danmark og Norge melder samme nedadgå-
ende tendens. NorSafes arbejde omhandler også dette
meget spændende og komplekse felt men det er en
helt anden historie.
side 10, SOS Racisme forår 2022
Dansk asyl- og flygtningepolitik før & nu
præsentation af Anne Nielsens seneste rapport
Beretning om sider af dansk asyl- og flygtningepolitik redegør for den øjeblikkelige tilstand i dansk lov-
givning området og sætter øjeblikkets afgørelser i historisk perspektiv.
Anne Nielsen, medlem af SOS Racisme Landsråd har udgivet sin undersøgelse engelsk og lagt den
SOS Racismes hjemmeside.
Ved redaktionen
Anne Nielsens rap-
port beskriver den
danske asylpolitiks
udvikling og initiati-
verne for at sendt
asylsøgere tilbage til
hjemlandet.
Livet i Udrejse-
centrene tages un-
der behandling, be-
skrives og kritiseres
skarpt, ligesom cen-
trene har været kriti-
seret både af indenlandske NGO’er og fra udlandet
Konsekvenserne for de folk, der skal sendes ud af-
sløres i forbindelse med UNHCR’s kritik, og der peges
særligt Ellebæk.
Det historiske perspektiv
Rapporten ser migrant- og flygtningepolitik i et hi-
storisk perspektiv og viser således at Danmark inden
anden verdenskrig var nærmere vores nuværende
taktik end i tiden efter besættelsen:
r anden Verdenskrig flygtede mange fra Nazitys-
kland til de danske grænser for at søge asyl i Danmark,
men de fleste blev afvist. Faktisk var der kun meget
jøder, der fik asyl. De fleste af de afviste endte i nazi-
sternes dødslejre hvor de omkom.
Men i 1943, da den danske regering var gået af, blev
der rigtig krig mellem Danmark og Nazityskland, og
kort efter satte jødeforfølgelserne ind også hos os.
Takket være Sveriges gæstfrihed og modige menne-
sker i den danske befolkning lykkedes det at redde
de fleste danskere af jødisk herkomst. (Dog blev 472
mænd, kvinder og børn fanget og deporteret til The-
resienstadt.)
Denne redningsdåd, der med rette har gjort Dan-
mark berømt, bragte også nationen over de alliere-
des side og i det pæne selskab ved fredsslutningen.
Dér blev vi i de følgende år:
I 1956 stiftedes Dansk Flygtningehjælp, samtidig med
at regeringen sendte flere tog til Ungarn i anledning
af opstanden mod Sovjetunionens voldelige reaktion
den ungarske opstand. Da togene kom tilbage med
flygtninge hertil, blev de modtaget med klapsalver af
borgerne stationerne, efterhånden som de kom. Og
vi fik nye og gode medborgere.
I årene 1978-85 blev Poul Hartling, der tidligere
havde været Danmarks statsminister, FN’s flygtninge-
højkommissær. Det var nogle år, hvor der var almin-
delig enighed i Folketingets partier om at Danmark
skulle hjælpe flygtninge, godt vi formåede. Der kom
da også flygtninge fra forskellige lande som Østeu-
ropa, Latinamerika, Vietnam, Tyrkiet, Polen, Palæstina,
Afghanistan, Irak, Iran, Sri Lanka, Somalia.
I 1983 vedtog man en udlændingelov der åbnede
for at søge asyl i Danmark eller ved en dansk ambas-
sade, ligesom man definerede flygtninges rettigheder i
overensstemmelse med FN’s flygtningekonvention. Og
i 1990’erne hjalp Danmark også Bosniere, Kosovarer
og andre fra det tidligere Jugoslavien.
Mentalitetsforråelse
Det er den baggrund de sidste 20 års stram-
ninger og afvisninger af flygtninge og migran-
ter skildres i beretningen og giver dagens politik
…det særligt uhyggelige
perspektiv, der leder os
tilbage til de tider hvor
vi skubbede mennesker
tilbage til den visse død.
det særligt uhyggelige
perspektiv, der leder os
tilbage til de tider hvor
vi skubbede menne-
sker tilbage til den visse
død. Og det er me-
get mere skændigt, som
myndighederne undla-
der at følge med i hvad der sker med de mennesker,
som de har afvist eller tvangsudsendt.
Hjemsendelsesplaner i en Corona tid
Af rapporten fremgår det at ingen andre EU-lande,
vidt vides, har hjemsendt folk til Syrien. Danmark er
i øjeblikket ved at behandle ca. 900 sager om syrere
fra Damaskus området i den hensigt at flygtningene
derfra ikke skal blive her.
Det sker samtidig med at man formentlig ikke kan
tvinge nogen ud grund af Corona.
Det er blevet almindeligt at politikerne ankla-
ger de fremmede for at være kriminelle. Der-
for har man indrettet udrejsecentre, der er en
slags fængsler, f.eks. Kærshovedgård og Ellebæk.
Det er blevet alminde-
ligt at politikerne ankla-
ger ’de fremmede’ for at
være kriminelle.
Hvis man opholder sig
disse steder er der me-
get snævre muligheder
for at leve et menneske-
værdigt liv. Det hænder
at pressen nævner nogle
af de grelleste tilfælde.
Hvem husker ikke den grædende dreng fem år, der
ikke måtte kartofler eller kål, fordi han var for gam-
mel. I Avnstrup er forholdene lidt lempeligere uden
høje hegn omkring.
Historien om en mor
En mor, hvis yngste barn var et år gammel og stadig
blev ammet, blev tvunget til at bo i et udrejsecen-
ter. Hun var bange for at blive idømt et års fængsel,
fordi hun havde været sammen med sine to rn
uden for centret. Hun brød altså opholdspligten for at
tage sig af sine børn, der ellers ikke havde nogen vok-
sen omsorg, fordi faderen arbejdede. Derfor forsøgte
hun selvmord dagen før hun skulle for retten, hvilket
medførte at hun blev indlagt psykiatrisk afdeling.
Efter to dage blev hun sendt tilbage til udrejsecentret.
En måned senere blev hun uden varsel indstævnet
for retten, hverken hendes forsvarer eller hendes
mand kunne være til stede og støtte hende. Hun blev
dømt til tre måneders fængsel og kunne i den tid ikke
se sine børn grund af corona restriktionerne. Da
forår 2022 SOS Racisme, side 11
hun kom tilbage til udrejsecentret, var hun blevet psy-
kotisk: Nu taler hun til væggene og har næsten ingen
kontakt med andre mennesker. Det er i sådan et til-
fælde at rapporten indirekte spørger hvem den krimi-
nelle egentlig er.
Rapportens formål
Formålet med rapporten er at minde læseren om Den
Europæiske menneskerettighedskonventions artikel
2 retten til livet, og artikkel 3: ingen underkastes
tortur, ej heller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf.
I de sidste 20 år har Danmark skærpet sin politik
over for fremmede, asylsøgere og flygtninge. I de sid-
ste fem år er behandlingen af afviste asylsøgere blevet
særlig mærkbart brutaliseret.
Netop i denne pandemi-tid ønsker forfatteren at
minde om at disse mennesker, der har behov for be-
skyttelse, ikke bliver glemt. Som medlem af SOS Ra-
cisme Landsråd vil Anne Nielsen informere detaljeret
om flygtninges og fremmedes straffe og vilkår. Hun
peger med sin rapport samfundets pligter over for
afviste asylsøgere og afslører forholdene i udrejsecen-
trene og i Ellebæk udlændinge center.
Rapporten er fuld af værdifulde oplys-
ninger. Hele rapporten kan læses her:
20210124_Aspects_asylum_policy_emphasis_on_de
parture_centres.pdf - Google Drev
Takketale, Menneskerettighedsprisen 2021
Af Henrik Vestergaard Stokholm, rektor, Nyborg Gymnasium
Kære venner!
Af hjertet tak for Menneskerettighedsprisen. I aner
ikke hvor meget den betyder for mig personligt og
ikke mindst for min dejlige skole i Nyborg. Jeg er
dybt taknemmelig, beæret, stolt og rørt. Men jeg er
også ked af det. For det burde ikke være nødvendigt
at give en rektor i Nyborg en pris for at passe sit job,
passe sine elever og sætte ord den måde, vi be-
handler udsatte mennesker og flygtninge i det her
samfund. For mig er det en del af rektorgerningen,
men det er også min pligt som almindelig borger i
Danmark. Jeg har godt kunnet mærke, at mine ord og
min ageren er blevet bemærket mange steder, og det
har faktisk overrasket mig meget. Jeg har både mødt
et blindt had, som jeg ikke kendte r, men også en
varme, støtte og opbakning, som har holdt mig kø-
rende i de svære stunder.
Værdimæssigt jordskred
Grunden til jeg står her i dag er jo egentlig rigtig sør-
gelig, fordi de sager og søde elever, jeg har kæmpet
for, grundlæggende skyldes et værdimæssigt og poli-
tisk jordskred, som truer retsstaten, ytringsfriheden,
menneskerettighederne og de værdier, vores samfund
bygger på. Det er trist, og jeg siger tit undskyld
Danmarks vegne, når jeg taler med syrere, somaliere,
afghanere eller de mange udenlandske elever fra 40
nationer, som bor min skole. De forstår ikke den
hårde tone eller den hjerteløse behandling af de mest
sårbare i vores land. Vi kan ikke være bekendt at be-
handle mennesker, som vi gør. Skal vi virkelig være
det eneste land i Europa, der behandler udsatte men-
nesker i nød den måde, og skal vi virkelig sætte
elever og familiers liv standby ubestemt tid
udrejsecentre med motivationsfremmende foran-
staltninger?
side 12, SOS Racisme forår 2022
Livsnødvendige spørgsmål til uduelige lovgivere
De spørgsmål har jeg gentaget og gentaget gennem
de seneste år, og de spørgsmål bør stilles. For det er
skammeligt og det handler ikke om partipolitik og
ideologier, men om anstændighed, ordentlighed og
grundlæggende værdier i vores samfund. Om men-
neskerettigheder! Men det handler også om liv og
død. De spørgsmål skal kunne stilles af alle, men
fordi jeg har stillet dem, har det affødt voldsom
kritik og ønsker om, at jeg skulle fyres. En rektor
åbenbart ikke mene eller gøre noget. Sådan var det
helt fra begyndelsen tilbage i 2018, da jeg involve-
rede mig for første gang. Lad mig citere:
“Hvad er ministerens holdning til, at rektor Ny-
borg Gymnasium vil trodse Udlændingestyrelsens
afgørelse om afslag ophold til en somalisk familie,
der skal forlade landet, som medfører, at børnene
ikke har ret til skolegang og undervisning gymna-
siet, og mener ministeren, at en rektor kan se stort
Udlændingestyrelsens afgørelse, og hvilke følger
mener ministeren, at dette bør have for hans ansæt-
telse?”
Sådan lød §20-spørgsmålet fra Alex Ahrendtsen
fra Dansk Folkeparti til daværende Undervisnings-
minister Merete Riisager fra Folketingets talerstol d.
6. december 2018. Spørgsmålet stillede han i vrede
over, at jeg havde ladet to somaliske piger blive i de-
res 10. klasse Nyborg Gymnasium og sikrede sko-
legangen for deres mindre søskende. Alle børnene
blev i strid med Grundloven og FN’s børnekonven-
tion meldt ud af deres skoler med to dages varsel
og kommunen stoppede al økonomisk støtte. Fami-
lien var endt i et juridisk vakuum. Jeg selv, skolen og
lokalsamfundet samlede penge ind, den stakkels
familie ikke skulle sendes til et udrejsecenter, og vi
lavede nødskole for de små børn. Det var og er helt
uforståeligt og uretfærdigt, at en familie kunne bringes i sådan en situation, for i den Grundlov, der er grundlaget
for retsstaten, står det klart defineret: Alle børn har ret til undervisning!
Den gode farisæer og den lovbrydende ministers
vurdering
Alex Ahrendtsen var ikke forstående og meldte
formfuldendt ud i dagbladet Information, at rektor
var en selvgod og selvretfærdig farisæer fra Nyborg,
som lever i sin egen lille beskyttede verden med en
forholdsvis sikker indtægt et gymnasium i et stille
kvarter i Nyborg”. Lokale og nationale partifæller bak-
kede ham op i samme hjertelige tone. De beskyldte
mig for at lege politiker og helst, at jeg blev fyret
hurtigst muligt. Den daværende Udlændinge- og inte-
grationsminister Inger Støjberg udtalte også, at rektor
Nyborg Gymnasium førte sin egen udlændinge- og
integrationspolitik. At det var forkert for en embeds-
mand at blande sig i sådan en sag. Det til trods for, at
jeg igen og igen udtalte, at jeg bestemt ikke var eller er
politiker og virkelig ikke ønsker at være det men
at jeg er sat i verden for at passe mine elever, og
at friheds- og menneskerettigheder gælder for alle
også børn med somalisk baggrund.
Alle børns ret til undervisning
Efter juridiske granskninger konkluderede Undervis-
ningsminister Merete Riisager, at jeg ikke havde gjort
noget ulovligt tværtimod. Hun udsendte efterføl-
gende et hyrdebrev til alle landets 98 kommuner, der
skulle sikre, at børn og unge aldrig igen blev meldt ud
af skolerne den måde. Ministeren slog fast, at det
var imod reglerne, at børnene blev nægtet undervis-
ning, og sagen endte med, at alle børnene kom tilbage
i skole og familien fik permanent opholdstilladelse.
Historien gentog sig to år senere, da min søde elev
Aya fra Damaskus i Syrien fik frataget sin opholdstil-
ladelse tre måneder inden studentereksamen. Hun
og hele familien fik heldigvis omgjort afgørelsen i
Flygtningenævnet i juli måned efter en heftig kamp
og voldsom debat. I rte måske om sagen, for den
eksploderede i medierne særligt i udlandet. Både
jeg selv, skolens elevråd og mange andre med os satte
nemlig spørgsmålstegn ved den egenrådige danske
vurdering af sikkerheden i Syrien, som er stik imod
vurderinger fra FN, USA, Amnesty, EU-parlamentet,
Den europæiske menneskerettighedsdomstol og det
meste af den vestlige verden. Samtidig problematise-
rede vi det faktum, at vi sender syriske flygtninge til
udrejsecentre ubestemt tid, hvor de kommer til at
rådne op. Jeg tillod mig kort sagt at ytre mig i medi-
erne om Ayas urimelige situation og den umenneske-
lige behandling af de syriske flygtninge, og jeg tillod
mig at have en klar mening både som rektor og som
borger i Danmark. Det affødte massiv kritik, trussel-
breve og beskyldninger om politisk indblanding fra
både Stoklund, Tesfaye og Messerschmidt. Jeg blev
også indklaget til Folketingets Ombudsmand af en po-
litiker for at udtale kritik af regeringens hjemsendelse
af en syrisk studerende. Klageren konstaterede harm-
fuldt i sit klagebrev, at det ”vel næppe kan være lov-
ligt, at rektoren Nyborg Gymnasium den facon
indblander et offentligt finansieret Gymnasium i ved-
kommendes egen politisk venstredrejede holdninger.
Mundkurvscirkulæret
Det gik ret heftigt til og selvom Estrups Mundkurvscir-
kulære fra 1885, som forbød skolefolk at deltage i agi-
tation mod regeringen, faktisk er afskaffet, kunne
man fristes til at tro, at det ikke var gået op for alle po-
litikere i Folketinget. Der var flere, der tog anstød af, at
forår 2022 SOS Racisme, side 13
jeg formastede mig til at ytre, at et samfund skal ken-
des den måde, det behandler sine svage og udsatte.
Det var for hård kost for mange forargede folketings-
politikere også langt ind i regeringspartiet, hvis vare-
mærke det ellers engang var at kæmpe for de udsatte i
samfundet.
Undervejs i forløbet i foråret 2021 sagde også Dansk
Friskoleforening klart fra over for regeringens hjerte-
løse behandling af syrerne med et større debatindlæg,
som blev bakket op af hele uddannelsesdanmark. Po-
litikere fra det regeringsbærende parti og højrefløjen
harcelerede efterfølgende skingert over, at andre end
de særligt udvalgte 179 medlemmer af Folketinget til-
lod sig til at mene noget om den måde, vi behandler
mennesker i Danmark. Den politiske inkvisitions
dom var klar: Pas jeres job og bland jer udenom, når
de voksne rer politik i overensstemmelse med fol-
kedybets inderste ønsker!
Skolen gennem tiden frie ånders ret til tale
Alt det jeg siger her illustrerer, at der er sket noget
med debatkulturen, frisindet, tolerancen og opfattel-
sen af skolens rolle i samfundet og også opfattelsen
af den grundlovssikrede ytringsfrihed, som også sko-
lefolk har. I dag skal skolefolk som mig helst passe de-
res job som servile embedsmænd uden meninger, og
de skal primært holde sig til luftige skåltaler med af-
sæt i uddannelsesbekendtgørelsernes smukke ord om
demokrati, frisind, menneskerettigheder, tolerance og
åndsfrihed. Vi helst ikke mene noget om de em-
ners realisering i virkeligheden, for politiserer vi. Vi
skal holde os til ideernes verden.
Det ægte frisind i det 20. århundrede
Men sådan har det ikke altid været, for op igennem
det 20. århundrede var skole- og højskolefolk driv-
kræfter i udviklingen af det lokale og nationale demo-
krati, folkeoplysningen og kulturarbejdet i land og by.
Lærere og skoleledere fra gymnasier, højskoler, semi-
narer og grundskoler skrev kronikker og debatindlæg,
de stod landets talerstole og i landets forsamlings-
huse og havde klare meninger og holdninger til sam-
fundets udvikling. Mange af dem var organiserede i
forskellige partier og medlem af kommunalbestyrel-
ser, amtsråd og også Folketinget. Flere blev også mini-
stre og vendte tilbage til deres gerning efterfølgende.
Dengang var det ikke et problem, for man dem som
demokratiske forbilleder og ikke anonyme admini-
stratorer, der ikke måtte mene noget om noget. Det
var ægte frisind.
Skolen i dag ej blot til lyst
I dag tør næsten ingen skoleleder sige et ord, der kan
tolkes i retning af nogen form for politisk engagement
af frygt for repressalier og beskyldninger om at blande
sig i noget politisk. Det er tankevækkende, at alle
mene noget om skolen, men skolen og en rektor som
mig ikke mene noget om noget. Det er synd og
sørgeligt, for det r være legitimt at mene noget og
blande sig, når det handler om de værdier, dannel-
sesidealer og grundlæggende menneskerettigheder,
som skolen bygger længe det ikke er hardcore
partipolitik.
Vi skolefolk træder altid varsomt, for der bliver
mennesker til i skolen. Men jeg selv og alle skoleledere
og lærere har også et klart ansvar for at vise mulige
veje og sætte klare værdier dagsordenen. Både ele-
ver og forældre skal vide, hvorfor vi holder skole. Det
gør vi ikke bare, fordi det står i bekendtgørelsen. Det
gør vi, fordi vi vil noget med de unge, fordi vi holder
meget af dem, og fordi vi vil have, at de får forud-
sætningerne for et godt og langt liv både de stærke
og de udsatte. Og kæmper vi altså også for dem,
hvis deres retssikkerhed og menneskerettighederne
bliver trådt under fode. Dannelse handler nemlig ikke
kun om forløsning i åndernes rige, men om at ud-
vikle en almen menneskelighed, at vokse og et sta-
dig bredere udsyn og at agere etisk, værdigt og med
næstekærlighed. Dannelse handler om at udvikle sin
humanitet, livsduelighed og menneskelighed i fælles-
skaber. Det skal vi vise dem, og det skal vi sige højt.
Vores børn og unge skal gøres handlekraftige, finde en
plads i verden og blive optændt af noget vigtigt, der er
større end dem selv. Det skal man ikke kun læse sig
til.
Derfor er der brug for, at andre end karrierepoliti-
kere i SoMe-ekkokamre igen får lov til at være kritiske
og diskutere værdier og holdninger uden at de ind-
klages til ombudsmanden, tages op Folketingets
talerstol eller hænges ud som partipolitiske trojanske
heste. Hvis skolen bare lader som ingenting, bli-
ver kampen for de svage, for menneskerettigheder,
åndsfrihed, næstekærlighed, tolerance og etik bare
skåltaleord fra en skindød akademisk bekendtgørelse
eller noget man ser i fjernsynet. De begreber skal
kunne udleves i praksis og mærkes egen krop af
elever, lærere og ledere uden risiko for repressalier. Vi
skal have tilliden, Hal Kochs deliberative samtalede-
mokrati og det frisind tilbage, som en klog skolemand
engang har defineret rammende: ”Jeg ved, hvor jeg
står politisk og religiøst, og derfor kan jeg sætte dig,
der har rødder et andet sted, i frihed til at udfolde
dig med det, du står for. Lad os frisindet tilbage og
en kærlig skole, der igen mene noget og lyse op.
Grundtvig sætter ord hvad jeg mener, for:
Trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
vor skole stå!
Liger ret for Ali, Aya, Anders og Anna
Lad os et samfund, hvor vi værner om menneske-
rettighederne og behandler udsatte og sårbare men-
nesker, som vi gerne selv vil behandles i vores livs
sværeste stund. Lad os et samfund, hvor der er
samme rettigheder for Ali og Aya som for Anders og
Anna. Lad os et samfund, hvor vi efterlever menne-
skerettighederne for alle, og hvor kynisk symbolpolitik
og frygten for stemmetab ikke er vigtigere end liv og
død og menneskeskæbner. Hvor flygtninge ikke bru-
ges som velfærdsstatens bombeskjold i udrejsecentre
ubestemt tid.
Hyldest til et forbillede
Som jeg sagde indledningsvis, er jeg egentlig bare
en rektor, der passer sit arbejde og i ord og handlinger
forsøger at følge det bogstav og de værdier, som gym-
nasieloven og øvrige love og konventioner i samfun-
det foreskriver. Der er andre mennesker, der i langt
højere grad kæmper for det hver eneste dag ved den
yderste frontlinje og bastion for menneskerettighe-
der. En af dem er den fantastiske flygtninge-advokat,
Niels-Erik Hansen. I ved, hvem han er. Han er fanta-
stisk. Derfor vil jeg slutte talen af med at dedikere pri-
sen til ham, fordi han er mit forbillede. Fordi han altid
har hjulpet mig, og fordi han hver dag redder menne-
skeskæbner i det her land. Det er ham vi skal klappe
af nu.
Tusind tak for prisen, kære venner, og tak for ordet!
Ps, red.: Henrik Vestergaard Stokholm blev dog
strengt overtalt til at beholde prisen.
side 14, SOS Racisme forår 2022
DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK
VÆRDIKAMPENS SLAGMARK MED STORE OFRE
Udlændingepolitikken er præget af xenofobi og er derved i bund og grund menneskefjendsk. Snæver-
syn, egoisme og den overdrevne nationalisme, der kaldes chauvinisme, er styrende generelle træk.
Af Bjørn Elmquist, advokat (H), formand for Retspolitisk Forening
Egoisme, intolerance og aggression er blevet
’danske værdier
foto: sofus graae studio
Det gælder også i
andre lande end
Danmark. Men lige
siden Dansk Fol-
keparti i 2001 fik
veto området
via finanslovsaftaler
med den daværende
Venstre-ledede re-
gering og den dag i
dag, har den hold-
ning af sine tilhæn-
gere, der nu tæller
socialdemokratiske
ministre og ordfø-
rere i Folketinget,
været betegnet som
en dansk værdi”, der
som en anden lakmusprøve har været afgørende for
flertallet i Folketinget.
Kernen i denne intolerante og aggressive holdning
er modstand mod ”ikke-vestlige” personer, der hvis
de da i det hele taget kan blive i Danmark under alle
omstændigheder skal være integrerede, at deres
assimilering er total. Hvis de ovenikøbet skal have ad-
gang til overhovedet at ytre sig, skal det være i form af
kritik af folk af samme ikke-danske etniske oprindelse
og af den kultur og religion, som tidligere var deres.
Udlændingeloven fra 1983.
Den stadigt gældende udlændingelov blev i sin grund-
form behandlet i folketingsåret 1982-83 og vedtaget
den 3. juni 1983. Den blev vedtaget med et kæmpe-
flertal, hvor kun Fremskridtspartiet stemte imod, og
jeg kunne som ordfører den gang for partiet Venstre
fra Tingets talerstol fastslå, at det var verdens mest
liberale udlændingelov.
…det var „verdens mest
liberale udlændingelov”.
Den hjemlede asylan-
søgere ret til at opholde
sig her i landet under
behandlingen af deres
asylansøgning. Såkaldte
de facto flygtninge kunne asyl, selvom de ikke for-
melt var omfattet af FN’s Flygtningekonvention. Fami-
liesammenføring blev et retskrav for de personer, der
fik tilkendt asyl. Flygtninge, der fik afvist deres asylan-
søgning fik ret til at påklage afslaget til Flygtningenæv-
net, en ny domstolslignende instans, der blev oprettet
ved loven. Og udlændinge var sikret ret til spontan
indrejse (dvs. uden pas og visum) i forbindelse med
asylansøgning i Danmark.
Der var, naturligvis under de interne drøftelser især
hos de konservative og hos Venstre, folketingsmed-
lemmer, som mente at de bestemmelser gik for vidt.
Der var for meget pladderhumanisme og øllebrøds-
barmhjertighed.
Men to forhold fik dem til at rette ind.
Det ene var de ydre forhold, som den gang var hver-
dagen lige uden for de danske grænser: Østblokken
bag Jerntæppet og Berlinmuren med DDR, Polen,
USSR, Ungarn osv. hvor man nærmest dagligt erfa-
rede om menneskelige tragedier og flugtforsøg, hvor
selv de mest inkarnerede og reaktionære mennesker
havde svært ved at forsvare afvisning ved grænserne
og af spontanflygtninge. Vi ser pludselig mindel-
ser om det for tiden, hvor krigen i Ukraine får ellers
inkarnerede flygtningemodstandere her i landet til at
åbne for folk flugt derfra, mens de fastholder deres
racistisk prægede modstand mod lige hårdt ramte
flygtninge fra andre steder i verden.
Det andet forhold den gang var de politiske hensyn,
som var gældende i den nydannede ”firkløverrege-
ring” ledet af statsminister Poul Schlüter. De to af par-
tierne, Kristeligt Folkeparti og CD, var klare tilhængere
af de liberale dele af lovforslaget, og det gjorde opga-
ven for de ligesindede i Konservative og Venstre med
at deres skeptiske partifæller overtalt noget lettere.
Erik Ninn-Hansen krænker asylansøgeres
retskrav
Den ”borgfred” holdt frem til Tamilsagen, hvor det
ca. 7 år senere gik grueligt galt. Justitsministeren, den
konservative Erik Ninn-Hansen, blev afsløret i at have
beordret familiesammenføringer sat i bero for tamil-
ske asylansøgere og dermed krænket deres retskrav
efter udlændingeloven.
Men da først rigsretssagen mod ham og selvransa-
gelserne i den forbindelse var overstået, begyndte
angrebene loven at tage form i anden halvdel af
1990’erne. De første, ret beskedne revisionskrav blev
søgt introduceret af den nytiltrådte socialdemokrati-
ske indenrigsminister Thorkild Simonsen, dog uden
større succes grundet regeringspartneren, Det radi-
kale Venstre.
Udlændingeloven i dag et monument af
lovsjusk.
Fra ”systemskiftet” i 2001, hvor Venstre og Konservativ
som pris for støtte til de årlige vedtagelser af finans-
lovene blev sat under formynderskab af Dansk Folke-
parti, er udlændingeloven imidlertid blevet ændret et
utal af gange.
Det er i sig selv en uting, især når ændringerne ofte
er affødt af en eller anden konkret sag, som man
søger en lovmæssig ad hoc løsning ude af sam-
menhæng med alle de andre bestemmelser i loven.
Værre endnu brød
dette med nogle grund-
læggende demokratiske
hensyn.
Værre endnu brød
dette med nogle grund-
læggende demokrati-
ske hensyn. To centrale
principper for al lov-
givning er, at der skal
tilstræbes gennemsig-
tighed (transparency) og forudsigelighed (predicta-
bilty). Bestemmelserne skal være tydelige og klare,
at retstilstanden i mange som muligt forskellige si-
tuationer er til at forudsige helst af brugerne selv og
forår 2022 SOS Racisme, side 15
ellers i det mindste af de advokater og andre private
eksperter, som bistår borgerne.
Dette har Justitsministeriet for adskillige år siden
udmøntet i en vejledning om god skik for lovgivning
og anden regelfastsættelse, som stadig gælder, idet
den faktisk genoffentliggøres med jævne mellem-
rum. Der står bl.a. her udtrykt med pædagogisk en-
kelhed, at hver paragraf højst bør bestå af 3 stykker:
stk. 1, hvor hovedreglen udtrykkes, stk. 2, som inde-
holder undtagelser, og stk. 3, som indeholder modi-
fikationer heri, altså undtagelser fra undtagelserne.
Et andet overordnet råd er, at litreringer (afmærk-
ning med bogstaver, red.) af paragraffer bør undgås,
dvs. at man ikke bruger f.eks. § 1, § 1 a, § 1 b, § 1 c osv.
denne måde bliver teksterne lettilgængelige og nem-
mere at forstå, og der skabes den fornødne gennem-
sigtighed og forudsigelighed.
Men sådan ser udlændingeloven slet ikke ud i dag. §
9, der handler om muligheden for en udlænding for at
opnå opholdstilladelse, har efterhånden 13?? litrerin-
ger, dvs. der er efter selve § 9 også § 9 a, § 9 b, § 9 c, §
9 d, § 9 e, § 9 f osv. helt til og med § 9 q. Endvidere har
flere af disse paragraffer masser af stykker, ja helt op
til 43.
Situationen er altså, at i stedet for ideelt set én §
med 3 stykker = 3 stykker i alt, er der i dag 172 styk-
ker….!
Med Franz Kafka som inspirator?
Prøver man at sætte sig ind i teksten og den forstå-
elsesmæssige sammenhæng i disse regler om ophold-
stilladelse, bliver dette virvar en ren parodi god
lovgivningsskik. Selv erfarne advokater og andre eks-
perter har stort besvær med at fastlægge substansen
og dermed rådgive personer, der søger besked om,
hvorvidt man vil have udsigt til at opnå opholdstilla-
delse.
Som høringsinstans har vi fra Retspolitisk Forenings
side igen og igen de sidste 10-15 år skrevet dette højt
og tydeligt i vores svar og opfordret til, at loven bliver
skrottet og erstattet af en helt frisk og gennemskue-
lig model, hvis indhold der politisk naturligvis
tages stilling til. Gennemsigtighed og forudsigelighed
er naturligvis ikke i sig selv nogen garant for, at loven i
sin substans er liberal eller et restriktiv.
Men hverken ressortministeriet, justitsministeriet
med dets lovkontor, statsministeriet eller for den sags
skyld folketinget har reageret.
lovsjusk...? Ja, også
i den grad, udlændinge-
loven fremstår i dag som
et monument af lovs-
jusk.
lovsjusk...? Ja, også
i den grad, udlændinge-
loven fremstår i dag som
et monument af lovsjusk.
Men det kan jo være, at
den gode Franz Kafka er
læremester og inspira-
tor, og det altså med an-
dre ord er med fuldt overlæg, at denne retstilstand
er skabt og opretholdt, folk fastholdes i deres uvi-
dende forvirring og usikkerhed og derfor helt opgiver
at indgive nogen ansøgning.
Angreb princippet om statsmagtens tredeling.
I stramningshysteriet er der også gjort ihærdige be-
stræbelser at domstolene til at makke ret.
I forhold til Den europæiske Menneskerettigheds-
domstol forfattede Justitsministeriet et udkast til en
tekst i Europarådet, som Ministerkomitéen ved at
vedtage skulle stoppe domstolen i Strasbourg med
den dynamiske fortolkningspraksis, der ifølge kriti-
kerne over årene havde rt til stigende vanskelighe-
der for de danske og andre nationale domstole med
at følge politiske krav om flere udvisninger og færre
udlændinge ophold. Den tekst blev dog stoppet
af andre medlemslande i Europarådet med de andre
nordiske lande i spidsen. I stedet endte forhandlin-
gerne med vedtagelse af Tillægsprotokol 15 om subsi-
diaritet og større margin for nationale domstole til at
tolke egne love. Hvilken effekt det rent faktisk får
Strasbourg-domstolens praksis, er det endnu for tid-
ligt at vurdere.
I forhold til vores egne nationale domstole har det
ikke skortet forsøg fra regeringer og folketingsf-
lertal på, helt uagtet Grundlovens § 3 om statsmag-
tens tredeling, at diktere, hvilke domme der skal af-
siges. Det sker ved at konkretisere regler ned i mind-
ste detalje og ved i lovbemærkningerne at skrive, at
dét og dét forudsættes at blive resultatet ved dom-
stolene.Indtil videre har domstolene dog ikke efter
min vurdering ladet sig ubehørigt intimidere, men
utrygheden er mærkbar.
Tilsigtet procesrisiko for Danmark.
Men ikke alt kan klares den måde, for skarpe ad-
vokater og andre jurister får sig en gang imellem ba-
net vej gennem det tætte vildnis af regler. Og samti-
dig er det jo ikke lykkedes at Danmark meldt ud af
Den europæiske Menneskerettighedskonvention, Euro-
parådet og Den europæiske Menneskerettighedsdom-
stol. Heller ikke, hvad der er endnu mere besværligt at
slippe for snærende EU-forpligtelser, hvor også Dan-
mark jo skal balancere en knivsæg for ikke at ende
i samme situation som Polen og Ungarn med trusler
om stop for EU-tilskud, hvis ikke man accepterer EU-
rettens forrang. Derfor bruges endnu et ”fiffigt pro-
kuratorkneb, når forslag til nye stramninger i loven
fremlægges.
Danmarks internationale forpligtelser: Hvor er
statens samfundsmoral?
Justitsministeriets lovkontor skal som led i den så-
kaldte legalitets- kontrol fremlægge en udtalelse af,
om en given stramning holder sig inden for ram-
merne af Danmarks internationale forpligtelser.
Hvad udlægningen af de forpligtelser angår, er der
søgt strammet op ved at skrive, at en dom om f.eks. at
udvise en dømt udlænding med sikkerhed skal stride
mod forpligtelserne, for at sådan udvisning kan und-
lades.
Den formulering får én til at tænke princippet i
straffesager om at enhver er uskyldig, indtil det mod-
satte er bevist. Men det virker ikke fair at bruge den
beskyttelsesregel for enkeltindivider, som er oppe
mod den almægtige statsmagt, når der som her er
tale om at beskytte netop staten mod beskyldnin-
ger om at overtræde sine internationale forpligtel-
ser.Burde det ikke være modsat, et land som Dan-
mark burde være helt anderledes omhyggeligt med
at overholde sine internationale forpligtelser? Tviv-
len burde i stedet komme det pågældende menneske,
som er i klemme, til gode.
Tvivlen burde i stedet
komme det pågældende
menneske, som er i
klemme, til gode.
Den kritik preller
imidlertid af mod den
lakoniske betragtning, at
den valgte formulering
indebærer en procesri-
siko, som vi, lovgiver og
regering, er villige til at
løbe…”!
Et tankeeksperiment
Tænk, hvis vi borgere udviste en tilsvarende afslap-
pet holdning til begrebet procesrisiko? I virkeligheden
er der jo desværre eksempler den optræden, både
i komplekse situationer og de ganske enkle, hvor
side 16, SOS Racisme forår 2022
f.eks. en bilist helt bevidst kører over for gult.Man
ved, det er forbudt, og at der kan komme en anden
tværs i krydset med risiko for død og lemlæstelse.
Men man beslutter at løbe risikoen….
Denne åbenlyse mangel god samfundsmoral
passerer imidlertid uden problemer, når den som
med bl.a. udlændingeloven praktiseres af lovgiver og
regering.
det allerseneste er hykleriet endnu mere mani-
fest ved regeringens lancering af Danmarks nye uden-
rigspolitiske strategi. Den består af fem kerneområder,
hvoraf et er udbredelse af respekten for RETSSTATEN.
Et grundkrav for troværdighed dog være, at vi
først fejer for egen dør og bringer orden i eget hus,
før vi farer frem mod andre lande med kritik og trus-
ler om bål og brand som del af Danmarks aktivistiske
politik.
Flygtningepolitikken i det lange løb…
En helt ny tid venter.
Af Jørgen Kirkegaard, lektor emeritus, forfatter
Som historiker er jeg konstant vant til at se de aktuelle
fænomener i det lange perspektiv for virkelig at forstå
dem, gerne i årtier eller endog i århundreder.
Og set i dette lange perspektiv har de sidste tyve års
danske flygtningepolitik været helt hovedløs med In-
ger Støjbergs vist 100 stramninger, med et lys i lagka-
gen for hver stramning. Uhyggeligt, og det vil frem-
tidens historikere kritisere meget og sige: Hvad tænkte
de dog på? Kun næste valg?
Den helt uomgængelige
kendsgerning er at
verdens befolkningstal
om ganske årtier vil
blive faldende.
Den helt uomgænge-
lige kendsgerning, som vi
indrette os på, hvad
enten vi vil eller ej, er at
verdens befolkningstal
om ganske årtier vil
blive faldende. Der vil
blive ganske stor rift om
al mulig arbejdskraft, uanset uddannelsesniveau.
Årsagen til at verdens befolkningstal endnu stiger
lidt er den længere levealder, og at der endnu er et
fødselsoverskud i dele af Afrika og Asien. Men faktisk
var den globale levealder i 2021 faldende, der er
grænser for, hvor meget denne faktor vil hjælpe.
Overbefolkningen blev væk
Vi er alle, ikke mindst i skolen og i medierne, blevet
hjernevasket med tanken om den truende overbe-
folkning, men det kan man nu se er helt forkert (selv
Politiken har indset det, jf. artiklen 23.1.2020: Under-
befolkning er problemet).
Antallet af fødsler er generelt faldende overalt i Eu-
ropa og også i USA, hvor der i 2021 kun blev født 3,8
mio., det laveste tal i de sidste 35 år. Japan har i rig-
tig mange år haft faldende befolkningstal, og i 2060
vil befolkningen her være svundet ind med 1/3. I Kina
vil befolkningstallet begynde at falde ca. i 2028.
Årsagerne til de alt for fødsler er mange, og her
skal kun nævnes nogle vigtige: Kvindernes udear-
bejde og bedre uddannelser, bedre prævention, en
nogenlunde god sikring af alderdommen mange ste-
der, forringet sædkvalitet (kemi?), bedre hospitals-
hjælp mv, færre børn dør og dertil mekanisering
overalt, faktisk ganske gode udviklinger. Men resul-
tatet er: mangel arbejdskraft.
Hvis en befolknings størrelse skal opretholdes,
skal hver kvinde føde 2.1 barn, siger tallene. De fle-
ste lande i verden er langt fra dette tal. I Danmark
fødes der p.t.1,7 barn pr. kvinde, hvilket er ret højt i
EU-sammenhæng. En lille bitte stigning i antallet af
fødsler i Danmark i 2021 ændrer intet ved de store
linjer, og kun ved indvandring og den længere leveal-
der opretholdes vores befolkningstal nogenlunde.
De fremsynede kommuner hilser flygtningene
velkommen
Hvilke følger vil disse kendsgerninger i Danmark,
bl.a. for flygtningepolitikken?
Først det slås fast, at
et nogenlunde konstant
befolkningstal er afgø-
rende…
rst det slås fast,
at et nogenlunde kon-
stant befolkningstal er
afgørende særde-
les mange områder. Det
drejer sig i første række
om den nødvendige ar-
bejdskraft, som jo er et brandvarmt emne for tiden.
Der er en skrigende mangel arbejdskraft overalt,
til ældreplejen (de store årgange…), børnehaverne,
skolerne, fængslerne, politiet, og lige vigtigt i indu-
stri, håndværk, landbrug og gartneri.
Desuden har flere indbyggere den største betyd-
ning i udkantsdanmark.
Det er kunder i butikkerne, børn i skolerne, ar-
bejdskraft mm. og (meget vigtigt!) nogenlunde sta-
bile huspriser. Derfor byder en række kommuner nu
flygtninge og indvandrere hjerteligt velkomne, således
Tønder, Varde, Hjørring, Ringkøbing, Sønderborg m.fl.
Den nære fremtid og den venlige flygtningenævn
Også det øvrige Danmark vil blive nødt til at ændre
sin holdning til flygtninge og indvandrere og byde
dem hjerteligt velkomne. Flygtningenævnet æn-
dre sin praksis i sine vurderinger, og hele lovgivnin-
gen afspejle de nye realiteter. Og det kommer,
stensikkert.
forår 2022 SOS Racisme, side 17
Fra flugt og forladthed til fortrolighed og fest
Her under vores himmelstrøg rejser man ud for at opleve verden og andre kulturer. Det har ganske vist
været småt med den slags i de seneste par år, men denne artikel er en skildring fra den rejseglade for-
fatter, der pludselig fik verden hjem til sig selv.
Af Ida Winther, tale- og neuropædagog
De hellige tre kon-
ger kommer omtrent
fra den del af ver-
den, der har fyldt
det meste hos os her
i efteråret. Histo-
rien startede sidste
sommer, da vi kom
i forbindelse med
en 30-årig afghansk
flygtning, Ezatullah
Zamani, som mang-
lede et sted at bo.
Vores ungdomslej-
lighed i kælderen var
ledig, vi sagde ja
til at blive udlejere.
Ezatullah havde derhjemme arbejdet for amerika-
nerne, i 2015 måtte han flygte fra Taleban over hals
og hoved og efterlade sin kone, Zakia og fem børn.
Fra hjælpsom til enlig og ensom i Danmark
Efter en forkludret sagsgang i Udlændingestyrelsen fik
han langt om længe i august i år [2021] bevilget fami-
liesammenføring. På det tidspunkt var Taleban godt
i gang med at indtage Kabul, og da de havde banket
døren til familiens lejlighed og spurgt efter mænd
og store drenge, turde Zakia ikke blive der, først og
fremmest af hensyn til Norulla, den ældste dreng
12. Hun og børnene boede nu gaden, under en mo-
torvej, sammen med andre kvinder og børn. Samtidig
forsøgte hun at komme ind i lufthavnen til den dan-
ske udenrigstjeneste, som stod klar med hendes og
børnenes navne danskerlisten men forgæves.
Lufthavnen lukkede.
Ezatullah viste os nu de dramatiske videoer, som
Zakia havde sendt, og han sov ikke om natten. Et par
uger gik. Endelig fik familien kørelejlighed til grænsen
til Pakistan, hvor udenrigstjenesten tog imod dem og
forsikrede pakistanerne om, at de ville blive hjulpet
videre fra Islamabad til Danmark. Sent søndag aften
d. 19. september fik vi at vide at familien var vej og
ville lande i Kastrup mandag.
I mellemtiden havde Ezatullah været i løbende
kontakt med sin sagsbehandler for at hjælp til at
skaffe en bolig. Han fik tilbudt en lejlighed pr 1. de-
cember, men afviste det længe kunne de ikke
vente. Han tog nu til Kastrup for at hente familien, og
jeg fik travlt med at rydde vores fælles kælder-forrum
med vaskemaskine og tekøkken, samle madrasser,
vattæpper og puder.
Familiesammenført store praktiske
vanskeligheder
Hvor bevægende at opleve Ezatullah komme tilbage
sammen med hele sin familie, dødtrætte men alle i
god behold. Ud over mor Zakia og Norulla 12 var
det Mahnur 7, Farman 8, Omar 9 og Sedra
10.
Dagen efter tilbød integrationsafdelingen i Næstved
kommune familien et par (u)mulige akutboliger, to
ikke sammenhængende værelser med fælleskøkken
og -bad. Nu var vi involveret, jeg deltog i møder med
sagsbehandlere mv.
Vi var enige med Ezatullah og Zakia i, at det var
bedst, at de blev hos os, indtil de kunne en varig
bolig. Zakia, pigerne og jeg gik i genbrugsbutikker og
skaffede tøj og køkkengrej, og flere af vores venner bi-
drog med aflagt tøj. Vi kontaktede skolevæsenet, som
reagerede prompte med at indkalde hele familien til
møde om skolestart. Vi var da besøg hos Kristian
1
i Rønne. Han rundsendte en sms til alle sine naboer
Falsterbovej, og da vi rte hjem, var bilen fyldt
af skoletasker med indhold, sække med børnetøj og
tre løbehjul. Allerede fra oktober gik børnene glade
i skole, og far Ezatullah var efter flere måneders ar-
bejdsløshed igen i arbejde som kok hos en afghansk
restauratør.
En lykkelig efterårsferie under vanskelige forhold
I efterårsferien topper antallet af beboere i huset med
16, da alle vores børnebørn kommer ferie. I ha-
ven spiller Omar og Farman fodbold med Andreas og
Jonathan siden september har vi ikke behøvet slå
græs!
En passende bolig er stadig familiens altoverskyg-
gende behov, men boligjagten resulterer kun i afslag
afslag trods af ansøgninger til boligselskaber og
Boligportal. Integrationsafdelingens ultimativt sidste
tilbud om bolig har Ezatullah og Zakia desværre ikke
kunnet overskue at tage imod, da det ville indebære
næsten en times transport til skole og arbejde.
1
Værtsfamiliens søn
side 18, SOS Racisme forår 2022
Børn og unge myndighedsbeslutning
D. 22. november skriver jeg en underretning den
syvårige Mahnur til Børn og Unge i håb om, at det kan
udvirke en løsning mht. boligen. Børnene sover ikke
før omkring midnat, og vi kæmper forgæves mod for
meget fugt i deres værelse. Efter et timelangt besøg
sender socialrådgiveren fra Børn og Unge sin rapport
om familiens uholdbare boligsituation til integrations-
afdelingen, hvorfra man en uge senere svarer:
Vi har allerede strakt os langt,
desværre………’.
Jeg er målløs!! De er helt sikkert underlagt
stramme love og regler, det ved vi godt. Men al-
ligevel! Hvor er den afdelings socialfaglighed?
Jeg er målløs!! De er
helt sikkert underlagt
stramme love og reg-
ler, det ved vi godt. Men
alligevel! Hvor er den af-
delings socialfaglighed?
Uden kommunens hjælp
men med venlig stæ-
dighed får vi langt om
længe en positiv opring-
ning:
’Der er en lej-
lighed, kun 3
værelser og
67 kvm, men
den er ledig nu!’
Flyttedagen aftales til d. 16. december, Erik
2
sørger for
trailer til flytningen, familien sover en sidste nat hos
os, inden de præcis en uge r jul rykker ind i deres
første eget hjem her i landet. Børnene erklærer, at de
hellere vil blive i vores hus!
Refleksion over manglende fleksibilitet
Det har været nogle bevægede efterårsmåneder. At
blive konfronteret med et utilstrækkeligt og ufleksi-
belt socialt system, som her helt tydeligt ikke når ud
til sin målgruppe. At opleve et sandt forhindringsløb
mellem bank, Udbetaling Danmark, ydelseskontor og
kommunens andre afdelinger, hvor ingen påtager sig
at tingene til at hænge sammen, nul koordination.
At erkende, hvor dårligt Ezatullah forstår dansk han
har i alle årene kun arbejdet i ikke-dansktalende mil-
jøer og hvordan han langt mindre forstår at agere i
vores system’.
Samtidig har det været sjovt og livs-
bekræftende med alt det liv i huset.
Samtidig har det været
sjovt og livsbekræftende
med alt det liv i huset.
Børnene, der efter skole-
tid trillede ud cykler
og løbehjul og aften efter
aften bankede vores
dør med tallerkner fyldt
med herligt krydrede
afghanske retter nede fra deres lille køkken. At blive
inviteret frokost familiens sofa, mens hele flok-
ken indtog deres måltid gulvet. At følge Zakia og
børnene til Coronatest og til vaccination. Og aldrig har
vi haft farvestrålende vasketøj hængende til tørre i
haven.
I år har vi ikke været ude i verden, den store verden
er i stedet kommet til os!
SOS Racismes arrangement:
I sidste nummer af Tidsskriftet: SOS Racisme, havde vi annonceret en filmforevisning af Polanskis film:
”Officer og Spion om Dreyfusaffæren med efterfølgende debatoplæg ved vores redaktør Marianne Ol-
sen 5. december 2021. Det skete i samarbejde med Cinemateket i København, med ca. 60 deltagere.
Af Anne Nielsen, SOS Racisme
Det er altid en fornøjelse at høre én, der ved rigtig
meget om noget og som brænder for det! Sådan var
det også med Marianne og Dreyfusaffæren, som hun
har været optaget af hele sit voksne liv. Marianne har
også udgivet en bog til gymnasiet med tekster bl.a. fra
Dreyfus breve fra Djævleøen ud for kysten af Fransk
Guyana, hvor han blev holdt i isolation som fange fra
1895 1899.
Jeg havde set filmen en gang r, men var lidt for-
virret over, hvem der var hvem, og hvor man nu be-
fandt sig. Marianne begyndte med at præsentere
hovedpersonerne og konteksten før filmen, og det
mindskede forvirringen, jeg sad som naglet til film-
lærredet i de mere end 2 timer filmen varede. Der var
to hovedtemaer i filmen: Lydighed kontra civil ulydig-
hed, og antisemitisme kontra lige ret.
Kort om Dreyfusaffæren:
Alfred Dreyfus, som var ansat i den franske gene-
ralstab, blev beskyldt for forræderi, da man fandt en
håndskreven seddel, der blev brugt som bevismate-
riale hemmelige oplysninger lækket til Tyskland.
Han blev dømt af krigsretten stærke mistanker og
svage beviser. Han blev degraderet og sendt livs-
tid til Djævleøen. Der var en udbredt antisemitisme i
Frankrig i 1890’erne. At han blev dømt skyldtes alene
at han var jøde. Djævleøen blev han holdt isoleret i
en hytte, i en periode lænket til sin seng om natten.
Men efter Dreyfus landsforvisning til Djævleøen
fandt General Piquart tegn at lækagen af hemme-
lige oplysninger til Tyskland fortsatte, og han fandt ud
af, at den skyldige var en person ved navn Esterhazy,
der blev frifundet af retten og senere rejste til Eng-
land. Georges Piquart, som ganske vist var antisemit,
kæmpede for sandheden og retfærdigheden, da det
gik op for ham, at Dreyfus var uskyldig! Han gik rst
til sine foresatte og krigsministeren, men blev forflyt-
tet til Afrika for ikke at bringe skam over hæren. Men
da han kom tilbage, fortsatte han sin søgen efter sand-
heden, blev fængslet og udsat for attentatforsøg.
Emile Zola: Jeg anklager
Forfatteren Emile Zola forsvarede Dreyfus uskyld og
anklagede Frankrigs præsident og regering for justits-
2
Idas ægtefælle
forår 2022 SOS Racisme, side 19
Marianne Olsen & E. Zola foto: Rasmus Brendstrup
Jeg er lykkelig for at bede ’Politiken’ om at videre-
bringe min tak til alle danskere som gerne har villet
glæde sig over i min person at se den sandhedens
og retfærdighedens ånd, hvis ringe tjener jeg er. Jeg
kender deres kærlighed til Frankrig og det er Frankrig
selv som de viser agtelse, når de ikke opgiver hå-
bet om at se landet i spidsen for nationerne som det
frieste og mest storsindede. Emile Zola
Paris, den 28. januar (1898) d.o. v/M.O.
mord og antisemitisme i et åbent brev: ”J’accuse [jeg
anklager. red.] i avisen LAurore. I artiklen påpegede
han i sin anklage, hvad Piquart havde fundet: at bevi-
serne var overlagte fejl, at der manglede bevismate-
riale ved processen, og at Dreyfus og hans forsvarer
ikke havde fået forelagt noget materiale af hensyn til
landets sikkerhed”.
For at undgå en fængselsdom et år for falske be-
skyldninger måtte Zola rejse til England.
Oprør mod justitsmordet: civil ulydighed
Men affærens helte modsiger lydighed mod hærens
krav om lydighed: Piquarts, Zolas og andres civile uly-
dighed satte en overvældende debat i gang med mi-
stillid til regeringen. Hele affæren afslørede Frankrigs
splittelse, det blev tydeligt at landet blev delt i to:
for og imod Dreyfus skyld.
Dreyfus selv fylder næsten ingenting i affæren.
En tydeligt svækket Dreyfus kom tilbage til Frankrig
og fik genoptaget sagen efter mere end 4 år. Han blev
idømt ti års fængsel, men benådet. Herefter samlede
han selv flere beviser og blev endelig frifundet i 1906,
og siden rehabiliteret af hæren. Regeringen faldt og
Piquart blev belønnet med hvervet som ny krigsmi-
nister. Dreyfus var fortsat barn af sin tid og glødende
patriot, og trods den udståede voldsomme uretfær-
dighed, deltog han i 1. verdenskrig for Frankrig.
Opsamling og eftertanker
Marianne gjorde efter filmen rede for Dreyfusaf-
færen, og hvad den betød for samtiden og efterti-
den: Frankrigs republik vaklede. Begivenhederne
gav genlyd i hele Europa! Hun var inde andre
film om affæren, og viste et billede af en statue af
Dreyfus, der var blevet fremstillet foranledning
af Frankrigs kulturminister, Jack Lang i 1985. Statuen
har i sig selv været placeret flere forskellige steder,
fordi Dreyfus stadig er genstand for krigerisk de-
bat i det splittede Frankrig. Siden er en kopi foræ-
ret til Israel, hvor den kan ses i Tel Aviv. Vi drøftede
dilemmaet mellem ubetinget lydighed og civil uly-
dighed, det at sige fra, og vi talte om den racisme,
der dengang i selve Europa især gik ud over jøder.
Mariannes udgangs-
punkt var, at når man
kan indlære racisme, kan
man også aflære den!
Mariannes udgangs-
punkt var, at når man
kan indlære racisme,
kan man også aflære
den! Selv om vi i Dan-
mark ikke sender folk
til Djævleøen i dag, er
der meget, der minder om Dreyfus-affærens dilem-
maer: lydighed/civil ulydighed, nationalisme og ra-
cisme/menneskerettigheder og antiracisme og den
splittelse af befolkningen, som racisme og uretfærdig-
hed medfører.
Alvorlig eftertanke bragte os frem til vores egen tid!
side 20, SOS Racisme forår 2022
Niels Hav: Sker det at nogen siger fra?
Sker det at politibetjente nægter
at medvirke? At de nægter at afhente
folk i asylcenteret midt om natten?
At de nægter at fiksere en bange dreng
og tvinge ham ombord i et fly?
At de husker Abolfazl, der døde i Kabul
eller den somaliske mand som forsvandt
efter hjemsendelse til Mogadishu?
Sker det at politifolk nægter at ødelægge
familier og slæbe rundt grædende
kvinder og børn?
Ministeren har sin karriere.
Departementschefen har sin karriere.
Kontorchefen har sin løn og karrieren.
Men sker det, at en underordnet siger fra?
At en afdelingsleder i Udlændingestyrelsen
siger stop og nægter at lægge navn til?
At en fuldmægtig pludselig siger fra?
Sker det at ansatte i Udlændingestyrelsen
græder i søvne? Sker det at departementschefen
brækker sig af skam? Sker det at ministeren
pludselig fortryder og ringer til sine børn
og hulker i telefonen?
Sker det at nogen siger fra?
© Niels Hav
Tegning: ©Bob Katzenelson
forår 2022 SOS Racisme, side 21
VÆR HILSET FOLKENS
Af Dino Copelj, forfatter og digter
Er Holocaust og an-
dre folkedrab bare
noget som vi skal
mindes om sådan
cirka et par dage om
året ved at holde
et minuts stilhed,
tænde lys, måske
deltage i en minde-
højtidelighed, hvis
vores travle hver-
dag tillader det, og i
fællesskab sige Aldrig igen”?
Har disse forbrydelser kun noget med fortiden at
gøre?
Markeringen af Holocaust og andre folkedrab
aldrig være kun af historisk karakter, men skal også
være noget, der sætter fokus forbrydelser og inhu-
man behandling af mennesker, der desværre foregår
den dag i dag.
Vi skal lære noget af historien, sammenligne og
drage paralleller til nutiden.
Vi skal ikke kun forklare, men også forstå forbry-
delserne og mekanismerne, der bag disse forbry-
delser.
Vi kan bedst mindes og ære ofrene ved at forstå,
hvorfor de blev til ofre; ved at forstå alt det, der er fo-
regået inden ofrene blev udsat for folkemord; ved at
beskytte og værne om menneskerettighederne og op-
rigtigt mene, når vi siger Aldrig igen. Hver dag!
Vi skal huske på, at vores jødiske medmennesker,
der blev udsat for forfølgelse og udryddelse under an-
den verdenskrig ikke blev betragtet som individer.
Jøderne blev dehumaniseret ved at blive klassifi-
ceret som en homogen masse baggrund af deres
biologiske og kulturelle karakteristika.
Jøderne blev dæmoniseret som de barbariske,
skadelige andre, der var til fare for majoriteten samt
samfundet og som derfor skulle udryddes.
Selv lovgivning blev indrettet sådan, at det blev helt
legalt at begå forbrydelserne mod vores jødiske med-
mennesker.
Vi er nødt til at beskytte og værne om menneske-
rettighederne. Vi er nødt til at betragte det enkelte
individ som menneske først. Vi er nødt til at opfatte
det enkelte menneske som et ligeværdigt individ med
egen fornuft og samvittighed.
Menneskerettigheder er vigtige! Konteksten hvor-
dan og hvorfor menneskerettighedskonventionen
blev til er også vigtig!
Vi skal huske på, at FN’s Verdenserklæring om
Menneskerettigheder, som dagens lys i 1948, netop
var et barn af en efterkrigstid, hvor hele verden slik-
kede de åbne sår, mens Holocaust stod frisk i erin-
dringen. Europarådet vedtog Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention (EMRK) i 1950. I Danmark
blev EMRK en del af lovgivningen i 1992.
Formålet med menneskeretskonventioner var at
skabe garantier for borgernes menneskerettigheder
baggrund af forbrydelser, der viste, hvor sårbare
menneskerettighederne er, hvis ikke vi allesammen
påtager os et ansvar.
Hele verden forsøgte at sige Aldrig igen!”
Vi skal til enhver tid spørge os selv om følgende:
Er der mennesker i samfundet, der konstant
stigmatiseres, dæmoniseres og dehumaniseres?
Er der mennesker i samfundet, der konstant bli-
ver betragtet som en del af en ensartet gruppe
baggrund af deres biologiske og/eller kultu-
relle karakteristika?
Er der grupper i samfundet, der konstant beteg-
nes som uforenelige med majoriteten af befolk-
ningen?
Er der grupper i samfundet, hvis religion og et-
nicitet konstant sættes i en negativ kontekst,
som en del af et negativt narrativ?
Er der organisationer i samfundet, der har agt og
magt til at skabe en hierarkisk dominansstruk-
tur, hvor de definerer sig selv som de civilise-
rede rigtige og underordner de andre som de
“barbariske forkerte”?
Er der grupper i samfundet, hvis etnicitet el-
ler religion, indgår som et parameter i den gæl-
dende lovgivning?
Er der politikere og partier i samfundet, der ser
menneskerettighederne som en barriere, der
forhindrer dem i at føre deres politik ud i livet?
Er et umenneskeligt, diskriminerende menne-
skesyn ved at blive mainstream og en ganske
naturlig del af den politiske debat?
Hvis svaret er “Ja” alle eller nogle af disse spørgs-
mål, og du stadigvæk er ligeglad eller ligefrem me-
ner, at det er rigtigt at gøre, kan du bedre forstå
den ligegyldighed, befolkningens indstilling og pro-
pagandaens magt, der var med til at skabe Holocaust,
folkemord i Bosnien og andre folkemord rundt om i
verden.
Hvis svaret er ”ja bliver vi alle bragt hele vejen til-
bage til oldtiden, til gladiatorernes hilsen ”Ave Caesar!
Nos Morituri te Salutamus!”, hvilke betyder“Vær hilset
Cæsar, vi der skal dø, hilser dig.
Ave folkens! Vær hilset, folkens! Et menneske, der
har overlevet krig, forfølgelse og etnisk udrensning og
som er parat til at for kærlighed og medmenneske-
lighed, hilser jer!
Aldrig igen og jeg mener det!
DINO COPELJ:
SMÅ FUGLE
Jeg håber at hegn,
der holder folk ude
vil forvandle sig til
små tykke fugle,
der viser vejen
til frihedens bugt,
hvor folk hjælper
stakler flugt.
Hvor kærlighed fås
i stride strømme,
hvor mennesker lever
egne drømme.
Hvor hjerter er åbne
og intet vil skjule,
når de rører sjæle
og fodrer små fugle.
side 22, SOS Racisme forår 2022
Fra den litterære republik
Af Niels Hav, forfatter og digter
Da Joe Biden blev indsat som præsident i USA, læste
digteren Amanda Gorman ved indsættelsesceremo-
nien. Digtet ”The Hill We Climb” satte ord manges
følelser og håb. Digteren kan have en tilsvarende rolle
i andre kulturer. Men til daglig, og det meste af tiden,
er digteren en outsider. En ensom røver i ørkenen.
Sådan er det i Europa, og sådan er det i resten af ver-
den.
Vi digtere er individualister. Vi hylder de samme
dyder som beduinerne: udholdenhed og generøsitet.
Nogle af vore bedste kolleger rundt i verden ved noget
om sult og tørst, om heroisk fattigdom og længsel. Der
er andre værdier end de materielle, at fastholde den
viden er en af poesiens opgaver.
Aldrig før i verdens historie har mange men-
nesker levet i eksil; krige, sult og klimaforandringer
driver folk flugt i dag er vi alle blevet en slags no-
mader. Det er et paradoks, at nationalismen samtidig
blomstrer. Vi er digtere og residerer i den litterære
republik. Fysisk befinder vi os i Shanghai, Bogotá,
Istanbul eller København, men Poesien er det men-
tale hjemland, vi har fælles.
Poesi er ikke for kujoner. Når sandheden skal un-
dertrykkes, er digterne tit de første, der bliver sat i
fængsel, det har sin logik. Det er digternes opgave at
holde øje med magthaverne og at sige tingene, som de
er. Men poesien er nabo til musikken, og når et digt
lykkes, slår ordene toner an, som har en dybere reso-
nans i sindet. God poesi er magisk.
Digte fokuserer livets skønhed og storhed og
almindelige menneskers dagligdags problemer. At
søge sandheden er som at fange firben i mørke, og
uanset hvordan vi vender og drejer os, vender røven
bagud. Vi vedgå vores forvirring. Kunst er jagt
efter en dybere sandhed end politiske løsninger, men
samtidig vil poesien altid være en kritisk instans med
den ekstra opgave at fortælle sandheden om reelle
problemer i den virkelige verden.
Vi tilhører alle én og den samme universelle ci-
vilisation, og vi har én fælles skæbne, uanset hvilket
alfabet vi bruger. Lad os satse en ny blomstring af
kunst og litteratur i en fredelig verden. Poesien kan
krydse grænser og bidrage til forståelsen mellem ver-
dens folk og kulturer og styrke respekten for individet
og den personlige drøm om et liv i lykke og harmoni.
Vi deler alle sammen den drøm.
© Niels Hav
”Med rødder i udlandet.”
Præsentation af undervisningsbogen ”Med rødder i udlandet.
Udgivet af SOS Racisme og Cphfacilitation december 2021, med støtte af kultuministeriets pulje til al-
mennyttige kulturelle projekter og SILM-fonden.
Forfattere: Anne Martens og Hjarn v. Zernichow Borberg
Layout: Stine Skøtt Olesen
Af Stine Riis, bibliotekar, SOS Racisme
Bogen henvender sig til de
ældste klasser i grundsko-
len samt til ungdomsud-
dannelserne, og har til for-
mål at nuancere synet på, og
vække nysgerrighed om de
af vore medborgere, naboer,
klassekammerater m.fl. som
har rødder i en række lande
uden for EU.
Med udgangspunkt i FN’s
verdensmål om at understøtte mangfoldighed forsø-
ger bogen at give et statistisk overblik, der kan bruges
som afsæt til videre research og debat, for at finde
fælles forståelse for de forskelle og ligheder, som vi
danskere besidder tværs af vores og vores foræl-
dres forskellige geografiske ophav.
Forfatterne har udvalgt de 10 lande, hvorfra vi i
Danmark har flest medborgere, og forsøger gen-
nem statistisk materiale at bag om nogle af de for-
domme som florerer i debatten i Danmark. Temaer
som uddannelse, beskæftigelse, ligestilling og krimi-
nalitet behandles.
De 10 lande, som har hvert sit afsnit i bogen, er Af-
ghanistan, Bosnien-Hercegovina, Irak, Iran, Libanon,
Marokko, Pakistan, Somalia, Syrien og Tyrkiet.
Layoutet er lækkert og far-
vestrålende med reference
til FN’s verdensmålspalet.
Hvert land har sin egen farve
i præsentation og statistik.
Bogen afsluttes med en
række spørgsmål i tilknyt-
ning til bogens temaer, som
kan bruges i undervisningen.
forår 2022 SOS Racisme, side 23
Portræt af den grænseløse ildsjæl, Jette Møller ©Karen Margrethe Høskuldsson
ISSN 2596-5484